Ændringer til DH-reglen

DH 2025

Eneste ændring der er foretaget i 2025 udgaven af DH, er forbedring i "matematikken" mhp. at beregningen bliver mere stabil. Dette kan føre til mindre ændringer i sømiletiderne.

I 2024 blev der indført nye propeltyper.

De gamle propeller typer vil blive udfaset i 2026. For at få opdateret sit målerbrev så skal man tage et billede af hele både fra siden, et nærbillede af drev og propeller fra siden og bagfra. Hvis det er en folde-propeller, så sørg for at blade er foldet ud - læs mere på https://dansksejlunion.dk/kapsejlads/maaler/billeder-af-baad. Billederne sendes til websejler@sejlsport.dk - husk at oplys bådtype og sejlnummer.

Hvis der ikke er modtaget ny information inden 2026, så vil propeltypen blive sat til ”Ingen propel”.

DH 2024

I 2024 udgaven af DH, er der lavet nye modeller for beregning af modstand for forskellige typer af propeller og drev.

Vi har nu mulighed at beregne på foldepropeller, vridbare propeller eller fast propeller. Der skelnes også mellem antal blade som er enten 2 eller flere. Til valg af drev skelner vi mellem lejebuk, sejldrev, skeg og udskæring (se detaljer her https://dh.websejler.dk/da/propeltypePf).

De nye beregninger vil i de fleste tilfælde medføre en lidt højere modstand og dermed et lidt højere GPH mål.

Det er også blevet muligt at beregne for både med to propeller.

De gamle propeller typer vil blive udfaset i 2026 og sejlerne har dermed en periode på to år til at få opdateret propeller typen. For at få opdateret sit målerbrev så skal man tage et billede af hele både fra siden, et nærbillede af drev og propeller fra siden og bagfra. Hvis det er en folde-propeller, så sørg for at blade er foldet ud - læs mere på https://dansksejlunion.dk/kapsejlads/maaler/billeder-af-baad. 
Billederne sendes til websejler@sejlsport.dk - husk at oplys bådtype og sejlnummer.

Hvis der ikke er modtaget ny information inden 2026, så vil propeltypen blive sat til ”Ingen propel”.

Klassebåde vil automatisk blive opdateret og det er derfor ikke nødvendigt at indsende billeder, med mindre at man har et andet drev end standard.

DH 2023

I forhold til 2022 er der foretaget en meget lille justering.
En båds skrogareal er nu også afhængig af bådens stævnfribord (STF).

Ligeledes er det nu muligt at fx Knarr, Nordisk Folkebåd m.fl. kan føre et rimeligt flyvesejl (spiler og/eller asymmetrisk spiler).

DH 2022

Der er ingen ændringer i DH-beregningen til 2022, dvs. det er den samme beregning, som blev anvendt i 2021.

DH 2021

I 2020 blev der lavet en ændring i beregning af skyggeeffekt på henholdsvis symmetriske og asymmetriske spilere. Denne ændring var fremprovokeret af, at man kunne opnå en fordel ved at måle forstag (J) som et ”løst forstag” monteret på enden af bovspryd. Desværre var ændringen i 2020-versionen ikke tilfredsstillende, hvorfor der er lavet en ny opdatering.

Skyggeeffekten for symmetrisk spiler afhænger nu af spilerens halvbredde (SMG) i forhold spilerstagen (SPL). Tilsvarende for asymmetrisk spiler er det nu forholdet mellem halvbredden (SMGA) og afstanden, mast til asymmetrisk spilers fastgørelsespunkt (TPS), der er afgørende. Således har J-målet ikke længere nogen betydning.
Hvis en båd er indmålt med en spilerstage, så forventes det, at den også kan bruges til en asymmetrisk spiler.

DH-reglen – dh.websejler.dk
DH-reglens tekst er opdateret, således at den er i overensstemmelse med udstyrsreglerne 2021-2024.

