Kontakt

Tlf: 2126 6627
Mail: dj@oure.dk 

Hvem er jeg

  • Medlem af bestyrelsen siden 2018
  • Medlem i Oure- og Thurø Sejlklub

Jeg hedder Ditte, er 39 år og kommer fra Thurø, hvor jeg bor med min mand og vores 3 drenge. Jeg arbejder til daglig med sejlads på Skolerne i Oure og er med til at danne og uddanne fremtidens unge sejlere. Jeg har været en aktiv del af DS bestyrelse siden 2017 og sidder også med i sejlsportsligaens bestyrelse som DS repræsentant.

Jeg er vokset op i det sydfynske Ø-hav med hjemmebyggede både som blev brugt til både kap- og tursejlads med familien.

Jeg har været aktiv optimistsejler fra 8 års alderen og videre i den olympiske bådklasse Europajolle, hvor det er blevet til mange stævner, mesterskaber og oplevelser rundt i verden. Har derudover sejlet flere forskellige både og joller 1 og 2 skrog samt windsurfing.

Jeg deltager hvert år i Fyn rundt med mine Oure efterskole elever i DS37. Derudover nyder jeg at være tursejler med familien i vores Impala 33.

Jeg har tidligere været Kraftcentertræner i Rungsted og Fredericia samt DS træner for Laser radial gruppen.
I min fritid er jeg frivillig i Thurø Sejlklub, hvor jeg udover at være træner også sidder med i ungdomsudvalget.

Rul til toppen