Mærkebådens opgaver

Der er mange opgaver på en mærkebåd. På listen er de fem hovedopgaver på mærkebåde. 

En mere specifik gennemgang af håndteringen af grejet og kommunikationen omkring de enkelte opgaver gennemgås i separate kapitler.

Mærker

Den primære opgave for mærkebåde er at lægger sine mærker ud på den rigtige position på banen og eventuelt flytte dem hvis vinden ændre sig. Det kræver en del fysisk arbejde at flytte mærkerne, men der er forskellige måder at lette arbejdet, som bliver gennemgået under håndtering af grej.

Signaler

Under kapsejladser kan det blive nødvendigt at signalere ændringer til sejlerne. Her er mærkebåde vigtige, da I er tæt på sejlerne nær mærkerne, som alle jo skal rundt om. Normalt skal der både signaleres med et flag og et lydsignal.

Vindmålinger

Især ved topmærket er der brug for gentagende målinger af vindens styrke og retning. Det skal banelederen bruge for at kunne danne sig et overblik over hvordan vinden er henover banen og hvilken vind, som snart kommer ind over startlinjen.

Observationer

Mærkebådene er banelederens øjne ude på banen. Derfor er det vigtigt at mærkebådene observere om der er både som sejler forkert, har upassende adfærd, har problemer eller lignende. Man skal først gribe ind, når det er godkendt af banelederen, men jeres observationer kan være vigtige i afviklingen af kapsejladsen og i eventuelle høringer.

Sikkerhed

En af de vigtigste opgaver alle på banen har er sikkerhed. Ofte er en mærkebåd tæt på sejlerne og kan være behjælpelig hvis en sejler får en bom i hovedet, er kæntret og ikke har mulighed for at rejse jolle igen eller måske skal hjælpe hele feltet ind i havnen igen på grund af tordenvejr. Sikkerhed står over alt andet, men vend situationerne med banelederen, så banelederen har mulighed for at koordinere med resten af bådene på banen.

Rul til toppen