DH 2020

DH beregningens prædiktion af bådenes fart - det såkaldte VPP - er blevet sammenlignet med andre målereglers programmer samt kommercielle programmer. DH-reglen har en lille tendens til at forudsige lidt for høj fart med spiler og især asymmetrisk spiler. DH-reglens beregningsmodel er derfor tilpasset, så resultaterne svarer bedre til 'virkeligheden' og andre VPP-beregninger.

Nogle bådtyper har haft en fejlagtig registrering af kølfaktor, idet de har været beregnet med normal køl, selvom kølfaktoren er lav. Dette er rettet, og bådene vil derfor skulle sejle en anelse hurtigere. Opdateringer af både/bådtyper foregår løbende i takt med kendskab til fejlregistreringer baseret på fx køltegninger, oplysninger fra producenter o.l.

DH regeltekst

DH reglens § 3.1.8 ”Føring af forsejl uden indmålt spiler” er skærpet, og lyder nu således:
Både indmålt enten uden symmetrisk eller asymmetrisk spiler må skøde forsejlet med en stage, hvis længde er fri.

Se reglen her

DH 2019

For 2019 er der ingen ændringer i beregningen af sømiletider, dvs. det anvendes samme beregning som i 2018.

Rebemodel

Der har også i denne omgang været arbejdet med en ny rebemodel, men Teknisk Udvalg har ikke fundet en tilfredsstillende løsning. Der arbejdes videre med at optimere rebemodellen. Rebemodellen bruges når DH beregner bådens fart ved at finde balance mellem vindens kræfter ift. bådens modstand og stabilitet. Den beregnede rebefunktion simulerer de ændringer, der sker, når man trimmer ved at flade, twiste og rebe sine sejl for at få optimal fart.

Køl

Der arbejdes fortsat med kølens effekt, dvs. fastsættelse af kølens tyngdepunkt samt kølens våde overflade.

I den forbindelse har Dansk Sejlunion (Teknisk udvalg) opfordret bådejere til at indsende 2-4 billeder af deres båd, se eksempel på hvilke ”profil” billeder der er brug for.

Billederne kan sendes til websejler@sejlsport.dk – husk at oplyse bådtype og sejlnummer.

DH regeltekst

DH reglens § 3.1.8 ”Føring af forsejl uden indmålt spiler” er skærpet, og lyder nu således:
Både indmålt uden symmetrisk eller asymmetrisk spiler må skøde forsejlet med en stage, hvis længde er fri.

Se reglen her

DH 2018

2018-versionen af DH-beregningen indeholder følgende ændringer: 

Asymmetrisk spiler på stage
Fejl ved anvendelse af asymmetriskspiler på stage (SPL) er rettet.
Samtidig er blanketingfaktor for asymmetriskspiler på stage er forbedret.

Vandlinjelængden er justeret for både med lodret og fremadrettet stævn.

Beregning af kølens modstand er justeret.

Vindmodstand for skroget er justeret med CFD beregninger. 

Rebemodel
Der har også i denne omgang været arbejdet med en ny rebemodel, men Teknisk Udvalg har ikke fundet en tilfredsstillende løsning. Der arbejdes videre med at optimere rebemodellen.

I DH regel er tekst omkring kølkorde og kølfaktor skærpet.

Kølkorde, KC
Intentionen med måling af KC er at kunne beregne kølens våde overflade.

KC er kølens længde i langskibs retning 1/3 oppe på kølen (se http://dh.websejler.dk/da/kolkordeKc).

Såfremt det skønnes at den målte kølkorde ikke vil kunne give et rimeligt bidrag til at beregne kølens våde overflade, kan Teknisk udvalg fastsætte KC for den pågældende køl.

Kølfaktor, KF
Teknisk Udvalg er bekendt med både, der har fordel af den nuværende model med visuelt skøn.

Intentionen med KF er at fastsætte kølens tyngdepunkt. Dette gøres ud fra et visuelt skøn, hvilket ikke altid medfører den korrekte angivelse.

Såfremt det skønnes at KF ikke er dækkende for kølens tyngdepunkt, kan Teknisk Udvalg fastsætte KF for den aktuelle køl.

