Prøv kræfter med foil windsurfing – to dage i Aarhus til sommer
Er du nysgerrig på foil windsurf? Så har du nu chancen for at prøve det af (eller blive teknisk bedre) uanset niveau. Kom med den 2. og 3. juli i Aarhus!
I et samarbejde mellem Dansk Brætsejler Organisation (DBO), Aarhus Windsurfing Klub (ÅWK) og Dansk Sejlunion inviteres du til to eftermiddage med fokus på foil windsurfing.
Foil windsurfing er eksplosivt, sjovt og en naturlig forlængelse for mange sejlere og surfere. Arrangementet her gør det nemt og trygt at tage det første skridt.
Over to dage får du hands-on erfaring med sporten, lærer teknikken og får sparring af erfarne instruktører.
Vi har tre målgrupper i fokus – se om du passer ind i én af dem:
Jollesejler (11–16 år): Du sejler f.eks. Optimist, Zoom8, ILCA, 29er – og måske har du prøvet at windsurfe i sommerferien, men ikke mere end det. Nu er du nysgerrig på foil.
Windsurfer (11–22 år): Du kan det grundlæggende – måske mere – og vil nu gerne prøve at komme op og flyve på foil.
Windsurfer (alle aldre): Du har foil-udstyret, men kunne godt bruge sparring på teknik og input til aktiviteter og træning.
Velkomst og kort briefing
Tilrigning og introduktion til udstyr
Øvelser på vandet – med individuel vejledning
Afslutning med sandwich og uformel snak om teknik, udstyr og muligheder i sporten
Dato: Tirsdag og onsdag d. 2. og 3. juli
Tid: Kl. 17.00–20.00 begge dage
Sted: Aarhus Windsurfing Klub, Åkrogs Strandvej 46, 8240 Risskov
Pris: 150 kr. inkl. sandwich og drikke begge dage
Tilmeldingsfrist: Senest mandag d. 24. juni
Max antal deltagere: Ca. 15 personer – først til mølle!
Har du spørgsmål, så kontakt:
Jan Christiansen, Dansk Sejlunion – tlf. 21 27 00 71