Sæt kryds: Dansk Sejlunions Ungdoms DM og Junior Nordisk
Få overblik over datoer samt arrangørklub af Dansk Sejlunions Ungdoms DM frem til 2026 samt Junior Nordisk i 2024.
Få overblik over datoer samt arrangørklub af Dansk Sejlunions Ungdoms DM frem til 2026 samt Junior Nordisk i 2024.
Dansk Sejlunions Ungdoms DM ligger nu fast de næste fire år. Så find kalenderen frem og sæt kryds helt frem til 2026. Derudover ligger Junior Nordisk nu også fast, som Danmark er vært for i 2024.
I begyndelsen af året kunne klubber ansøge om at blive arrangører af Dansk Sejlunions Ungdoms DM 2023-2024 samt Junior Nordisk 2024. I den proces dukkede rigtig mange gode bud op, som resulterede i, at fordelingen nu er faldet på plads helt frem til 2026. Det forklarer Mikael Jeremiassen, kapsejladsansvarlig i Dansk Sejlunion.
– Vi har valgt at prøve med en længere planlægning, end vi plejer, hvilket forhåbentlig giver både Dansk Sejlunion, arrangørklubber, sejlere og klasser mulighed for at være på forkant. Desværre har vi i processen været nødsaget til at give afslag til enkelte ansøgere, og det er selvfølgelig aldrig sjovt, siger han og fortsætter:
– Det til trods synes vi, det er nogle spændende arrangører, der nu er valgt. Dels kommer vi rundt i landet, og dels er der klubber, som er nye i forhold til at arrangere Ungdoms DM.
I 2023 bliver Ungdoms DM afholdt af Frederiksværk Sejlklub, som på grund af pladsmangel ikke kan huse alle sædvanlige klasser. Det betyder, at 29er og Feva desværre ikke inviteres med i år. Dansk Sejlunion er i dialog med de to klasser om at finde en løsning for i år.
Ungdoms DM 2023
Ungdoms DM 2024
Ungdoms DM 2025
Ungdoms DM 2026
Junior Nordisk 2024