Dansk Sejlunion: Statsafgift på klubbåde er uretmæssig
Sejlklubber pålægges i dag lystforsikringsafgift på både, de ikke bruger privat – Dansk Sejlunion mener, den er opkrævet uretmæssig og beder nu skattestyrelsen tage stilling.
Danske sejlklubber betaler hvert år store summer i forsikringsafgift på deres både – ikke fordi de bruges til fritidssejlads, men fordi de ifølge Skattestyrelsen defineres som ’lystfartøjer’.
Det mener Dansk Sejlunion er forkert.
For klubbernes både bruges ikke til lystsejlads men udelukkende til undervisning, kapsejlads eller andre organiserede klubaktiviteter, hvilket bør betragtes som erhvervsmæssig anvendelse.
Derfor har Dansk Sejlunion taget initiativ til at indsende to sager til et såkaldt ’bindende svar’ til Skattestyrelsen, som kan få afgørende betydning for sejlklubber i hele landet.
Det siger Anders Kristensen, direktør i Dansk Sejlunion.
– De to eksempler, vi har indsendt, tager udgangspunkt i klubber, der udelukkende anvender deres både som en del af sejlerskolen, til kapsejlads, handicapsejlads eller ved andre klubarrangementer. Vores argument er, at disse aktiviteter falder ind under kategorien ’erhvervsmæssig anvendelse’, hvilket kan fritage klubberne for forsikringsafgiften. Hvis Skattestyrelsen bekræfter dette, vil det danne grundlag for en generel fritagelse for alle sejlklubbers klubbåde, konstaterer han.
De to sager bygger ovenpå en principiel sag i Skattestyrelsen fra 2019, hvor man har forholdt sig til netop en definition af et lystfartøj.
Lovgivningen
Lystfartøjsforsikringsafgiftsloven § 1 har følgende ordlyd:
”Stk. 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr.
Stk. 2. Ved et lystfartøj forstås ethvert fartøj, medmindre det udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Ved erhvervsmæssige formål forstås personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål.”
Erhvervsmæssig anvendelse frem for lystsejlads
De to indsendte sager beskriver, hvordan klubberne fungerer som organiserede enheder, der tilbyder struktureret undervisning og specifikke sejladsaktiviteter til betalende medlemmer.
Der er ikke tale om fritidssejlads, hvor medlemmer frit kan benytte bådene til private formål.
Den ene klub driver en sejlerskole, hvor medlemmer betaler for kurser i praktisk og teoretisk sejlads, herunder duelighedsbevis. Undervisningen følger en fast struktur, og klubbens både anvendes udelukkende til organiseret undervisning. Klubben arrangerer desuden kapsejladstræning, hvor medlemmer også deltager mod betaling, og hvor bådene anvendes under fastlagte træningsforløb med uddannede instruktører.
Den anden klub har en stor afdeling for kapsejlads, og har derfor indkøbt en båd til brug for dommergerningen. Båden bruges udelukkende af dommere til at overvåge og lede stævnerne, som afholdes af klubben. Deltagerne i kapsejladserne, både medlemmer og gæstesejlere, betaler et ’entry fee’ for at deltage i kapsejladserne, og dommerbåden spiller en afgørende rolle i afviklingen. Da båden er en central del af en tjenesteydelse, som klubben leverer mod vederlag, bør dommerbåden klassificeres som ’erhvervsmæssig anvendelse’ og dermed fritages for forsikringsafgiften.
– I begge tilfælde er der tale om situationer, hvor klubberne leverer en tjenesteydelse mod vederlag præcis som kommercielle udbydere af sejlerkurser eller eventbaseret sejlads. Medlemmer har ikke fri og individuel adgang til bådene til private formål, hvilket adskiller sig fra lystsejlads. Derfor mener vi selvfølgelig ikke, at det er rimeligt, at vores klubber bliver pålagt en afgift, der tilmed udgør en væsentlig økonomisk byrde for klubberne.
De to klubber betaler hver især et stort beløb årligt til staten i forsikringsafgift på deres både. Midler, der i stedet kunne anvendes til forbedring af faciliteter, opdatering af udstyr eller reduceret brugerbetaling for medlemmerne.
Kæmper for fair vilkår
Dansk Sejlunion ser sagen som et vigtigt skridt mod at sikre fair vilkår for sejlklubber, så de ikke pålægges afgifter, der er rettet mod private lystfartøjer.
Hvis Skattestyrelsen giver et positivt svar, vil konsulenthuset PwC, som har assisteret med processen, udarbejde en vejledning, så andre klubber kan drage nytte af afgørelsen.
Sagen afventer lige nu Skattestyrelsens afgørelse.
– Vi mener, at vi har meget stærke argumenter i denne sag. Klubberne anvender deres både til alt andet end netop lystsejlads, hvorfor de bør falde inden for definitionen af ’erhvervsmæssig anvendelse’. Det vil derfor kun være rimeligt, hvis Skattestyrelsen bekræfter, at forsikringsafgiften ikke skal gælde for klubbåde. Det er en sag, vi følger tæt, og vi forventer en afgørelse, der kan gøre en reel forskel for sejlklubberne i hele landet, siger han.