Dansk Sejlunion har revideret prøvekravene til den teoretiske duelighedsprøve, så kursister nu frit kan vælge mellem papir eller elektroniske søkort samt bruge hjælpemidler til prøven.
Mange erfarne sejlere kender nok fornemmelsen af, at man ikke kan huske samtlige skibslys eller fyrkarakterer i detaljer. I stedet har man en oversigt liggende i båden, hvor det hurtigt kan slås op, hvis behovet melder sig.
Indtil nu har udenadslære om skibslys og fyr dog været en fast del af kravene til den teoretiske duelighedsprøve, selvom det slet ikke ligner den virkelighed, sejlerne møder på havet.
Derfor har Dansk Sejlunion nu revideret kravene til duelighedsprøven, så teori og praksis i højere grad stemmer overens.
Det betyder, at det fremover er muligt for kursister at tage oversigter eller andre hjælpemidler med til teoriprøven, ligesom elektroniske søkort og kortplotter også er velkomne.
Dog er onlineprøven på tid, så man stadig bliver testet i at kunne bruge sine eventuelle hjælpemidler hurtigt og effektivt.
– Prøvekravene har i flere år været utidssvarende og ikke matchet den måde, der sejles på i dag. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu står med en revideret udgave, der ligner den virkelighed, man som sejler møder udenfor teorilokalet, siger Jesper Kjems, projektleder i Dansk Sejlunion med ansvar for de reviderede prøvekrav.
De reviderede krav er et resultat af en lang proces, der har haft til formål at konkretisere, hvordan prøverne foregår, og hvad man som kursist skal beherske inden for de forskellige emner.
Prøvekravene er udarbejdet i samarbejde med Jørn 'Duffy' Willumsen, der er forfatter til Duelighedsbogen, og efterfølgende godkendt af søfartsstyrelsen.
Der er dog enkelte undtagelser i forhold til brugen af hjælpemidler.
Til den mundtlige prøve skal man - uden brug af hjælpemidler - kunne svare på spørgsmål om vigeregler samt de skibslys, der viser sejlretningen og skibslys, der viser, om skibet sejler for sejl eller motor.
Dette matcher fint virkeligheden ude på havet, hvor der ikke altid er tid til at finde oversigter eller andet frem, når der opstår en fare for kollision med et andet skib.
I de reviderede krav bestemmer man nu også selv – præcis som ude på havet - hvilket værktøj, man benytter til at planlægge den sejlads, der skal fremlægges til den mundtlige prøve.
Det er er altså helt ok at planlægge sejladsen på en elektronisk kortplotter eller i en søkort-app i stedet for det gamle papirsøkort.
Benytter man elektroniske hjælpemidler er det dog et krav, at man medbringer det device, som ruten er blevet planlagt med, til den mundtlige prøve og viser til censor, ligesom man skal kunne bruge funktionerne i kortet og eksempelvis finde kurser, distancer, dybder osv.
Jesper Kjems forklarer, at Dansk Sejlunion i de nye prøvekrav har forsøgt meget specifikt at formidle, hvad man skal kunne indenfor de forskellige emner og til de forskellige prøver:
– Når man skal forberede sig til en prøve, er det rart at vide helt konkret, hvad man skal kunne for at bestå. På den måde er det selvsagt lettere at få overblik over, hvad man skal læse op på inden prøven, siger han og peger på, at det også bliver en fordel for censorer og undervisere:
– Konkrete prøvekrav gør det lettere for censorer over hele landet at vurdere deltagerne ens, når det klart fremgår, hvad man skal kunne til prøven. Samtidig har underviserne ude i klubberne også stor gavn af konkrete prøvekrav, fordi det bliver lettere at planlægge undervisningen, så kursisterne lærer det, de skal.