Johan Schubert

ILCA 7

Johan Schubert

21-årige Johan Schubert fra Horsens Sejlklub er en ung sejler på vej mod toppen af verdenseliten i den internationalt stærke ILCA 7-klasse.

Han begyndte som optimistjollesejler som 9-årig i 2012 og skiftede efterfølgende til ILCA-jollen i 2015.

Den har han holdt fast i lige siden, og gennem de senere år har han arbejdet målrettet på at blive den bedste.

Hans styrker er blandt andet en ekstrem god fysisk og en nysgerrig tilgang til det at lære noget nyt. Til stævner er han ikke bleg for at opsøge de bedste på ranglisten og spørge til råds.

Han er modig i starterne og har god fart. Derfor kan han også sejle med blandt de bedste i verden og er ikke skræmt af at gå efter de gode placeringer på startlinjen.

Johan Schuberts store mål har været at kvalificere ILCA 7 til OL i Paris og efterfølgende nuppe pladsen selv i den interne udtagelse.

Udvalgte resultater

2024

25. plads - VM
13. plads - French Olympic Week

2022

7. plads - U21 EM
11. plads - U21 VM

Missionen om at kvalificere Danmark lykkedes under VM i Australien tidligere på året, hvor Johan Schubert sejlede hen over hovederne på de fleste konkurrenter i en af de afgørende sejladser.

Selv kalder han det for “sin bedste sejlads nogensinde”, hvor han på et af opkrydsene oplevede følelsen af at være den hurtigste i verden.

Senere på året vandt han også den danske udtagelse og ser nu frem til at repræsentere de rød/hvide farver ved legene i Marseille.

Drømmen er at kunne sejle med på sidste dagen i Medal Race og dermed leverer det bedste danske ILCA 7-resultat nogensinde.

Rul til toppen