Sejlernes kompas hedder Finn

Guru, mentor, coach og guldmager.

Ordene er mange og flotte, når samtalen handler om talent-og elitechef Finn ’Beton’ Jensen fra Kraftcenter Aarhus. Er man ligekommet til byen og tager ned på havnen, går der ikke længe, før man hører om Finn’Beton’, og det bliver fortalt med lige dele respekt og ærefrygt.

Kristine Roug, Jesper Bank, Stig Westergaard, Signe Livbjerg, Jonas Warrer og Jonas Høgh er bare nogle af de forgyldte sejlsportsstjerner, som på den ene eller anden måde har haft Finn ’Beton’ Jensen med på karrierevejen.

Men Finn ’Beton’ er langt fra så ophøjet, som hans mange trænerresultater kunne antyde. Faktisk er han mest af alt en 60-årig århusianer, der er så meget nede på jorden, at han tog danskerne med storm, da han i januar på sin egen helt autentiske måde indtog scenen og takkede for ’Team Danmarks Talentpris 2014’ ved DR’s store ’Sport 2014’ show i Boxen i Herning. Med strittende hår, uden den sædvanlige vejrbidte kasket, fik Finn ’Beton’ med lune og nærvær (i sin rekordlange takketale på 3,42 min.) vist noget af den menneskelighed, som har været et trygt kompas for danske sejlere igennem 30 år.

Når man så sidder ansigt til ansigt med ham og hører ham fortælle om sit arbejde, står det ret hurtigt klart, hvorfor de unge sejlere ser Finn i et særligt lys.

– Når man oplever, at man gør noget ved de unge sejleres selvværd, uanset om det er, fordi de vinder en guldmedalje eller bare har flyttet sig fra A til B. Når man kan mærke, at de begynder at tro lidt mere på sig selv, og jeg har været inde over det, så er jeg glad, fortæller Finn ’Beton’ Jensen.

Efter 30 års arbejde med talenter og OL-sejlere er det en nærliggende tanke, at den erfarne trænerlegende kun har fokus på elite og sejre. Intet er mere forkert. Finn tager med stor glæde fat i 11-årige Optimist-sejlere i Kaløvig Bådelaug, og det giver ham lige så stor glæde som arbejdet med stjernerne.

Vild med børneøjne der lyser af glæde

– Bare det at være med, når noget lykkes for sejlerne og se de lys, de får i øjnene. Det er helt fantastisk. Det er lige så stort som alt muligt andet. Jeg er stadig ansat 10 procent af min tid i Kaløvig Bådelaug, og jeg tager fat, hvor der er brug for mig, og jeg tager gerne ud med nybegyndere, fortæller han med sine levende øjne.

Spørger du sejlere om Finn ’Beton’ Jensen, så tegner der sig et tydeligt billede af en mand, der ikke har glemt, hvordan det er at være ung sejler – vel at mærke på alle niveauer. Han har en formidabel evne til at leve sig ind i en sejlers situation og sætte ord på, hvordan de har det. Derfor er det naturligt at søge tilbage til Finns egen fortid som ung sejler for at lære ham bedre at kende.

Faktisk blev Finn Jensen meldt ind i Aarhus Sejlklub nærmest ved fødslen af sin far, men der skulle alligevel gå nogle år, før det dér med sejlsport sådan for alvor tog ved ham. Faktisk begyndte Finn sent med Optimistjollen, han var omkring 14 år.

– Ja, jeg fik vel egentlig kun sejlet et par år i Optimist. Dengang sejlede vi i mange forskellige klasser, så vi blev ikke eksperter. Men vi fik en bred viden, fortæller træneren, der ikke selv lå forrest i feltet.

– Jeg var aldrig den bedste, men det var vigtigt at være god nok, så de gode ville have mig med på båden. Altså, det handlede om at være god nok til at være med blandt de gode. Jeg har fået 11 andenpladser til DM og et enkelt mesterskab i Folkebåd, siger han.

Teamwork på den hårde måde

Det største resultat på cv’et er en sølvmedalje ved VM i 505-jolle sammen med sejlmager Jørgen Holm.

Medaljer i de olympiske klasser har han aldrig vundet. Men makkerskabet med Jørgen Holm lærte ham noget vigtigt, som han den dag i dag bruger, når han er på vandet med de unge.

– Vi vandt sølv, og det var en stor følelse, fordi vi skulle kæmpe for det. Vi lå på fjerdepladsen inden sidste sejlads, så det holdt hårdt med at vinde den medalje, fortæller han.

– På det tidspunkt havde vi sejlet sammen i seks-syv år, og vi havde lært at sejle sammen. Vi havde faktisk været dårlige til at sejle sammen de første år, fordi vi brugte alt for meget krudt på at råbe af hinanden. Vi skulle lære, hvordan vi kunne gøre hinanden gode i stedet for at gøre hinanden dårligere, og de år lærte mig nok noget om tålmodighed. Man kan ikke klare alt, så det handler også om slappe af, forklarer han.

Der er ingen tvivl om, at Finn ’Beton’ trives på havnen og molen sammen med sejlerne. Men han har også stiftet familie, og selv om de sidste 30 år har handlet rigtigt meget om at optimere talenter og OL-satsninger, så kan han stadig godt nyde helt almindelige hyggesejladser.

– Jeg har da været to gange over Atlanten, og så er der ikke noget bedre end en dansk sommer, hvor man bare tøffer rundt og får sejlet nogle sømil i tre-fire dage, selv om jeg må indrømme, at det ikke er så tit, der bliver tid til det.

Guldvinder fik en skideballe

De store øjeblikke som coach, træner og mentor er der overordentlig mange af, og det er tydeligt i løbet af samtalen, at han ikke har den store lyst til at rangordne dem.

Men der har været mange oplevelser at fortælle om, som i sig selv tegner et stærkt og farverigt billede af den 60-årige talentchef. Først skal vi til VM med Stig Westergaard, der i 1986 vandt guld i Soling i Melbourne, Australien, med sin bror Bjørn Westergaard og Jens Bojsen-Møller som gaster. Triumfen kom i hus i sidste sejlads, og der blev jublet i den danske landsholdslejr. Men Finn var rasende på Stig Westergaard.

– De sejlede ikke, som vi havde aftalt i den sidste sejlads, så Stig fik en kæmpe skideballe, da de kom i land. Det handlede om, hvordan de skulle sejle på læns med spiler, men de overholdt slet ikke aftalen og sejlede forfærdeligt. De vandt, men jeg var tosset over, at de ikke sejlede, som vi havde aftalt. Det havde de glemt i kampenshede, forklarer han.

Han er ikke en hård nyser, bedyrer han. Nej, det handler om et princip, som han bruger over for alle unge sejlere.

– Det er vigtigt, at man er i stand til at holde en aftale. På den måde forpligter man sig til at gøre sit ypperste.

Ydmyg hjælper

Kristine Roug er et andet navn, der dukker op hos Finn, når han skal fortælle om karrierens højdepunkter. Ved OL i Atlanta i 1996 blev Kristine den første danske kvinde til at vinde olympisk guld i sejlsport.

Samarbejdet med hende står som noget særligt i Finns hukommelse.

– Det er den dér følelse af, at man er med til at få en sejler til at flytte sig derhen, hvor de får dét, jeg kalder ’de gode oplevelser’, forklarer han.

– Men, det er vigtigt at sige, at det altså mere handler om nogle talentfulde sejlere, end det handler om lille mig.

Ydmygheden gentager sig, når samtalen falder på et par af dansk sejlsports topstjerner i nyere tid – Jesper Bank, der har vundet to OL-guldmedaljer i Soling i 1992 og 2000, og Jonas Høgh-Christensen, der har vundet to VM-guld og OL-sølv i Finnjolle.

– Her havde jeg jo at gøre med to sejlere, som er så dygtige, at de begge godt vidste, hvordan de ville arbejde med tingene. Så det foregik meget på deres præmisser. Det var en fornøjelse at være en del af deres projekter. Tager vi for eksempel Jesper Banks OL-satsning, så vil jeg snarere karakterisere mig selv som en hjælper end som en egentlig træner eller mentor, siger han.

Finn var med på molen, da Jesper Bank vandt OL-guld i Sydney 2000 med Thomas Jacobsen og Henrik Blakskjær. Trods guldtriumfen er det et lidt specielt minde for Finn.

– OL er simpelthen utroligt hårdt som træner. Jeg kan tydeligt huske, at jeg slet ikke havde kræfter til at feste efter guldet. Jeg var psykisk træt og helt udmattet. OL er sindssygt hårdt, fortæller han.

Det gode sejlerliv

Selv om Finn Jensen er fyldt 60 år, så er der stadig fuld fart på med de omkring 50 sejlere, der er tilknyttet Kraftcenter Aarhus. Dagligt er det især de cirka 30 sejlere, der bor i Aarhus, som han arbejder med. Det kan være den fysiske del, morgentræning eller regler og taktik. Opgaverne er mange, men fokus er klart og tydeligt.

– Det handler om at få det gode sejlerliv. Jeg er ikke sat i verden for at få talenterne til OL, jeg er sat i verden for at give dem et godt sejlerliv. De skal helst lære, at man ikke går til sejlsport. Man ER sejler. Og så handler det om at få dem frem til det punkt, hvor de er i stand til at vælge. Vil de satse på det her, eller vil de hellere noget andet, siger han.

Finn ’Beton’ er kendt for altid at tage udgangspunkt i, hvad han synes er bedst for sejlsporten. Derfor kan han være et befriende vindpust i sejlerpolitiske debatter. Det har nogle store bølgeskvulp undervejs, for han er ikke bange for at sige fra, hvis han mener, Dansk Sejlunion bevæger sig i den forkerte retning.

Bølgerne gik højt i en periode, men i dag er ildsjælen fra Aarhus mere rolig. Han er dog stadig klar til at stille skarpt på de udfordringer, som sejlsporten står over for. Og han ser gerne, at sejlklubberne gør mere for de unge talenter.

Risikerer at miste dygtige sejlere

– Den store udfordring for de unge sejlere er økonomien. Her tænker jeg ikke på de åbenlyse supertalenter, som nok skal klare sig med støtte fra Team Danmark. Men vi risikerer at miste nogle dygtige sejlere undervejs, fordi sejlsport kræver mange ressourcer. Grej og rejser er dyrt, og her mener jeg ikke, klubberne gør nok. Jeg ser gerne, at klubberne tager mere ansvar for udvikling af deres unge talenter ved at skaffe dem økonomisk hjælp til grejet. Det er et område, hvor vi virkelig kan løfte dansk sejlsport, mener Finn ’Beton’.

Hans opsang handler om at give sejlerne de bedst mulige forudsætninger for at udfolde deres potentiale.

– Det handler om at gøre sig umage. Det er sådan, du viser din kærlighed til vandet og sejlsporten. Hvis man gør sig umage og gør det, så godt man kan, så kan vi ikke forvente mere. Det er dem, der gør sig umage, vi skal arbejde med, fastslår han.

Hans kommende opgaver står klar så langt frem, øjet rækker. I 2015 er der flere store mesterskabsstævner i Aarhus – blandt andet VM i Nacra 17, en klasse, hvor Finn ’Beton’ arbejder med landsholdsbesætningerne.

– Senere kommer det store ISAFVM i 2018 til Aarhus. Det kan jeg nok heller ikke undgå at rode mig ind.