I DH reglen (http://dh.websejler.dk/da/kolfaktorKf) er tekst vedr. KF blevet opdateret således at køle der ikke består af et homogent materiale i hele dens højde vil kunne betragtes som lav.

En del både/bådtyper vil blive justeret til ny KF i takt med at Teknisk Udvalg får gennemgået bådtyperne, fx er KF for Nordisk Folkebåd, Scan-Kap 99 samt Ylva allerede fastsat til KF=Lav.

DH 2017

I 2017 er det de færreste både, der får ændret deres TA-værdier. Der kan være mindre forskelle, men langt de fleste både vil have de samme værdier som i 2016.

TCC er korrigeret ift. at alle mål var for høje i 2016 beregning. Desuden er vægtningen ændret, så den svarer til GPH og ORC.

Stabilitet i beregningen
De seneste sæsoner er der målt enkelte nye både, hvor DH-beregning har været udfordret. Dels er der kommet flere ekstreme bådtyper ift. typiske DH-mål, og dels er der konstateret fejlagtige målinger, der ikke er i overensstemmelse med bådens faktiske konfiguration.

Det er vigtigt, at DH-beregningen har minimale fejl, og der arbejdes fortløbende på at minimere disse.

Performance-line
Fra 2016 beregner DH et såkaldt performance-line tal

Performance-line er ikke tilgængeligt via Websejler endnu, idet det er i en testfase af anvendelsen i enkelte udvalgte kapsejladser og aftenmatcher.

Performance-line udtrykker fartpotentielle, og det er idéen, at det med tiden kan afløse GPH-tallet som et bedre alternativ, fordi performance-line også tager højde for vindhastigheden.

Rebefunktion
Der er ikke sket ændringer i rebefunktionen, fordi Teknisk Udvalg ikke har fundet en tilfredsstillende løsning.

Der arbejdes fortløbende med at optimere rebefunktionen, som bruges, når DH beregner bådens fart ved at finde balance mellem vindens kræfter ift. bådens modstand og stabilitet. Den beregnede rebefunktion simulerer de ændringer, der sker, når man trimmer ved at flade, twiste og rebe sine sejl for at få optimal fart.

Code sejl
TU har arbejdet videre med beregning af Code 0 ved brug af en sejlberegning, der er mere korrekt. Kombinationen af eksisterende rebefunktion, og at man ikke regner DH mål ved lavere vindhastigheder end 3 m/s, gør, at forskellen er ubetydelig. Der vil blive arbejdet videre med Code 0, når en ny rebefunktion er implementeret.

Kølfaktor og kølkorde
Teknisk Udvalg er bekendt med både, der har fordel af den nuværende model med visuelt skøn. Der arbejdes fortløbende med at finde en metode, der tager højde for køltyper/kølfaktorer, herunder om kølen er homogen eller har et lavere tyngdepunkt.

Der er udarbejdet en skitse over køltyper som værktøj for målere, med henblik på at kunne fastsætte kølfaktor og evt. køltype korrekt.

DH reglen – dh.websejler.dk
DH regel tekst er opdateret således at den er i overensstemmelse med udstyrsreglerne 2017-2020.

2016

For 2015 var der ingen ændringer i beregningen af sømiletider.

Teknisk Udvalg har arbejdet på at gøre brug af nye formler fra Delft Universitet til bedre beregning af kølens lift, men udvalget har fundet problemer i anvendelsen af formlerne, som forsøges opklaret i samarbejde med Delft inden 2016.

Endvidere har Teknisk Udvalg fortsat fokus på at forbedre håndtering af code 0 (asymmetriske spilere), men der er endnu ikke kommet et brugbart gennembrud, som udelukker misbrug af reglerne.
Teknisk udvalg ser også på muligheder for en bedre fastsættelse af kølens tyngdepunkt - og dermed også båden stabilitet.

2014

For 2014 var der ingen ændringer i beregningen af sømiletider.

Dvs. det er der så alligevel for nogle både, da Teknisk Udvalg blev gjort opmærksom på, at der var en fejl i beregningen af sømiletider for både hvis SPL mål (spilerstagen) var kortere end J målet.

Denne fejl er blevet rettet - og efterfølgende er alle både blevet genberegnet.

Der er et par ændringer/skærpelser af teksten i DH reglen.

I § 3.1.5 er følgende er tilføjet:
"Når en symmetrisk spiler og/eller en asymmetrisk spiler er registreret, skal henholdsvis SPL og TPS tillige registreres."

I § 4.2.4 er følgende ændret for hhv. afsnittet vedr. SPL og TPS:
"SPL er længden af spilerstagen, når den er fastgjort til sin mastefitting og sat tværskibs i vandret stilling, målt fra centerlinjen af masten til den yderste ende af stagen eller stagefitting, der bruges, når en spiler føres (se fig. 21 A). SPL skal måles/registreres, når båden indmåles med symmetrisk spiler. Såfremt båden indmåles med asymmetrisk spiler skal SPL være registreret, såfremt denne anvendes."

"TPS er afstanden, fra mastens forside ved dens laveste punkt over dæk eller ruf til det forreste fastgørelsespunkt for den asymmetriske spilers halsbarm i dækket eller til den yderste forreste ende af et bovspryd eller bovspryd yder punkt (ERS F.5.1 og F.5.2), målt når det er udtrukket til sin største længde (se fig. 21 B). TPS skal ikke måles/registreres, når båden registreres uden asymmetrisk spiler."

Ovenstående betyder følgende:

• Har båden kun symmetrisk spiler, så skal der være registreret SPL
• Har båden en symmetrisk spiler og en asymmetrisk spiler, så skal der være registreret SPL og TPS
• Har båden kun asymmetrisk spiler, så skal TPS være registreret og der kan være registreret SPL, såfremt denne findes og anvendes

Både hvor der er mangler i forhold til ovenstående, vil blive kontaktet af Dansk Sejlunion mhp. at få en korrekt registrering.

2013

Teknisk Udvalg i Dansk Sejlunion har ud fra den forgangne sæsons erfaringer fundet det nødvendigt at gennemføre følgende justeringer af DH beregningen.

Vindmodstandsmodellerne for skrog og besætning
Vindmodstandsmodellerne for skrog og besætning er justeret i forhold til den nyeste viden, hvilket har bevirket, at den beregnede vindmodstand på skrog og besætning nu er mindre. Alle både sejler derfor i 2013 lidt hurtigere på kryds. Denne justering kan ændre bådenes indbyrdes fartforhold.

Sejlarealet på læns
Sejlarealet på læns for et spilet forsejl i alle vindstyrker er blevet justeret, således at effektiviteten af forsejlsarealet er øget. Dette betyder generelt, at både med genua sejler lidt hurtigere i hård vind på læns.

Breddemål, JHW, på forsejl
Ved indførelsen af det nye breddemål, JHW, på forsejl blev denne regel formuleret, således: ”Ved beregning skal JHW ikke tages mindre end 0,50 * LP." Dette var en default værdi, som primært skulle bruges, når JHW ikke var målt, altså sat til 0,00. Man gik ud fra, at alle forsejl overholdt den tilladte max. grænse for halvbredden på 50% af underliget, som angivet i den daværende kapsejladsregel 50.4.
Men det har imidlertid vist sig, at en del forsejl alligevel var bredere end de 50% og nogle sejlere udnyttede dette ”regelhul” ved at sætte JHW på et gammelt sejl til 0,00, selv om det var større.
Derfor har TU besluttet, at beregningen i stedet skal følge denne nye regel: "Når JHW ikke er oplyst, dvs. sat til 0,00m, skal JHW ikke tages mindre end 0,60 * LP."

Bmax
Det har altid været hensigten, at Bmax skulle måles så tæt som muligt på det sted, hvor skroget i vandlinjen var bredest. Men en opfindsom sejler har ved hjælp af en særlig bred fenderliste (ikke skrogudbygning), som jo indgår i selve Bmax målet, kunnet flytte Bmax stationen så tilpas langt agter, at B (vandlinjebredden) blev meget lille, hvilket medførte en utilsigtet målefordel.

