Gleistein fortsætter som tovværksleverandør for Sejlerlandsholdet frem mod 2024
Dansk Sejlunion har forlænget samarbejdet med Gleistein, der udstyrer Sejlerlandsholdet med kvalitetstovværk.
Dansk Sejlunion har forlænget samarbejdet med Gleistein, der udstyrer Sejlerlandsholdet med kvalitetstovværk.
Godt tovværk er med til at afgøre konkurrencer blandt verdenseliten. Derfor har Dansk Sejlunion gennem de seneste mange år samarbejdet med Gleistein, en af verdens førende tovværksleverandører, der har supporteret landsholdssejlerne med kvalitetstovværk. Et samarbejde, der til stor glæde for begge parter nu fortsætter en periode mere til og med 2024.
– Vi er rigtig glade for at forlænge vores aftale med Gleistein og derved sikre, at vores sejlere har noget af det bedste tov på markedet. Særligt i 49er, 49er FX og Nacra 17 er det altafgørende, at tovet har de rigtige egenskaber omkring grip, stræk og slidstyrke, siger Thomas Jacobsen, sportschef i Dansk Sejlunion.
Gennem samarbejdet har Sejlerlandsholdet og Gleistein i fællesskab udviklet en helt ny type tovværk, ’RunnerTwin Olympic’. Et tovværk, der sætter nye standarder i branchen, siger Dr. Heide Giese-Bothe, afdelingschef, Yacht, hos Gleistein Ropes.
Som medlem af en klub under Dansk Sejlunion får du som en del af aftalen også 10 procent rabat på tovværk fra Gleistein Ropes samt på professionelle splejsninger gennem Riggerne, der er den danske distributør af Gleistein Ropes.
Læs mere om, hvordan du gør lige her.
– ’RunnerTwin Olympic’ er stærkt nok til at blive brugt under selv de hårdeste forhold over flere sæsoner, og det havde aldrig eksisteret, før vi udviklede det i fællesskab. De danske landsholdssejlere har allerede opnået stor succes i Rio og Tokyo med RunnerTwin Olympic, og vi er stolte af at fortsætte vores partnerskab og konkurrere med det danske Sejlerlandshold igen.
Selvom tovværket oprindeligt blev udviklet til landsholdssejlerne, har det vist sig også at være velegnet til større både, siger sportschef Thomas Jacobsen.
– Hvad enten man sejler rundt om jorden, kapsejlads, eller på tur, får andre sejlere glæde af det arbejde vores landsholdssejlere lægger i at optimere deres grej. Det er blandt andet noget af det, der gør, at vores samarbejde med Gleistein giver rigtig god mening. På den måde er det ikke kun et partnerskab, der kommer landsholdssejlerne til gode, siger han.