På havnen i Aarhus har ungdomsarbejdet fået vind i sejlene
I Aarhus Sejlklub er B&U-ansvarlige Monica Christensen blevet en fast del af foreningslivet på rekordtid. Det har givet mere plads til udvikling og bedre kontakt til forældre og frivillige.
I Aarhus Sejlklub er B&U-ansvarlige Monica Christensen blevet en fast del af foreningslivet på rekordtid. Det har givet mere plads til udvikling og bedre kontakt til forældre og frivillige.
For godt et år siden opstod et nyt blåt samarbejde på havnen i Aarhus hvor Aarhus Sejlklub, Aarhus Roklub og Kajakklubben Viking har sat sig for at løfte børne- og ungeindsatsen i deres foreninger med hjælp udefra.
Den hjælp er siden blevet personificeret ved børne- og ungeansvarlig Monica Christensen, der har haft nok at se til det seneste år, hvor hun udover at skabe udvikling også har skullet sætte sig ind i tre forskellige foreningsmiljøer.
Det har hun dog gjort over al forventning, og resultaterne er til at tage at føle på i Aarhus Sejlklub, der efter en indledende fase har fået kickstartet rekrutteringsarbejdet:
– Vi har tidligere rekrutteret meget blandt børn til medlemmer i foreningen eller børn af sejlere generelt, fordi det var nemmere, at de kendte til alle regler og krav. Vi har vendt blikket ud og har fået mange helt nye målgrupper ind i foreningen. Det giver også et større frafald, fordi det selvfølgelig kræver noget mere, men jeg føler, at vi har opnået det, som alle sejlsportsklubber i landet burde gøre, lyder de store ord fra Torben Houborg, der er ungdomsleder i Aarhus Sejlklub og den tætteste samarbejdsmakker for Monica det seneste år.
Da Monica landede i foreningen, var hun helt klar til at lægge den store udviklingsplan. Men i mødet med foreningslivet blev hun hurtigt klar over, at hun var nødt til at gå frem på en anden måde.
– Jeg kom med mit konsulentblik på tingene og mødte en virkelighed, hvor der var hård mangel på resurser, og hvor alt normalt skulle gå gennem bestyrelsen, fortæller Monica om den første tid.
Det fik hende hurtigt til at sadle om og gå til opgaven med en tålmodighed og en plan om at blive en del af hverdagslivet og lære de frivillige kræfter at kende. Og det er lykkes:
– Det har været helt vildt imponerende, hvor selvkørende, Monica har været. Hun er gledet ind i alle lag i foreningen. Hos sejlerne, hos forældrene, hos de frivillige. Jeg har været meget mindre flaskehals, end jeg havde frygtet, fortæller Torben.
I dag er hun en så integreret del af foreningens arbejde, at hun fremgår af kontaktoplysningerne på klubbens hjemmeside.
Konkret nævner Monica tre succeshistorier fra det første halve år:
Den sidste del kan Torben nikke genkendende til. Han har fået uddelegeret mange opgaver til både Monica og andre i klubben, hvilket giver luft til nogle af de ting, der har hængt lidt i de senere år:
– Før er jeg forsvundet meget ned i detaljerne: Er der trænere? Virker gummibådene? Der er kommet bedre tid til at fokusere på at skaffe den nødvendige funding til foreningen og til at have dialogen med vores forskellige interessenter rundt om klubben, fortæller Torben.
Og den nyfundne energi ser Monica som én af de helt store positive effekter af samarbejdet, og med en langt mere systematisk tilgang til de løbende samtaler med trænere og forældre er det også håbet, at det kan leve videre, når hun en dag slipper foreningen.
Når man spørger om de vigtigste råd, de kunne have givet sig selv inden opstarten, så er de også ret enige. Det handler om at give sig tid til at lære hinanden at kende på tværs af forskelligheder.
For Monica har det handlet om at acceptere, at de gode relationer er en forudsætning for udvikling og forstå de anderledes vilkår i en sejlforening med store udgiftsposter til for eksempel benzin og vagter. Og så har hun lært, at selv små ændringer kan føre til store resultater.
Og for Torben har det været afgørende at sænke paraderne, slippe tøjlerne og give Monica frihed til at udfordre foreningen - også selvom hun stiller krav.