Har du taget årets bedste sejlerbillede?
Send os et billede fra 2021, der viser sejlerfællesskabet eller klublivet fra sin bedste side og deltag i konkurrencen om lækre produkter fra Zhik.
Send os et billede fra 2021, der viser sejlerfællesskabet eller klublivet fra sin bedste side og deltag i konkurrencen om lækre produkter fra Zhik.
Sidste år kårede vi Danmarks bedste sejlerbilleder i forbindelse med udgivelsen af vores årsberetning. Den succes gentager vi år.
Derfor har vi atter strikket en lille konkurrence sammen, som vi håber, du har lyst til at være med i.
Send os dit skarpeste skud fra 2021, der viser sejlerfællesskabet eller livet i sejlklubben fra sin bedste side. Måske er det undervisning i sejlerskolen, aftenmatchen med naboklubberne, god stemning rundt om grillen eller noget helt fjerde. Det vigtigste er, at dit billede viser det stærke fællesskab, vi har i Sejlerdanmark!
Det bedste billede præmierer vi med en lækker sejlertaske fra Zhik.
Vi udvælger også op til fem andre billeder, der bliver en del af et samlet opslag i Dansk Sejlunions årsberetning. Er det et af dine billeder, vi vælger ud, kvitterer vi med en lækker bøllehat fra Zhik.
Vi glæder os til at se dit foto!
Send os dit bud på årets bedste sejlerfoto inden den 20. januar for at være med i konkurrencen, og fortæl os gerne historien bag billedet. Du skal sende os billedet i den højeste opløsning, så det evt. kan printes og skal selvfølgelig have taget billedet selv.
Vær opmærksom på, at du ved deltagelse giver Dansk Sejlunion lov til at bruge billedet i årsberetningen og i evt. andre sammenhænge på DS-platforme. Desuden skal billedet leve op til gældende GDPR-regler.
Du skal sende dit billede i en mail til Dansk Sejlunions kommunikationsansvarlige, Julie Elver på julie@sejlsport.dk.