11. juni er der Havnens Dag flere steder i landet
Lørdag den 11. juni vil lystbådehavne flere steder i landet summe af liv og aktiviteter i anledning af Havnens Dag.
Lørdag den 11. juni vil lystbådehavne flere steder i landet summe af liv og aktiviteter i anledning af Havnens Dag.
Den 11. juni er Havnens Dag mange steder i landet. Her bydes der i fælles front inden for til en dag med maritime smagsprøver, sjove aktiviteter på land og måske lidt godt til ganen.
Havnens Dag er led i projektet Vild med Vand, som via en fælles dato samlet sætter fokus på, at havnene er byens åndehul, fristed og rekreative samlingspunkt – og så selvfølgelig at man er velkommen på havnen.
Projektet Vild med Vand blev sat i søen i 2015 i samarbejde mellem Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) og Dansk Sejlunion, fordi man historisk oplevede havnene og klubberne som et lukket miljø med et indforstået sprog. Folk, der ikke har deres gang på havnen, ved måske end ikke ikke, om man må gå ud på broerne eller benytte havnens grillområde.
Fra de to samarbejdspartnere, Danske Sejlunion og FLID lyder det samstemmende:
– Det glæder os, at Vild med Vand-projektet, med støtte fra Nordea-fonden, har været med til at åbne havnene og klubberne op for besøgende udefra og har taget imod de mange danskere, der er blevet inspireret til en maritim vej. Dertil har det skabt et større fællesskab på tværs af havnens interessenter. Nye aktiviteter er kommet til og eksisterende aktiviteter er gjort mere synlige og tilgængelige. Det var netop den bevægelse, vi håbende ville ske, da projektet blev sat i søen, og det har vist sig at tiltrække rigtig mange danskere, som har fået øjnene op for muligheder havnene og deres mange foreninger byder på.
Nu står vi på tærsklen til en ny fase for Vild med Vand, da projektet efter en periode med økonomisk støtte, fremover bliver et mere selvkørende projekt. Og det er det allerede i rigtig mange havne og klubber.
Her har de lokale ildsjæle og frivillige taget over og viderefører selv Vild med Vand-aktiviteter og ikke mindst Havnens Dag, som en fast tilbagevendende begivenhed.
Havne der afholder Havnens Dag den 11. juni 2022
Andre havne holder også Havnens Dag, men på anden dato. Hold øje med din lokale havns hjemmeside eller Facebook for information, om de afholder Havnens Dag eller byder ind til løbende åbne aktiviteter, som I kan deltage i.
Følg også med på Vildmedvand.dk eller Vild med Vands Facebook.
Vild med Vand kontaktperson
Trine Larsen
E-mail: info@vildmedvand.dk
Telefon: 5055 3594