Etisk kodeks
'Etisk kodeks for Dansk Sejlsport' er referencerammen for respektfuld omgangstone i forbindelse med kapsejlads.
Kapsejlads har mange indbyggede værdier og kan give mange gode oplevelser af glæde, fællesskab, udfordring, spænding, præstation og udvikling.
Glæden ved kapsejlads skal være det bærende element, hvor også det sociale aspekt er væsentligt. Derfor er en fordomsfri gensidig respekt mellem alle involverede i kapsejlads også nødvendig.
Udover en række vedtagne objektive regler er kapsejlads i Danmark bygget om omkring en række skrevne og uskrevne etiske spilleregler. Fairplay, respekt for modstandere, god opførsel på og uden for banen er nogle eksempler.
Sommetider kan der opstå uenigheder om udfaldet af afgørelser i en kapsejlads. Både udøvere og tilskuere kan naturligvis være følelsesmæssigt engagerede. Udøvernes vilje til sejr og tilskuernes engagement står på ingen måder i kontrast til de normer, Etisk kodeks for Dansk Sejlsport repræsenterer.
Sammenfatning
Denne sammenfatning indeholder de fælles normer der som et minimum skal være kendetegnende for kapsejladsen og dennes aktører.
Etiske normer for kapsejlere
De fleste kapsejlere søger kapsejladsens/sejlsportens indbyggede værdier. Kapsejlads kan give mange gode oplevelser af glæde, fællesskab, udfordring, spænding, præstation og udvikling. Her ser man kapsejladsens nære slægtskab med legen, og under de umiddelbare oplevelser ligger der dybere værdier. Under kapsejlads kan udøvere på konkret og direkte vis afprøve, hvem de er, og hvad de kan blive, ligesom de kan afprøve forholdet til andre mennesker. Under kapsejlads udforsker udøveren sin identitet og egenart. Således kan kapsejlads være en arena for menneskelig vækst og udvikling.
Men kapsejlads har også slægtskab med kampen og konflikten. Og konfliktindstillingen kan give destruktive udslag. Kapsejlads kan blive en strid om ekstern gevinst: prestige og profit. Under kapsejlads kæmper nogle med frygten for at tabe, og andre bliver kyniske og tager ethvert middel i brug for at vinde. Således kan kapsejlads være en arena for degradering af mennesket og menneskelige værdier.
De følgende normer henviser til handlinger og holdninger, som kendetegner kapsejlere, der søger kapsejladsens positive værdier.
Etiske normer for trænere
Trænere søger efter kapsejlerens potentiale for forbedring, og trænere tilrettelægger træningen, for at dette potentiale kan realiseres på bedst mulig måde. Men den gode træner har også et større mål. Han eller hun kender kapsejladsens som en arena for menneskelig vækst og udvikling, hvor der skabes trænings- og konkurrencemiljøer kendetegnet af glæde, fællesskab og orientering mod mestring. Den gode træner udvikler hele kapsejlere: fysisk, psykisk, socialt og moralsk. Den gode træner er en menneskeudvikler. Ligesom gode kapsejlere har også gode trænere talent. I en god træner-/udøverrelation er der to ligeværdige parter, som udvikler hinanden gensidigt.
Træneren er en nøgleperson med hensyn til at forme holdninger og værdier hos de kapsejlere, han eller hun har ansvaret for. Heri ligger der stor magt. Den uansvarlige træner udnytter en sådan magt på tværs af udøvernes interesser. Den kyniske træner ser udøvere som middel i sin egen karriere og behandler udøvere som underordnede midler til at nå egne mål.
De følgende normer henviser til handlinger og holdninger, der kendetegner den gode træner.
Etiske normer kapsejladsledere
Kapsejladslederens vigtigste opgaver er at sikre en retfærdig og fair kapsejlads, som varetager kapsejladsens idealer. Derfor spiller kapsejladslederne en nøglerolle i udviklingen af kapsejlads. I hver eneste kapsejlads skal kapsejladslederen sætte rammerne for acceptable og uacceptable handlinger og opretholde retfærdighed og fairness. Og i hver eneste kapsejlads må kapsejladslederen have øje for kapsejlernes holdninger og værdier: om regelbrud begås med eller uden hensigt, om kapsejlerne saboterer kapsejladsens idé eller ej, og om bestemte handlinger er gjort med hensigt om at skade eller ikke. Kapsejladslederne former udviklingen af kapsejlads på konkret og direkte måde.