For at rette op på dette forhold har teknisk Udvalg besluttet denne ændring: ”Bmax er skrogets største bredde, inklusive evt. fenderlister, men ekskl. evt. skrogudbygninger (se afsnit 3.3). Bmax måles i det spant, hvor skrogbredden uden evt. fenderlister er størst, målt tværskibs ved et lodret snit (spant), vinkelret på skrogets lodrette centerplan (lateralplan) (se fig. 8).”

Fejl i definitionen af forsejl og spiler og RRS 50.4
I DH 2012 var der indsneget sig en fejl i definitionen af forsejl og spiler. Derfor er definitionen igen ført tilbage til DH2011 versionen, som vist her. Det bør bemærkes, at kapsejladsregel 50.4 er sat helt ud af kraft - også for klassebåde – da denne regel er i konflikt med denne DH regel.

RRS 50.4 gælder ikke for DH.

Forsejl og spilere er sejl, der har halsbarmen fastgjort foran den forreste mast.
Forsejlets halvbredde (JHW) (ERS G.7.5) må ikke være større end 60 % af forligsperpendikulæren (LP) (ERS G.7.11) ogtrekvartbredden (JTQW) (ERS G.7.6) ikke større end 40 % af forligsperpendikulæren (LP) (ERS G.7.11).

Den symmetriske og asymmetriske spilers halvbredde (SMG, SMGA), målt som en spiler (ERS G.7.5) skal være mindst 65 % af underligslængden (SF, SFA) (ERS G.7.1).

Stabilitetsvurdering
DH reglen har tidligere indeholdt krav til udstedelse af målebreve om, at både skulle have tilstrækkelig stabilitet til at kunne modstå de påvirkninger, som de måtte udsættes for under kapsejlads. Dette krav er nu lempet og i stedet erstattet af en anbefaling om, at bådejere bør sikre, at deres både har tilstrækkelig stabilitet.

2012

De justeringer, som er gjort i DH 2012, er kun mindre i forhold til DH 2011.

De mest synlige ændringer er:

Vindstyrkeområder
For at gøre ’mellem’ vindstyrken mere universel er de tre vindstyrkeområder ændret:

• ’Lette’ vindstyrker er fra 4 m/s og under
• ’Mellem’ vindstyrker er mellem 3 og 9 m/s
• ’Hårde’ vindstyrker er fra 8 m/s og over

Sømiletider
For at opnå mere anvendelige sømiletider i de tre vindstyrkeområder er de nu beregnet som vægtede gennemsnit af sømiletiderne ved flere vindstyrker i hvert vindområde.

Hængestropper
DH beregningen tager ikke længere hensyn til om en båd har hængestropper eller ej, da alle både må formodes at blive sejlet så optimalt som muligt ved enten at bruge hængestropper eller bådens grej i øvrigt til at hænge ud over rælingen for at ballancere båden. Den måde, det er tilladt at hænge på, bestemmes af Kapsejladsregel (RRS) 49, som fortsat er gældende, se tolkning af RRS 49.1.

Svingkøl
Kølfaktoren, KC, er udvidet med ’svingkøl’ (canting keel), hvortil der skal måles:

• SSC, stiksværdets største korde, bredden målt langskibs
• SST, stiksværdets højde, højden målt fra skrogbunden til dets underkant, når sværdet er i sin nederste position.

Vandballast
Ved flytbar vandballast skal måles:

• WBF, afstanden fra springlinien til tyngdepunktet af vandballasten i den ene sidetank
• WBL, afstanden fra stævnen til tyngdepunketet af vandballasten i den ene sidetank, målt i bådens centerplan
• WBT, afstanden mellem tyngdepunkterne af vandballasten i begge sidetanke
• WBV, vægten af det flytbare ballastvand i den ene side tank

Symmetrisk og asymmetrisk spiler
Definitionen af symmetrisk spiler og asymmetrisk spiler adskilles for med tiden at kunne få styr på brugen af ’Code-sejl’, når det bliver muligt at registrere dimensionerne på hvert sejl.

