Vindmåling
Sådan tager du en vindpejling og - måling
Som mærkebåd er det vigtigt hele tiden at være opmærksom på vindspring. Vindretningen måles ofte ved hjælp af et kompas og en pind med en let snor. Først holder du pinden med snoren op i fri luft og ser hvilken retning, vinden har. Derefter holder du det henover kompasset, så du kan læse retningen på kompasset.
Husk, at kompasset er sensitivt overfor metal. Sørg derfor for at holde det ud i fri luft.
Vindens retning måles i den retning, hvorfra vinden kommer - det vil sige, at der pejles mod vinden.
Vindstyrken måles med en vindmåler, som også hedder et anemometer. På et anemometer sidder der øverst en propel eller et skovlhjul, som drejes af vinden.
Hvis det er en flad propel (som vist øverst på siden), skal den holdes præcist op mod vinden for at få den rigtige måling. Pas på, der ikke er noget, som laver læ for målingen.
På anemometeret kan du indstille den til forskellige enheder. I kapsejlads bruges ofte m/s eller knob. Aftal med banelederen, hvad han/hun ønsker, og sørg for at anemometeret er indstillet rigtigt, før du sejler ud.
Hvert anemometer har forskellige måder at blive indstillet på. Derfor er det en god idé at teste den, før du tager ud.
Hvis mærkebåden ikke ligger helt stille, når der tages vindpejlinger, kan det gøre en stor forskel i målingerne. Den mest almindelige fejl er, at motoren kører i tomgang men er i gear.
Der skal være helt fri luft omkring dig, når du tager en vindpejling. Derfor skal du undgå følgende: