Ida Marie Baad Nielsen & Marie Thusgaard

49erFX

Ida Marie Baad // Marie Thusgaard

28-årige Ida Marie Baad Nielsen (Aarhus Sejlklub) og 29-årige Marie Thusgaard (Aarhus Sejlklub) er begge vokset op i det aarhusianske sejlermiljø. De er næsten jævnaldrende og har kendt hinanden så langt tilbage, de kan huske. Grundlaget for deres senere karriere på topniveau skabte de i ungdomsskif’en 29er, hvor de er flerdobbelte verdensmestre.

Således var de også nærmest født ind i verdenstoppen af 49erFX, da klassen blev lanceret i 2013. De vandt EM-guld i både 2013 og 2014 – foruden VM-sølv i 2014. Dertil flere World Cup-sejre.

Resultater

2019

Bronze - VM – 49erFX

2018

Sølv - World Cup, Hyères – 49erFX

2015

Guld - World Cup, Hyères  – 49erFX
Bronze - VM – 49erFX

2014

Guld - EM – 49erFX
Sølv -  VM– 49erFX

2013 

Guld - EM – 49erFX
Guld - World Cup, Mallorca – 49erFX

Efter en pause fra sporten genoptog Ida og Marie deres samarbejde i midten af 2017 – med et erklæret mål om en topplacering ved OL i Tokyo 2020. De understregede med en fjerdeplads ved VM i 2017, at de fortsat hører til blandt de absolut bedste i klassen.

I 2018 har de markeret sig med bl.a. en sølvmedalje ved World Cup’en i Hyéres, og senest har de i 2019 vundet VM bronze.

I 2020 vandt de udtagelsen til OL i Tokyo og er topklar på at markere sig helt fremme i feltet på vandet ud for Enoshima.

Social

Rul til toppen