Måleprotester
Der er udarbejdet regler for behandling og afgørelse af måleprotester under DH.

2011

Teknisk Udvalg i Dansk Sejlunion har gennem to år udviklet og testet en ny version af Dansk Handicap (DH) målereglen. Her gives en detaljeret guidet tur rundt i det nye i DH 2011.

Målet har som altid været at forbedre reglen, så der sikres en mere fair regel til brug for aftenkapsejladser og distancekapsejladser over hele landet.

Det teoretiske grundlag, som DH reglen er baseret på, er blevet opdateret med den nyeste teori indenfor aero- og hydrodynamik. Men uanset hvilke anstrengelser Dansk Sejlunion gør sig, vil der til stadighed kunne fortages forbedringer

De mest synlige ændringer i DH 2011 er, at

• vise sømiletiderne på to banetyper i tre vindstyrkeområder
• dansk LYS er blevet erstattet af en Time Correction Coefficient (TCC) beregnet på basis af DH
• beregne den asymmetriske spilers (gennaker) effekt, når den enten føres på spilerstage eller - som det nye alternativ - fastgjort ved stævn eller bovspryd i bådens centerplan
• der vendes tilbage til den simple visuelle vurdering af Kølfaktoren KF, som kategoriserer den lodrette placering af kølens tyngdepunkt
• at der også medregnes afdrift

I det følgende omtales disse punkter nærmere.

Sømiletider
Den generelle sømiletid, TA (gennemsnitfart på en mærkelig bane bestående af lige dele trekant- og cirkelbane), erstattes af TACI (gennemsnitfart på en ren cirkelbane).
Sejlads ’rundt om en ø’ er oftest det, der er behov for ved distancesejladser.

For enkelhedens skyld afskaffes sømiletiderne ’uden spiler’. Hvis der ønskes en sømiletid ’uden spiler’, skal der blot udstedes målebrev ’uden spiler’.

Når TACI (cirkelbane) og TAUD (op-ned bane) kombineres med tre vindstyrkeområder, giver det arrangøren mulighed for at vælge mellem seks sømiletider. Desuden beregnes også en generel sømiletid på cirkelbanen, GPH, hvor alle 3 vindstyrker er indeholdt.

Når handicappene i DH 2011 beregnes for tre vindstyrkeområder, udlignes nogle af de let- og hårdvejrs fordele og ulemper, som i DH 2009 har været gældende for bådene. Det vil sige, at bådenes beregnede fart med deres førte sejl, bliver mere retvisende i de respektive vindstyrkeområder.

Sømiletiderne, TA, angives i sek/sømil med én decimal og udtrykker bådens fart (farten i knob lig med 3600/TA) på en cirkel og op-ned bane i vindstyrkeområderne ’let’, ’mellem’ og ’hård’:

Cirkelbanen er beregnet med ca. 25% kryds, 50% slør og 25% læns

• GPH - Generel sømiletid på en cirkel bane som et vægtet gennemsnit af vindstyrkeområderne, ’let’, ’mellem’ og ’hård’
• TACIL - Sømiletid på en cirkel bane i ’lette’ vindstyrker fra 5 m/s og under
• TACIM - Sømiletid på en cirkel bane i ’mellem’ vindstyrker mellem 4 og 8 m/s
• TACIH - Sømiletid på en cirkel bane i ’hårde’ vindstyrker fra 7 m/s og over

Op-ned bane (med 50% kryds og 50% læns)

• TAUDL - Sømiletid på en op-ned bane i ’lette’ vindstyrker fra 5 m/s og under
• TAUDM - Sømiletid på en op-ned bane i ’mellem’ vindstyrker mellem 4 og 8 m/s
• TAUDH - Sømiletid på en op-ned bane i ’hårde’ vindstyrker fra 7 m/s og over

TCC erstatter LYS
LYS i Danmark, Finland, Norge og Sverige har i de seneste 10 til 15 år mere og mere udviklet sig uafhængigt af hinanden og er nu nået dertil, at samarbejdet om LYS reelt ikke eksisterer længere.

