Jobopslag: Elite- og talentkoordinator i Dansk Sejlunion (deltid)

Dansk Sejlunion søger en struktureret og engageret elitekoordinator 20 timer pr. uge, der vil spille en central rolle i den daglige drift af vores elite- og talentarbejde.

Senest ajourført d. 21. november 2025

Ansøgning

Send en motiveret ansøgning til Sportschef, Peter Hansen, pha@sejlsport.dk senest fredag den 5. december 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 50.

For yderligere information om stillingen kan du kontakte Peter Hansen direkte på mail eller tlf. 24835141.

Dansk Sejlunion søger en struktureret og engageret elitekoordinator, der vil spille en central rolle i den daglige drift af vores elite- og talentarbejde. Stillingen er en deltidsstilling på ca. 20 timer om ugen, og arbejdsstedet kan være enten Aarhus Internationale Sejlsportscenter eller Idrættens Hus i Brøndby.

Dansk Sejlunion er et af de større idrætsforbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF). Vi har tradition for at skabe nogle af verdens dygtigste sejlere og trække medaljer hjem fra såvel EM, VM og OL. Vi har et velfungerende elitemiljø med højt engagement, samarbejde og dedikation.

Om stillingen

Som elitekoordinator bliver du en nøgleperson i koordineringen af aktiviteter i Dansk Sejlunions elite- og talentprogram. Du skal sikre, at planlægning, økonomi og kommunikation mellem sejlere, trænere og administration fungerer smidigt. Du får et alsidigt job med både praktiske og administrative opgaver, hvor du bidrager til at skabe de bedste rammer for dansk sejlsports topsejlere.

Dine primære opgaver

  • Koordinering af elite- og talentaktiviteter
  • Økonomi og regnskab (budgetopfølgning, afregninger, konteringer, støtteansøgninger mv.)
  • Løbende kontakt med sejlere, trænere, forældre og samarbejdspartnere
  • Administration af rejser, træningslejre og stævner i samarbejde med trænerteamet
  • Understøtte sportschefen i den daglige drift og implementering af strategiske initiativer
  • Bidrage til rapportering til Team Danmark og øvrige samarbejdspartnere

Om dig

Du er struktureret, selvkørende og trives med at holde overblik i en hverdag, hvor mange projekter kører samtidig. Du har blik for detaljer og kan omsætte planer til handling. Du har forståelse for økonomi og planlægning og trives i et miljø med mange interessenter.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra idrætsverdenen eller elitesport, men det er ikke et krav.

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med projekt- eller administrationsarbejde
  • Erfaring med budgetter, regnskab og Excel
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk og formår at tale med både sejlere og forældre
  • Har evne til at samarbejde og skabe struktur i et dynamisk miljø
  • En positiv og serviceminded tilgang

Vi tilbyder

  • En fleksibel deltidsstilling på ca. 20 timer om ugen
  • Mulighed for arbejdsplads i enten Aarhus Internationale Sejlsportscenter eller Idrættens Hus i Brøndby
  • En arbejdsplads med højt engagement, dedikerede kolleger og en uformel omgangstone
  • Mulighed for at arbejde tæt på dansk elitesport og være en del af sejlsportens udvikling mod OL 2028 og 2032
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse med mulighed for delvist hjemmearbejde
  • Der må forventes et vist omfang af aften- og weekendarbejde

Vilkår

  • En fleksibel deltidsstilling på ca. 20 timer om ugen
  • Tiltrædelse hurtigst muligt
  • Løn i forhold til stillingens ansvar og dine kvalifikationer
  • Du refererer til Sportschef Peter Hansen
Rul til toppen