Indsamlingskampagner via Dansk Sejlunion ophører

Fra 1. juli 2026 er det ikke længere muligt at oprette indsamlingskampagner via Dansk Sejlunion på BetterNow.

Senest ajourført d. 30. juni 2026

Gennem en årrække har Dansk Sejlunion gjort det muligt for klubber og sejlere at samle penge ind via BetterNow. Ordningen har samtidig givet gavegiverne mulighed for at få skattefradrag for deres donation.

For at kunne tilbyde ordningen stiller Skattestyrelsen krav om, at der hvert år er et minimum antal personer, som giver en donation. Selvom flere klubber og projekter har haft glæde af ordningen, har den samlede opbakning desværre ikke været stor nok til, at kravet kan opfyldes.

Derfor kan Dansk Sejlunion ikke længere opretholde ordningen.

Det betyder, at eksisterende kampagner lukkes pr. 30. juni 2026, og at det fremover ikke længere vil være muligt at oprette nye indsamlingskampagner gennem Dansk Sejlunion.

Tak til alle, der har bidraget

Har du allerede støttet en kampagne, er der ingen grund til bekymring.

Donationer, der er indbetalt senest den 30. juni 2026, bliver fortsat indberettet til Skattestyrelsen, og gavegiverne modtager det skattefradrag, de er berettiget til.

Vi ved, at ordningen har været et værdifuldt redskab for flere klubber og projekter, og derfor er det selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke længere kan tilbyde den.

Vi vil gerne sige tak til alle, der gennem årene har oprettet kampagner eller bidraget med en donation.

Har du spørgsmål til ændringen eller til en eksisterende kampagne, er du meget velkommen til at kontakte Dansk Sejlunion.

Rul til toppen