Styrk sikkerhedskompetencerne i klubben med gratis foredrag

Vidste du, at SejlSikkert har et netværk af erfarne instruktører, der tager rundt til klubber i hele landet og holder gratis foredrag om sikkerhed til søs?

Senest ajourført d. 26. september 2024

Efterårs- og vintersæsonen står for døren, og i takt med at aktiviteterne i sejlklubben rykker fra vandet og ind i klubhuset, bliver der tid til at finpudse viden og opnå nye kompetencer.

Det er oplagt at få en instruktør forbi sejlklubben til et hyggeligt socialt arrangement, der samtidig gør jer endnu bedre til at passe både på jer selv og hinanden.

SejlSikkert-instruktørerne har lige nu ledig plads i kalenderen til foredrag i løbet af efteråret.
I kan vælge mellem forskellige foredragsemner, eventuelt kombineret med en praktisk demonstration, for eksempel:
 
⚓ Sejleren ombord igen
⚓ Nødkommunikation og demonstration af nødsignaler
⚓ Redningsveste og påklædning
⚓ Sikkerhed for roere, padlere eller fiskere

Det er nemt at arrangere et foredrag; I skal bare have et lokale til rådighed og kontakte den nærmeste instruktør, som hjælper jer med de praktiske detaljer.

Læs mere og find kontaktoplysninger på alle instruktører her.

Rul til toppen