Appelsager 2009- 2012

Afsluttede appelsager efter regelbogen 2009- 2012

Af: Mikael Jeremiassen - senest ajurført d. 23. januar 2020

I denne artikel

    Her finder du en oversigt over appelsager ved kapsejladser i Danmark fra 2009 og til 2012.

    Bemærk: Alle appeller er baseret på de udgaver af kapsejladsreglerne der gjaldt på daværende tidspunkt og det er muligt at disse sager ville blive behandlet/afgjort anderledes efter de nuværende regler.

    Appelsager 2012

    Appelsag 01 - 2012

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 01 - 2012 (pdf)

    Appelsag 02 - 2012

    En sejlads, hvori én eller flere både har sejlet banen korrekt og indenfor tidsfristen, må en protestkomité ikke opgive.

    En deltager appellerede protestkomitéens opgivelse af en sejlads, hvori flere både havde sejlet banen korrekt.
    Protestkomitéens begrundelse for opgivelsen var, at "Sejladsbestemmelserne er uklare".
    Appel- og regeludvalget fandt, at sejladsbestemmelserne klart beskrev, de signaler, der skulle angive banen og at disse signaler var blevet anvendt ved den pågældende start.

    Afgørelse: Appellen blev taget til følge.

    Protestkomitéen blev påbud, at indkalde deltagerne til en høring og finde frem til de deltagere, der havde sejlet banen korrekt. Disse sejlere skal indsættes i resultatlisten i overensstemmelse med deres placering i sejladsen.

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 02 - 2012 (pdf)

    Appelsag 03 - 2012

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 03 - 2012 (pdf)

    Appelsag 04 - 2012

    Der er intet krav om, at protestkomiteen i sin afgørelse skal referere vidneforklaringer eller anføre, hvorledes den er nået frem til de fastlagte kendsgerninger. Når protestkomitéen har fastlagt fyldestgørende kendsgerninger, kan disse ikke ændres gennem en appel.

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 04 - 2012 (pdf)

    Appelsag 05 - 2012

    Regel 33 gælder hvis kapsejladskomiteen vil ændre retning eller længde på banens næste ben. Hvis der ikke ændres på hverken retning eller længde af næste ben er regel 33 ikke relevant.

    Regel 34 omhandler hvad kapsejladskomitéen skal gøre "når et mærke er forsvundet eller ikke er på plads".

    Mållinjemærkerne kan ikke siges "ikke at være på plads" blot fordi linjen er lidt skæv eller kort. Hvis derimod måltagningsfartøjet og/eller mærket svajer pga. vind og strøm eller fordi de driver for deres anker og linjen derfor bliver så skæv, at der kan være tvivl om hvordan linjen skal passeres korrekt, eller så kort at bådene vanskeligt kan gå i mål, kan linjen og dermed ét eller begge mærker siges "ikke at være på plads". Kapsejladskomitéen skal så iht. regel 34, hvis muligt, bringe linjens mærker på korrekt plads. Den skal træffe et valg (flytte nu / flytte senere / lade stå til eller evt. opgive sejladsen). Kapsejladskomitéen må vurdere hvad der kan ventes at give en fair målgang for flest mulige deltagere. Deltagerne må være forberedt på at kapsejladskomitéen kan flytte mærker hvis det er nødvendigt for at genetablere en brugbar mållinje.

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 05 - 2012 (pdf)

    Appelsag 06 - 2012

    Protesten er en følge af, at et af mærkerne i banen ikke var synligt, fordi det var trukket ned under vandoverfladen af strøm og højvande, da bådene i løbet skulle runde det. I denne situation er mærket at betragte som forsvundet.
    ISAF case 112 fastslår, at en båd, der ønsker at protestere mod en anden båd for brud på regel 28.1, først behøver at underrette den anden båd ved første rimelige lejlighed efter dennes fuldførelse.

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 06 - 2012 (pdf)

    Appelsag 07 - 2012

    Selv om indbydelse eller sejladsbestemmelser foreskriver at en båd ikke må ændre sit målebrev efter tilmeldingen, er det ikke et regelbrud hvis en båd indgiver en anmodning om ændring. Hvis båden inden et afslag er meddelt sejler som om ændringen var godkendt, er det et brud på målereglen, ikke et brud på regel 2.

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 07 - 2012 (pdf)

    Appelsag 08 - 2012

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 08 - 2012 (pdf)

    Appelsager 2011

    Appelsag 01 - 2011

    Det er vigtigt at kapsejladsarrangører også kan kontaktes efter stævnet, da der kan fremkomme sager som kræver arrangørens eller protestkomitéens medvirken. Hvis en deltager ønsker at protestere bør det ske som beskrevet i reglerne, ikke ved at fremsende en opfordring til kapsejladskomitéen.

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 01 - 2011 (pdf)

    Appelsag 02 - 2011

    Også ved lokale kapsejladser skal der findes en protestkomité, som kort tid efter sejladsen kan behandle protester. Det skal også kraftigt anbefales at anvende reglernes protestskema. En protestkomités afgørelse vedrører det sportslige resultat af sejladsen. Evt. økonomiske mellemværender som følge af skader på både eller deltagere må afklares mellem parterne og deres forsikringsselskaber.

