Praktiske forhold
Gennemgang af nogle af de praktiske forhold, som er relevant for en mærkebåd.
Gennemgang af nogle af de praktiske forhold, som er relevant for en mærkebåd.
De primære kontaktperson til et stævne vil ofte være en fra stævneledelsen før stævnet og banelederen under stævnet. Sørg for at have svar på alle de vigtigste elementer, før stævnet starter, fx:
Der er normalt forplejning til hjælpere i forbindelse med stævner. Hvis du har allergier, er vegetar eller har andre præferencer, så oplys gerne stævnet om det i god tid.
Tjek også om der er vandflasker til rådighed, eller om det forventes, at du selv medbringer flasker til genopfyldning.
I sejladsbestemmelserne står der tidsplanen for sejlerne, men banebådene skal ofte ud og sætte banen op i god tid. Derfor er det vigtigt at komme til tiden til morgenbriefingen, så alle er orienteret om planen for dagen, og hvad du kan forvente af kapsejladserne.
Der er nogle ting, som du forventes selv at medbringe. Hvis der er nogle af tingene på listen, som du ikke har, vil sejlklubberne ofte kunne hjælpe dig med det, så længe du melder det ind i god tid.
Der er ofte ikke adgang til et toilet ude på mærkebådene. Der kan være toilet ombord på dommerbåden/startbåden og måltagningsbåden, men det er ikke sikkert, at du kan/må bruge dem, hvis du fx er på topmærkebåden. Normalt vil du skulle bruge en spand ombord eller tisse udover kanten, hvis du kan.
De fleste mærkebåde er åbne, så der er ingen læ for regn eller skygge for solen. Derfor er det ekstra vigtigt at have vind- og vandtæt tøj, solcreme og solbriller.
Især på dommerbåden/startbåden og ved måltagning kan bølgegangen gøre, at bådene ligger uroligt. Hvis du har tendens til søsyge, bør du ikke være ombord ved bølgegang. Til gengæld er der ofte meget bedre komfort på dommerbåden/startbåden og måltagningsbåden.