Nye webinarer: Bliv klogere på bæredygtighed og byggeprojekter i klubben

Står I overfor at skulle bygge nyt eller ønsker I en mere bæredygtig klub? Så kom med, når vi afholder en række webinarer, der gør dig klogere på, hvordan.

Lystbådehavn
Senest ajourført d. 18. november 2022

Sammen med Dansk Kano og Kajak Forbund og Dansk Forening for Rosport inviterer vi til en række webinarer om bæredygtighed og byggeprojekter.

I løbet af fire dage i december kan du vælge mellem fem forskellige temaer, og du er velkomme til at deltage i så mange, du har lyst til.

Vores miljøkonsulent vil gøre dig klogere på, hvordan I kommer videre med at skabe en mere bæredygtig klub og gør en forskel for 'den blå omstilling', mens vores facilitetskonsulent giver jer gode råd til kommende byggeprojekter.

Datoer

  • 7. december kl.19.00: Den bæredygtige klub
  • 7. december kl. 20.00: Blå Ambassadør
  • 8. december kl. 19.00: Byggeprojekter i klubben – gode råd og inspiration
  • 8. december kl. 20.00: Energibesparelser i klubhuset
  • 14. december kl.19.00: Energibesparelser i klubhuset
  • 14. december kl. 20.00: Byggeprojekter i klubben – gode råd og inspiration
  • 15. december kl.19.00: Adgang til vandet: Hvor må jeg være?
  • 15. december kl. 20.00: Blå Ambassadør

Varighed: 45 minutter

Beskrivelse

Den bæredygtige klub
Deltag i vores webinar og hør, hvordan I sparer penge og CO2 ved at indføre miljøvenlige tiltag i klubhuset: vi kigger på planlægning af indkøb, stævner og grønne aktiviteter.

Blå Ambassadør
Forbundet vil gerne klæde klubberne på i deres arbejde med byggeprojekter, bæredygtighed, repræsentantskab i lokale brugerråd og andre aktiviteter, som vedrører klubbens virke.

Vi har derfor et nyt tiltag i støbeskeen, som vi kalder blå ambassadører. Inden vi går i luften med det, vil vi gerne høre din mening, så vi kan gøre det så interessant og relevant for dig og din klub som muligt.

Byggeprojekter i klubben – gode råd og inspiration
Går I med tanker om et byggeprojekt i klubben? Har I brug for sparring og input til et projekt i allerede er i gang med? Så kom og få inspiration og sparring på dette webinar.

Du kan få vores gode råd til byggeprocessen, og du kan få inspiration fra andre klubber, som netop har været igennem et byggeprojekt.

Energibesparelser i klubhuset
Hvor bange skal du være for energikrisen?

Vi hører hele tiden, at energikrisen vil påvirke klublivet. Men hvor meget vil de stigende energipriser betyde for jeres klub, og hvad kan I gøre?

Kom til vores webinar og hør, hvordan man kan nedsætte energiudgifter i klubhuset, og hvordan vi kan motivere medlemmer til at være med til at spare på energien.

Adgang til vandet: Hvor må jeg sejle?
Ligesom skovaktiviteter er der nogle steder på vandet, hvor robåde, kanoer, kajakker og SUP er velkomne, og andre steder, hvor man skal have tilladelse eller “nummerplade”.

I dette webinar gør vi dig klogere på, hvordan sejlads reguleres i søer, åer og på det store hav med gode råd til planlægning af din næste tur på vandet.

Tilmelding

Tilmeld dig her

Webinarerne afholdes ved mindst 5 tilmeldinger pr. webinar.

Rul til toppen