Kvaliteten af LYS som handicap er sammenlignet med DH ganske grov, hvilket ofte har undret sejlere, når en ændring af data på DH målebrevet ikke samtidig medførte en tilsvarende ændring af bådens LYS.

Desuden vil en bådtypes fastsatte LYS altid kunne drages i tvivl, hvis besætningen ikke formår at sejle båden optimalt. Denne tvivl er mindre udtalt under DH, da alle handicaps beregnes på samme måde og når beregningen er baseret på bedste videnskabelige praksis, kan en eventuel tvivl alene henføres til fejl i måledata.

På baggrund af disse kendsgerninger ser Dansk Sejlunion ingen anden mulighed end at erstatte det danske LYS med en Time Correction Coefficient (TCC) beregnet på basis af DH. Herved opnås, at alle detaljer, der indgår i DH beregningen også afspejles i TCC.

TCC er ligesom LYS et 'tid på tid' system og virker og bruges på samme måde. Den eneste forskel er, at TCC har tre decimaler, mens LYS havde to. TCC er derfor mere detaljeret og følsom end LYS overfor variation i bådens måledata.

Spiler og gennaker beregning
Sømiletiderne med en symmetrisk (alm. spiler) eller en asymmetrisk spiler (gennaker) beregnes generelt med sejlet ført til luv på den målte spilerstage (SPL), når begge sejls dimensioner er registreret.

Men når kun gennakeren er registreret og fastgørelsespunkt for dens halsbarm (TPS) tillige er registreret og ikke SPL, kan sømiletiderne for en gennaker med halsbarmen fastgjort ved stævn eller bovspryd tættest muligt på bådens centerplan beregnes.

De nærmere betingelser for at afgøre om en gennaker (asymmetrisk spiler) skal beregnes ført fra stævn eller bovspryd (TPS), eller på spilerstage (SPL), kan ses nedenfor:

• Når der findes både alm. spiler og gennaker og SPL er større end 0 og TPS er større end 0, skal alm. spiler og gennaker begge beregnes og bruges som ført på stage
• Når der findes både alm. spiler og gennaker og SPL er større end 0 og TPS er lig med 0, skal alm. spiler og gennaker begge beregnes og bruges som ført på stage
• Når der findes både alm. spiler og gennaker og SPL er lig med 0 og TPS er lig med 0, skal intet handicap beregnes
• Når der kun findes alm. spiler og SPL er større end 0 og TPS er lig med 0, skal alm. spiler beregnes og bruges som ført på stage
• Når der kun findes alm. spiler og SPL er lig med 0 og TPS er større end 0 eller TPS er lig med 0, skal intet handicap beregnes
• Når der kun findes gennaker og SPL er lig med 0 og TPS er større end 0, skal gennaker beregnes og bruges som ført på centerlinie
• Når der kun findes gennaker og SPL er større end 0 og TPS er lig med 0, skal gennaker beregnes og bruges som ført på stage
• Når der kun findes gennaker og SPL er lig med 0 og TPS er lig med 0, skal intet handicap beregnes
• Når der kun findes gennaker og SPL er større end 0 og TPS er større end 0, skal gennaker beregnes og bruges som ført på stage
• Når SPL er større end 0 og TPS er større end 0 skal de ikke tages mindre end J

ISP, SPL og TPS
Med den nye spiler og gennaker beregning er det som beskrevet vigtigt, at både, der enten fører alm. spiler eller gennaker, har de korrekte måledata registreret på målebrevet. Nogle både har i dag data, som ikke er målt/oplyst.

