Anna Munch

ILCA 6

16. marts 2024

Anna Munch (Kaløvig Bådelaug) er godt på vej op ad den internationale rangliste for ILCA 6.

2022 blev således et gennembrudsår for Munch, der vandt sin første bronzemedalje ved et senior World Cup stævne, Allianz Regatta, i Holland. Samtidig sluttede hun som nummer 20 ved EM og som nummer 22 ved VM, hvor samtlige af klassens mange OL- og VM-profiler sejlede med.

I 2023 og 2024 har formen været ekstrem stærk med blandt andet 12. pladser ved VM begge år og få point fra deltagelse i Medal Race.

Foto: Peter Brøgger

Efter at have vundet Junior EM-guld og Senior VM-bronze i Europa-klassen i 2015, begyndte Munch et stille og roligt skifte mod den olympiske ILCA 6.

Udvalgte resultater

2024

12. plads - VM

2023

12. plads - VM

2022

Bronze - World Cup, Holland
5. plads - World Cup, Mallorca
22. plads - VM
20. plads - EM

2021

10. plads - EM

2019

8. plads - World Cup, Japan

2018

Guld – U21 VM

Til og med 2017 sejlede hun begge både med en smuttur til den olympiske Nacra 17 i 2016. Siden 2018 har hun dog dedikeret sig 100 procent til ILCA’en og været en fasttømret del af den træningsgruppe, som også tæller Anne-Marie Rindom.

I 2017 blev hun kåret til Årets Talent af Aarhus Kommune, og året efter - i 2018 - viste hun atter, hvad hun var gjort af, da hun vandt U21 VM-guld i ILCA’en.

Siden har hun ligget blandt de 25 bedste ILCA-sejlere i verden og har en ambition om at rykke fast op i top10 i løbet af 2024.

Anna Munch er en fighter og træningshest af rang, og hun arbejder hårdere end de fleste for at opnå sine mål. Hun går benhårdt efter at give OL-guldvinderen fra Tokyo og træningsmakkeren Anne-Marie Rindom kamp til stregen, når det gælder OL-udtagelsen til Paris2024.

Rul til toppen