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 02 - 2011 (pdf)

    Appelsag 03 - 2011

    Ved kapsejladser efter DH fastlægges sømiletider af kapsejladskomitéen og de kan ikke gøres til genstand for anmodning om godtgørelse.

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 03 - 2011 (pdf)

    Appelsag 04 - 2011

    Der er ikke i reglerne eller "ISAF Cases" anført nogen absolut tidsgrænse for afgivelsen af signalerne (flag og lyd) for individuel tilbagekaldelse. Derfor må en anmodning om godtgørelse som følge af et forsinket signal vurderes i hvert enkelt tilfælde, så det kan fastslås om en godtgørelse er berettiget.

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 04 - 2011 (pdf)

    Appelsag 05 - 2011

    En båd som yder hjælp til en anden, er berettiget til godtgørelse. Når protestkomitéen fastlægger en tidsmæssig godtgørelse skal den mindst svare til den tid, som blev brugt til at yde hjælp. Imidlertid er det ikke rimeligt overfor alle deltagerne at forsøge at anslå yderligere godtgørelse som følge af ændrede vind- og strømforhold under resten af sejladsen.

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 05 - 2011 (pdf)

    Appelsag 06 - 2011

    Når en båd ikke møder op til en protestafhøring som den er bekendt med, kan den ikke efterfølgende kræve sagen genåbnet under henvisning til oplysninger, som også var til dens rådighed på tidspunktet for den oprindelige høring.

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 06 - 2011 (pdf)

    Appelsag 07 - 2011

    I 2011 indeholdt DH-reglen ikke specifikation af de acceptable afvigelser og tolerancer når en båd blev målt om. Protestkomitéen måtte derfor selv vurdere hvad der var acceptabelt på grundlag af de konkrete målinger. DH-reglen er siden ændret på dette område.

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 07 - 2011 (pdf)

    Appelsager 2010

    Appelsag 01 - 2010

    Med mindre der er sket alvorlig skade på udstyr eller besætning, kan kravet om at vise protestflag på både over 6 meters længde ikke fraviges.

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 01 - 2010 (pdf)

    Appelsag 02 - 2010

    Hvis man mener, at vidner plejer egne interesser gennem deres vidneudsagn og måske taler usandt, må man gøre protestkomitéen opmærksom på dette under stævnet. Når protestkomitéen har fastlagt fyldestgørende kendsgerninger, kan disse ikke ændres gennem en appel.

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 02 - 2010 (pdf)

    Appelsag 03 - 2010

    Når en startregel kræver at baneledelsen identificerer en båd, skal identifikationen ske på vandet, ikke i forbindelse med en afhøring på land. Når baneledelsen tillader at to både sejler med samme sejlnummer, og efterfølgende påstår at have "identificeret" en af disse, vil der foreligge en mulighed for fejl, der kan berettige til godtgørelse.

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 03 - 2010 (pdf)

    Appelsag 04 - 2010

    Uanset om en båd bakker et sejl, er det en kursændring, når den efter at have ligget i vinden med slækkede sejl begynder at sejle baglæns. Hvis den kolliderer med en båd, som var klar agter, må protestkomitéen forholde sig til, om båden klar foran var begyndt at sejle baglæns, og om båden klar agter i så fald fik plads til at holde klar.

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 04 - 2010 (pdf)

    Appelsager 2009

    Appelsag 01 - 2009

    Når en deltager bliver klar over at hans målerbrev har været ugyldigt under en kapsejlads, skal han meddele kapsejladskomitéen at båden ønsker at udgå efter sejladsen. Man kan ikke bede kapsejladskomitéen om at få resultatet gen-beregnet. En kapsejladskomité kan ikke diskvalificere en båd uden protest og afhøring, når sagen vedrører målebrevets gyldighed.

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 01 - 2009 (pdf)

    Appelsag 02 - 2009

    Appel- og Regeludvalget kan ikke ændre en protestkomités beslutning om ikke at genåbne en afhøring på baggrund af video-optagelser fremkommet efter afhøringen, når protestkomitéens kendsgerninger i øvrigt er fyldestgørende.

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 02 - 2009 (pdf)

    Appelsag 03 - 2009

    En baneleder har ret til at opgive en sejlads i svag skiftende vind på baggrund af en vejledende sejlads-tid, når det er hensigtsmæssigt for gennemførelsen af stævnet som helhed.

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 03 - 2009 (pdf)

    Appelsag 04 - 2009

    Denne appel vedrørte samme situation som sag 3/2009, men var formelt ugyldig. Se sag 3/2009.

    Appelsag 05 - 2009

    Protestkomitéen skal forholde sig til en anmodning om godtgørelse, når det fremgår af et protestskema at der anmodes. Desuden skal protester ved et stævne, hvor Dansk Sejlunion kræver en National Dommer som formand, behandles under medvirken af denne formand (eller ved uventet forfald, en anden National Dommer).

    Hent hele afgørelsen: Appelsag 05 - 2009 (pdf)