Det drejer sig om:

• ISP, spilerfaldets højde over springlinien, der som default kan være sat til 0,75*P
• SPL, spilerstagens længde
• TPS, afstanden fra masten til gennakerhalsens fastgørelsespunkt ved stævn eller på bovspryd, der kan være sat til 0,00 (nul)

Når båden fører alm. spiler, skal rigmålene ISP og SPL være registreret. Når båden fører gennaker, skal rigmålene ISP, SPL og evt. TPS være registreret. Hvis gennakeren – som det eneste spiler sejl - udelukkende føres fra stævn eller bovspryd, skal TPS registreres. Ellers vil SPL blive brugt i beregningen af gennakeren som om den føres til luv på stage uden at medføre et ’bedre’ handicap for båden.

Da den korrekte spiler og gennaker beregning er betinget af, at målene er i orden, bedes bådejere i egen interesse kontakte klubmåleren for at få målt ISP, SPL og evt. TPS. Målene kan kun tages med masten sat på båden.

Først når måleren har indberettet ISP, SPL og TPS til Dansk Sejlunion, kan målebrevet udstedes. ISP vil indtil, det er målt, blive sat til 0,00 (nul), hvis det har været sat til default, 0,75*P.

De berørte bådejere vil modtage et brev direkte fra Dansk Sejlunion.

Simpel visuel vurdering af Kølfaktoren, KF
Fastsættelsen af kølfaktoren (KF) har hidtil været foretaget ved målerens visuelle vurdering og i tvivlstilfælde suppleret med dokumentation fra designer eller værft i form af for eksempel beregninger eller tegninger. Det har vist sig, at fastsættelsen af KF, der baseres på den supplerende dokumentation, kan give fordele, som ikke opnås ved den simple visuelle vurdering.

Derfor har Dansk Sejlunion besluttet, at fastsætte KF alene på basis den visuelle vurdering. De berørte bådes KF vil derfor i båddatabasen for DH2011 blive ført tilbage, således at de passer med den nye regel. Det betyder at ingen både som har tingene i orden skal ommåles. Se også under afsnittet vedr. ”Afdrift”.

Teksten i DH 2011 om kølfaktoren, KF, bliver:

Kølfaktoren, KF, er en kategorisering af den lodrette placering af kølens tyngdepunkt.

KF har følgende betydning:

• Normalt tyngdepunkt, en køl, der set forfra, er omtrent lige tyk fra top til bund
• Lavt tyngdepunkt, en køl, der set forfra, bliver langsomt tykkere nedadtil
• Bulb, en køl, der har torpedo eller bulb forneden
• Svingkøl, en køl, der har torpedo eller bulb, som kan svinge til luv

Kølfaktor, som ikke er angivet, accepteres ikke.
Ejeren er ansvarlig for at måleren får den korrekte information om kølen.

Afdrift
Når DH 2011 medtager bådens afdrift i beregningen, får det en uheldig indflydelse på de bådes handicap, som ikke tidligere har haft målt/oplyst disse to ting:

• Kølkorden KC, som har været sat til nul (0,00)
• Kølfaktoren KF, som enten ikke er oplyst eller blot usikker

Da det nye målebrev kun kan udstedes, når disse to ting er i orden, opfordres man i egen interesse til at kontakte sin klubmåler for at få målt kølkorden og oplyst kølfaktoren. Kølkorden og kølfaktoren kan kun måles, mens båden står på land, så derfor er vinter/forår netop det rette tidspunkt.

At få sat de korrekte KC og KF data på målebrevet vil i de fleste tilfælde medføre et bedre handicap for båden. Men først når måleren har indberettet kølkorden og kølfaktoren til Dansk Sejlunion, kan målebrevet udstedes.

De berørte bådejere vil modtage et brev direkte fra Dansk Sejlunion.

Ny betingelse for både, der benytter 'Standardskrog DS'
Når både, der benytter 'Standardskrog DS', får monteret kulfiber mast, som ikke var med på 'standardbåden', skal båden vejes.

Hvis deplacementet herefter viser sig at være mindre end de tilladte minus 2% i forhold til standarddeplacementet, må båden ikke benytte standardskroget og skal i stedet skrogmåles individuelt.