Dansk Sejlunion gennem tiden
Læs historien om Dansk Sejlunion - en sammenslutning stiftet i 1913 af danske amatørsejlklubber for at danne et bindeled mellem disse.
Dansk Sejlerdag
De første danske sejlklubber blev allerede dannet i 1866, nemlig "Dansk Forening for Sejlsport" - senere omdøbt til Kongelig Dansk Yachtklub - samt Svendborg Sunds Sejlklub. Men der gik yderligere 47 år før sejlerne dannede en national organisation til varetagelse af fælles interesser.
Repræsentanter fra en række klubber havde sat hinanden i stævne i Faaborg den 13. juni 1913, hvor de fleste klubrepræsentanter kom sejlende til Faaborg for at mødes ved "Dansk Sejlerdag" med det formål at stifte en national organisation for sejlsport. Repræsentanter fra 9 klubber nåede frem til mødet, mens 2 indeblæste undervejs.
Etableringen af det fælles samarbejde omkring måleregler og respitberegning skete ved, at klubberne enedes om en ordning med indmeldelse i KDY var den mest hensigtsmæssige og billigste løsning. Dermed var organisationen i princippet dannet, og man igangsatte arbejdet med etablering af love, afstemningsregler og andre bestemmelser.
Dansk Sejlerdag den 13. juni 1913 blev den officielle start på Sejlunionen, men der gik næsten halvandet år inden man afholdt den første ordinære sejlerdag den 14. december 1914, kort efter første verdenskrigs udbrud. 12 klubber deltog.
Efter 2. verdenskrig kom der også ønsker om, at klubberne skulle have en mere fyldestgørende repræsentation fra de forskellige landsdele og samtidig en inddeling i kredse, som i forhold til medlemstal kunne blive repræsenteret i forretningsudvalget. Dansk Sejlerdag blev reorganiseret, fik nye love og man fik gennemarbejdet alt det, der var nødvendigt for at den danske sejlsports centrale organisation fik et nyt ansigt.
Dansk Sejlerdag blev i 1949, i forbindelse med indmeldelse i Dansk Idrætsforbund, ændret til Dansk Sejlunion.
Dansk Sejlunion bliver selvstændig
Sejlsporten udviklede sig hele tiden op gennem 1950'erne, og der opstod flere tilfælde af utilfredshed med den måde KDY administrerede "den nationale myndighed" bl.a. i relation til afvikling af internationale stævner i Danmark. Væsentlige uoverensstemmelser og diskussioner om udtagelsessejladser op til OL 1960, skabte yderligere utilfredshed blandt markante klubber.
Oprøret mod KDY startede reelt med dannelse af Sundkredsen, og det viste sig også, at der tilsvarende var spirende utilfredshed andre steder i Danmark med den måde DS-bestyrelsen i KDY's regi varetog hvervet på. På Sejlerdagen i 1963 fremsatte Sundkredsen og Køge Bugt Kredsen forslag om dannelse af 12 kredse på landsbasis, som alle skulle vælge "sendemænd" til Dansk Sejlunions hovedbestyrelse. Der blev arbejdet videre med forslag, som blev vedtaget på sejlerdagen 1964, og nu blev der også fremsat ønske om "den nationale myndighed" også blev overdraget til Dansk Sejlunion. Dette skete endeligt på sejlerdagen i 1966.
En af de store idrætsgrene
Dansk Sejlunion har udviklet sig til at blive en af de mest markante idrætter under Danmarks Idrætsforbund, og er i dag den idræt som har vundet flest olympiske medaljer, ligesom også VM- og EM-medaljer.
Sejlsporten eksploderede op gennem 1970'erne, og er med årene blevet den 9. største idrætsgren under Danmarks Idrætsforbund blandt de 61 forskellige idrætsgrene.
Dansk Sejlunion omfatter olympiske sejlere, kapsejlere, tursejlere samt børn og unge, og medlemmerne i de 273 klubber sejler i kølbåde, joller, katamaraner, windsurfere, kiteboards, motorsejlere og motorbåde. Dansk Sejlunions klubber omfatter således dansk sejlsport og fritidssejlads i bred forstand.
Formænd gennem tiden
De første fire formænd havde officielle titler som hofjægermester, kontraadmiral, vice-admiral og kommandør, alle sammen fra samfundet top, tre af dem fra flåden. Og det var betegnende for den tid. En lederpost i en landsdækkende organisation krævede et særligt overblik. Efter de første 19 år var det folk fra borgerstanden, der stod i spidsen.
Stadigvæk stærke folk, der var på ledende poster: apoteker, direktør, grosserer, fabrikant og ingeniør. Apoteker Niels Benzon var formand 1932-1948, 16 år. 17 år senere dukker han igen op på formandsposten og tager endnu tre år som leder af Dansk Sejlunion 1965-1968.
I 1979 sker der et skifte igen. Der er slet ikke titler på formændene. Tidens ånd har atter ændret sig, nu tæller jobtitlerne ikke så meget – men indsatsen på formandsposten, ja, den tæller. Og således illustreres udviklingen i sejlsporten: Fra rigmand til hver mands eje.
- 2025 - Jens Rask
- 2024 - Jørgen Thorsell (fungerende)
- 2017 - Line Markert
- 2010 - Hans Natorp
- 2008 - Carl Gerstrøm
- 1997 - Peer Bent Nielsen
- 1991 - H.C. Hansen
- 1985 - John Christensen
- 1979 - Ole A. Jacobsen
- 1972 - ingeniør Maagens Maag
- 1968 - fabrikant Lauritz Andersen
- 1965 - apoteker Niels Benzon
- 1958 - grosserer Tage Peetz
- 1948 - direktør Svend Bøgelund-Jensen
- 1932 - apoteker Niels Benzon
- 1928 - kommandør V. Harttung
- 1924 - viceadmiral J. Jøhnke
- 1920 - kontraadmiral F. Cold
- 1913 - hofjægermester O. Baron Reedtz-Thott
Dansk Sejlunions nestor
Apoteker Niels Benzon skiller sig ud fra rækken af formænd. Han var flittig, visionær og en dygtig forhandler. Han var formand i 16 år fra 1932-1948.
Da der opstår problemer i sejlunionen i starten af 1960’erne, hvor der er et ”oprør” mod Kongelig Dansk Yacht Klub og de ”gamle” i DS hovedbestyrelse, så vender Niels Benzon tilbage stille og fredeligt.
Emnet var Dansk Sejlunion som selvstændig union. Niels Benzon giver tilsagn om, at han gerne vil stille op som kandidat til formandsposten – og da man i KDY erfarer, at han vil vende tilbage, så kommer KDY selv med forslaget om at ”overdrage den nationale myndighed til Sejlunionen” - det var netop et af stridspunkterne. Niels Benzon var medlem af KDY.
Og således faldt tingene på plads, da Niels Benzon nærmede sig formandsposten. Han var formand i tre år, fra 1965 til 1968. Han modtog i 1972 Dansk Sejlunions højeste udmærkelse, Ærestegnet. I øvrigt som den første. Niels Benzon dør i 1975.
Kilde: Dansk Sejlunions 100 års jubilæumsbog 1913-2013.