Kapsejladsens dna - eller 'hvorfor du vinder'
Forstå, hvilke elementer der er afgørende for, om du vinder eller taber på kapsejladsbanen.
Kapsejladsens dna er de elementer, der gør, om man taber eller vinder. For faktisk kan man splitte en kapsejlads ad i en lang række enkeltfaktorer, der er med til at skabe det samlede resultat.
Det gør det selvfølgelig både nemt og kompliceret. Nemt, fordi man så rent faktisk kan træne det, som ikke fungerer – hvis man kan få øje på det. Svært, fordi der er langt fra ny kapsejler, til at alt spiller perfekt.
Vores opfordring er, at din vej derhen bliver målrettet og konstrutiv.
Bådhåndtering, fart og taktik
Man kan dele kapsejladsen op i tre overordnede grupper:
- Bådhåndtering
- Fart
- Taktik
Bådhåndtering
Bådhåndtering, kan man sige, er mekanikken. Hvordan glider en stagvending eller en bomning? Hvor hurtigt får man sejl op og ned? Hvordan er manøvren rundt om mærker, når man går fra kryds til læns – eller omvendt?
Fart
Hvilken fart kan man generere ud af båden under givne vindforhold? Specielt i forhold til sine konkurrenter.
Taktik
Hvor skal vi starte på startlinjen? Hvor er der mest vindtryk på banen? Hvor er vindvinklen mest optimal i forhold til næste mærke? Hvordan skal vi sejle i forhold til strøm? Hvordan skal vi sejle i forhold til andre både på banen? Osv.
Kapsejladstrekanten
Trekanten symboliserer måden, du skal arbejde med tingene på. Grundlæggende bør bådhåndtering være i orden, før du arbejder med fart. Og bådhåndtering og fart være i orden, før du arbejder med taktik.
Så arbejd nedefra og op i pyramiden.
Bådhåndtering er ikke nødvendigvis simpelt – men det er de samme dynamiske bevægelser og rutiner, der skal ske. Derfor kan båd og besætning via masser af træning få bådhåndteringen til at spille, således at den ikke mere er en faktor, man skal bruge tid på – det fungerer bare.
Fart er jo selvfølgelig supervigtig. Sejler man lige op med de hurtigste og gerne et nøk hurtigere, kan man langt bedre forsvare sin position, eller have overskud til at angribe. Fart er lidt mere en videnskab end bådhåndtering, da den både inkluderer rigopsætning, trim, sejl og bådhåndtering. De fleste klasser og sejlmagere har 'trimguider', der beskriver, hvordan du opnår et godt grundtrim til forskellige bådetyper.
Taktik kommer i toppen af trekanten. Forstået sådan, at når man har fået 'styr på' bådhåndteringen og farten, kan du begynde at finde ud af, hvordan 'dagens' kapsejladsbane skal sejles under de givne vind-, strøm- og bølgeforhold.
Forskellen på at vinde og tabe
I ovenstående afsnit blev det med Kapsejladstrekanten beskrevet, at det er et samspil mellem bådhåndtering, fart og taktik, der gør en forskel, og at kapsejlads kan nedbrydes til en lang række individuelle faktorer, der tilsammen gør forskellen på resultatet.
For at illustrere 'dna-tankegangen' ser du her under et simpelt casescenarie fra et 1. opkryds, hvor forskellen på 'perfekt' og 'fejl' er vist.
Her ses, hvordan en række fejl i bådhåndtering, fart og taktik tilsammen bliver til et tab på 180 meter, og viser det, man kan kalde Kapsejladsens dna.
I begyndelsen af ens kapsejladsliv vil man naturligt lave mange 'fejl'. Målet er at få sat tingene i system og få minimeret fejlene og optimeret 'vinderne'. Det kan kun gøres via træning og masser af timer på vandet. I starten kan det være en god idé at få en træner eller en af de konkurrerende gode besætninger til at hjælpe en i gang.
Starten
Perfekt start. Båden ligger i fri vind.
Starten
Dårlig start. Båden ligger langt fra linjen og i vindskygge fra de andre både.
Farten
Maksimum fart genereret af dagens vindforhold.
Farten
Mangler at få udnyttet dagens vind til bedre fart.
Vejen på banen
Har fået udnyttet vindskift optimalt og sejlet kort mod 1. mærke.
Vejen på banen
Har ikke udnyttet vindskift rigtigt og har sejlet langt mod 1. mærke.
Generende både
Denne båd vælger at vende væk for at undgå vindskygge.
Generende både
Denne både har for ofte sejlet i vindskygge fra andre både.
Vendinger
Perfekt hurtigt stagvending.
Vendinger
Stagvending, der tager for lang tid, og både fart og meter er mistet.
Resultat
I boksen herover ses resultatet fra det tænkte og realistiske eksempel fra scenarierne.
Fem hændelser, der hver for sig måske ikke ser så værst ud – men når de bliver lagt sammen bliver til 180 meter – ved første mærke. Et godt eksempel på, hvordan man ved at arbejde systematisk med tingene kan opbygge gode resultater.
Når du fx har fået styr på farten, er du 'kun' 130 meter bagefter. Osv., osv. – brug den viden som en motivation for at arbejde dig detaljeret fremad.
