Dansk Sejlunion inviterer til regionsmøder i januar

Dansk Sejlunions klubkonsulenter og bestyrelsesmedlemmer inviterer klubformænd og andre interesserede til regionsmøderne i januar.

Foto: Anki Hansen
Senest ajourført d. 28. december 2023

Dansk Sejlunions regionsmøder er din mulighed for at blive klogere på, hvordan Dansk Sejlunion kan hjælpe dig og din klub.

Her kan du dele udfordringer og ideer med andre klubber, samt indgå i en dialog om Dansk Sejlunions fokusområder. Møderne giver også mulighed for at hilse på din lokale klubkonsulent og diskutere klubspecifikke emner med klubkonsulenten og jeres naboklubber. Derudover er det også en af de gode muligheder for at styrke netværket blandt sejlklubberne i sejlunionen.

Inviter meget gerne én mere med fra klubben, så I kan følges og sparre med hinanden efterfølgende.

Du har følgende muligheder

  • Ålborg Sejlklub, mandag 15/1, Skydebanevej 40, 9000 Aalborg
  • Haderslev Sejlklub, tirsdag 16/1, Det blå Forenings Hus, Ved Havnen 19, 6100 Haderslev
  • Marselisborg Sejlklub, onsdag 17/1 (måske har du allerede fået en invitation af Carl Gerstrøm), Marselisborg Havnevej 100 B, 8000 Aarhus C
  • KAS, mandag den 22/1, Strandvænget 43, 2100 København
  • Snekken, tirsdag den 23/1, Nordhavnsvej 24, 4760 Vordingborg
  • Odense Sejlklub, onsdag den 24/1, Østre Kanalvej 10, 5000 Odense

Ja, tak! Det vil jeg da ikke gå glip af

Dagsordenen

  • 19.00 Velkomst ved Line Markert, formand for DS, samt Præsentationsrunde af deltagerne
  • 19.15 Orientering om status i DS, genopfriskning af strategikompasset og hvilke indsatser, der har prioritet i 2024. Herunder en orientering om OMBORD appen.
  • 20.00 Kaffe
  • 20.15 Bordet rundt fra klubberne
  • 21.15 Aktuelt fra Dansk Sejlunion
  • 21.30 Tak for i aften

Sidste frist for tilmelding er onsdag den 10. januar.

Rul til toppen