En god Kapsejladsleder er upartisk, ubestikkelig, retfærdig, bestemt og samtidig tålmodig. Kundskaber og færdigheder hos en god Kapsejladsleder er lige så beundringsværdige som kundskaber og færdigheder hos en god kapsejler og træner. Idrætten afhænger af kapsejladslederens indsats. Kapsejladsledergerningen afkræver respekt.
Men kapsejladslederens magtposition kan også bruges på destruktiv vis. En uredelig, partisk og korrupt kapsejladsleder er en direkte trussel mod kapsejladsens idealer. I kapsejlads på højt plan kan udfaldet af kapsejladsen have meget store prestigemæssige og økonomiske konsekvenser. Den svage kapsejladsleder kan lade sig friste af snæver egeninteresse og gennem falske afgørelser direkte ødelægge kapsejladsen.
De følgende normer henviser til handlinger og holdninger, som kendetegner den gode kapsejladsleder.
Etiske normer for ledere og ansatte
En leder og ansat tager medansvar for organisering og drift af kapsejladser, klubber og forbund og lægger på afgørende måde grundlaget for, at kapsejladsaktiviteter kan finde sted. Gode ledere og ansatte tilrettelægger en åben, retfærdig og økonomisk ansvarlig kapsejlads i overensstemmelse med kapsejladsreglerne. Gode ledere og ansatte viser ansvar ved at opbygge en inkluderende kapsejlads med vægten lagt på demokrati, der tjener fællesskabet og samfundet.
Ledere og ansatte har også positioner, som kan misbruges. I nogle tilfælde tager egeninteressen over i forhold til fællesinteressen. Dårlige ledere og ansatte misbruger deres positioner for at skaffe sig selv fordele på tværs af den organisation og den kapsejlads, de er sat til at lede.
De følgende normer henviser til handlinger og holdninger, som kendetegner den gode leder og ansatte.
Etiske normer for kapsejlads for børn og unge op til 15 år (indledning)
God børne- og ungdomskapsejlads er kendetegnet ved, at kapsejlerne trives, at flest muligt ønsker at kapsejle, at kapsejlere udvikler sig fysisk, psykisk og socialt, at oplæringen er tilpasset kapsejlernes alder, udvikling og behov, at kapsejleren oplever mestring og fremgang gennem individuel vejledning og opmuntring, og at træningen er legebetonet. Det overordnede mål med børne- og ungdomskapsejlads er at give kapsejleren mulighed for alsidig udvikling og for at mestre forskellige færdigheder for så i teenageårene eventuelt at specialisere sig. Således kan grundlaget lægges for en varig lyst til at dyrke kapsejlads og fysisk aktivitet. Præstation må ikke prioriteres foran læring.
Men børne- og ungdomskapsejlads realiseres slet ikke altid i henhold til disse idealer. Voksne kan have ambitioner og opstille mål uafhængigt af kapsejlerens egne præmisser. Tidlig specialisering, træning og hård kapsejladsorientering kan forstyrre kapsejlerens udvikling både fysisk, psykisk, socialt og moralsk. Børne- og ungdomskapsejlads kræver trænere med solid kompetence og værdiforankring.
De følgende normer henviser til handlinger og holdninger, som kendetegner den gode børne- og ungdomskapsejlads.
Etiske normer for sejlerne (børn & unge)
Etiske normer for trænere (børn & unge)
Etiske normer for ledere og ansatte (børn & unge)
Etiske normer for forældre (børn & unge)
Bag om etisk kodeks
Denne etiske kodeks gælder for dansk sejlsport, herunder kapsejlads.
