Scouting Camp for unge windsurfere – er du fremtidens talent?
Dansk Sejlunion inviterer til Scouting Camp for unge windsurfere i alderen 12-16 år.
Dansk Sejlunion inviterer til Scouting Camp for unge windsurfere i alderen 12-16 år.
Kom til Scouting camp og vis os, at du vil noget seriøst med windsurfing.
Vi leder efter talentfulde piger og drenge, der har potentialet til at blive morgendagens talenter.
Du behøver ikke på nuværende tidspunkt at have det højeste niveau, så længe du som minimum kan sejle frem og tilbage og holde højde. Resten skal vi nok lære dig.
Vi leder snarere efter dig, der har viljen og evnen til målrettet at arbejde for din egen udvikling i sporten.
Scouting Campen er din chance for at vise, at du vil noget og for at blive set!
Vi mødes den 11. april kl. 10:00 ved Århus Windsurfing Klub. Mere detaljeret program sendes til tilmeldte deltagere.
Forvent en dag med fokus på sejlads, mindset og vejen videre til et højere niveau.
Du får konkret feedback af Dansk Sejlunion transitionstræner og bliver en del af miljøet.
Klubtrænere og forældre er velkomne, både for at støtte sejlerne og hente inspiration til egen træning.
Vi planlægger at afholde tre scouting camps jævnt fordelt i landet, så der er flere muligheder, hvis du ikke kan få kalenderen til at gå op denne gang.
Mobilepay 130,- kroner til Dansk Sejlunion (inkluderer sandwich) til 88013
Send en mail til Markus Oliver Nielsen, transitionstræner i iQ FOiL i Dansk Sejlunion, (mon@sejlsport.dk), med oplysninger om navn, alder, nuværende niveau og kontaktoplysninger på dine forældre.
Har du spørgsmål i forbindelse med arrangementet, så ring til Markus på 4118 7696.
Vi glæder os til at møde dig!