Konsulent til tursejlads

Brænder du for tursejlads og både, og kan du formidle begejstringen til andre? Så kan det være dig, der skal stå i spidsen for vores indsats for tursejlads.

Udsigt agter med dansk flag båd
Af: senest ajurført d. 20. marts 2021

Rigtige mange sejlere nyder hvert år at ligge for svaj i smukke ankerbugter, udforske Danmark fra vandsiden eller sætte kurs mod fjerntliggende egne. Tursejlads er vidunderligt, og den store interesse, der er for tursejlads i Sejlerdanmark, ønsker Dansk Sejlunion at matche. Derfor har vi sat skub i en forstærket indsats for tursejlads, der både skal udrulles i sejlunionen og i de danske sejlklubber. Det kommer især til at handle om viden og færdigheder hos sejlerne. Men indsatsen skal også gøre det endnu mere attraktivt at være en del af fællesskabet i sejlklubberne og i Dansk Sejlunion. Derfor søger vi nu en ny medarbejder til at stå i spidsen for det hele.

Stillingen 
Der er tale om en ny stilling, som du selv får et stort ansvar for at udvikle. Din rolle bliver vigtig for at styrke og synliggøre sejlernes fællesskab i sejlklubberne og i Dansk Sejlunion.

Du skal bl.a.:

  • udvikle læringstilbud til klubber og sejlere på tur- og bådejerområdet
  • videreudvikle vores platform som sejlernes videnscenter
  • finde eller udvikle relevante produkter og services til klubber og sejlere på turområdet – gerne inspireret af lignende tilbud i udlandet
  • fortælle historier og formidle viden om tursejlads i ind- og udland
  • opbygge og drive et netværk af turambassadører i sejlklubberne
  • skabe projekter, der kan udvikle sig økonomisk og forretningsmæssigt til en markant og varig platform
  • indgå i relevante netværk i Danmark og internationalt

Som konsulent får du en meget varieret hverdag med mange forskelligartede opgaver, der også bringer dig rundt til sejlklubberne i Danmark.

Du kommer til at arbejde meget tæt sammen med vores øvrige medarbejdere, som har ansvaret for kommunikation, fritidssejleruddannelser og markedsføring.

Kandidaten 
Vi søger en rutineret sejler med stor passion for tursejlads og både – for sejl eller for motor. Hvor mange år, du har sejlet, er ikke afgørende. Det vigtigste er, at dit sejlerliv har givet dig stor indsigt og viden om praktisk sejlads, bådevedligeholdelse og sejlerkompetencer.

Du skal kunne formidle viden, lære fra dig, mobilisere et stort netværk og være initiativrig. Du skal også kunne arbejde på et strategisk niveau sammen med en ekstern sparringsgruppe og ledelsen i Dansk Sejlunion. Og endelig skal du kunne skabe projekter, der kan bidrage til at finansiere indsatsen.

Din uddannelsesmæssige baggrund er meget åben; måske er du akademiker, lærer eller journalist.

Vi søger en meget udadvendt kollega og forventer, at du både er en ansvarlig holdspiller og kan arbejde selvstændigt og struktureret. Du skal være særdeles god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt, og du skal kunne begå dig på engelsk.

I forbindelse med arbejdet vil der være forskellige administrative opgaver, og du skal ikke være bange for at sætte dig ind i nye systemer.

Når du møder klubberne eller varetager opgaven som underviser, skal du være indstillet på aften- og weekendarbejde.

Du befinder dig godt i et positivt og levende miljø, hvor humor og faglig ansvarlighed trives i forening.

Som den rette profil besidder du desuden meget gerne følgende kompetencer og egenskaber:

  • En udadvendt personlighed, der er god til at skabe relationer og netværk
  • Evnen til at knytte personer til dig og vinde tillid
  • Erfaring med og respekt for frivillig ledelse i foreninger
  • Erfaring og viden om læring og undervisning - også gerne E-læring og blended learning
  • Selvstændighed
  • Mod til at gå nye veje
  • Nysgerrighed efter inspiration, læring og viden
  • Sejladserfaring – gerne fra både ind- og udland
  • Forretningsmæssig forståelse
  • Erfaring med projektledelse
  • Gode formidlingsevner

Vi kan tilbyde dig:

En enestående mulighed for at gøre det endnu mere fantastisk at være sejler og medlem af en sejlklub. Du får stor frihed til at opbygge indholdet i stillingen og tage ansvar for vores samlede indsats for tursejlads. Du bliver en del af en levende og spændende arbejdsplads med stor dynamik og mange alsidige og afvekslende arbejdsopgaver. Med visionen "flere skal sejle mere" arbejder DS vedholdende med at implementere overordnede rammer og mål, der sætter retning for dansk sejlsport. 

Jobbet er en fuldtidsstilling. Vi forventer, at din arbejdsplads er i Idrættens Hus i Brøndby, og alternativt i Sejlsportcenteret i Aarhus.

Ansøgningsfrist:
Fristen for ansøgning er den 9. april 2021. Samtaler vil finde sted umiddelbart derefter.

Sådan ansøger du

Hvis du er interesseret, så send din ansøgning inkl. CV til direktør for Dansk Sejlunion Christian Lerche senest den 9. april 2021. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Christian Lerche.

Vi planlægger at afholde samtaler umiddelbart derefter.

Om Dansk Sejlunion

Dansk Sejlunion er interesseorganisation for 255 sejlklubber med i alt cirka 53.000 aktive medlemmer. Vi arbejder for de bedst mulige vilkår for sejlere og bådejere, som er organiseret i sejlklubberne, og varetager blandt andet klubudvikling og sejladsaktiviteter, uddannelse af fritidssejlere samt udvikling af talent- og elitesejlere.

DS har ca. 25 medarbejdere, der arbejder over hele landet. Arbejdsstedet er primært i Idrættens Hus i Brøndby. Du kan læse mere om os på dansksejlunion.dk.

Rul til toppen