Kapsejlads er baseret på vedtagne objektive regler, således at alle deltagere kender rammerne og reglerne for konkurrencen. Det er sejlsportens ambition at være åben og gennemsigtig, og det er kapsejladsens væsentligste attraktionsværdi, at der er tale om en gennemskuelig konkurrence, hvor intet er givet på forhånd. Dermed skabes der et deltager- og tilskuerengagement, som er væsentligt for kapsejladsens fortsatte udbredelse og popularitet.
Kapsejlads i Danmark bygger også på en række sportslige principper, der sikrer, at kapsejladsen er et åbent system, hvor alle i princippet har en chance for at arbejde sig op på højeste niveau og gøre sig gældende.
Endelig er kapsejladsen i Danmark bygget op omkring en række skrevne og uskrevne etiske spilleregler, der er meget væsentlige at holde fast i: Fair play, respekt for modstanderne, ordentlig opførsel på og uden for banen mv. Det er Dansk Sejlunions ønske, at disse skrevne og uskrevne etiske regler bliver eksponeret i kapsejladsen, så der sendes de rigtige signaler til børn og unge. Dette indebærer, at voksne kapsejlere, trænere, ledere og forældre skal være deres ansvar bevidst som rollemodeller.
For samfundet er kapsejlads en vigtig brobygger mellem forskellige kulturer, religioner, sociale og etniske grupper mv. Idræt, herunder kapsejlads, er et sprog, som alle kan tale og forstå, og den kontakt, som idrætten skaber mellem forskellige befolkningsgrupper, som ellers ikke har meget at gøre med hinanden i det daglige, er med til at styrke Danmark som et samfund præget af respekt og tolerance mellem mennesker.
For det enkelte individ betyder kammeratskabet og fællesskabet inden for kapsejlads, at man udvikler sig personligt og i forhold til at indgå i sociale relationer på andre områder i livet. Kapsejlads foregår typisk i foreningsregi, og foreningsidrættens principper om forpligtende fællesskab, demokrati og frivillighed indeholder dannelsesidealer, som udvikler børn og unge til at blive gode kammerater, til hjælpsomhed og til forståelse for, hvordan et demokratisk samfund fungerer.
Fordybelsen i kapsejlads udvikler endvidere børn og unges koncentrationsevne og forståelse for, at det kræver træning, koncentration og engagement, hvis man skal forbedre sig. Endelig giver kapsejladsens legebetonede karakter en livsglæde for børn, unge og voksne, som er af stor værdi for det enkelte menneske og samfundet som sådan.
Kapsejlads har desuden den store kvalitet, at både udøverne og tilskuerne engageres følelsesmæssigt. Kapsejlads er således præget af engagement, intensitet og viljen til sejr, og disse egenskaber står på ingen måde i kontrast til den etiske kodeks.
Dansk Sejlunion, såvel som Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund, ønsker, at disse mange forskellige, grundlæggende værdier fortsat sætter sit præg på kapsejladsen i Danmark. Formålet med denne etiske kodeks er derfor at formulere og systematisere de ovenfor nævnte grundlæggende værdier i egentlige etiske normer.
Etisk kodeks for kapsejlads trådte i kraft den 01.01.2009. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at der løbende vil være behov for tilpasninger af kodeksen, og at kodeksen derfor ikke må betragtes som en statisk, uforanderlig størrelse.
Dansk Sejlunions bestyrelserne vil med jævne mellemrum evaluere den etiske kodeks og vil om nødvendigt revidere den etiske kodeks.
Dansk Sejlunions bestyrelse har besluttet, at specielt de etiske normer for børn og unge op til 15 år skal være i fokus.
Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund har i henhold til Lov om Eliteidræt i et samarbejde udarbejdet en etisk kodeks for konkurrenceidræt. Denne er senest opdateret i 2022.
Ud fra dette kodeks er 'Etisk kodeks for dansk sejlsport' og dennes værdier for individ og samfund udarbejdet. Sejlsportens etiske kodeks skal således danne en fælles, generel referenceramme samt være med til at inspirere forbund og klubber til at tage den etiske debat op.
Kodeksen forudsætter de nationale og internationale regler og love, som gælder for idrætten.