Natacha Violet Saouma-Pedersen & Mathias Bruun Borreskov
Nacra 17
13. plads - VM
13. plads - EM
5. plads - Princesa Sofía Cup
8. plads - French Olympic Week
14. plads - VM
14. plads - EM
8. plads - EM
9. plads - VM
Sølv - U23 VM
Nomineret til Årets Fund
Natacha Violet Saouma-Pedersen og Mathias Bruun Borreskov fra Kongelig Dansk Yachtklub har dannet par i den foilende katamaran siden 2018.
Allerede fra begyndelsen markerede de sig som en stærk duo på den internationale sejlerarena. I 2019 vandt de U23 VM-sølv og blev nomineret til Danmarks ældste idrætspris ’Årets fund’.
Siden har de sat alt ind på at indfri drømmen om at repræsentere Danmark ved OL i 2024.
En drøm, der gik i opfyldelse ved det såkaldte ’Last chance regatta’ i Hyeres i april i år, hvor besætningen sikrede sig en suveræn sejr blandt de nationer, der endnu ikke havde kvalificeret sig til OL.
Dermed snuppede en af de sidste OL-billetter i overbevisende stil. Med et markant forspring på 24 point ned til andenpladsen kunne de fejre deres OL-kvalifikation allerede inden sidste sejlads.
For besætningen er OL-deltagelsen kulminationen på mange års hårdt arbejde og dedikation.
De har lagt utallige timer i træningen, særligt efter deres flotte præstation ved VM i Haag i 2023, hvor de sluttede som 10. bedste nation.
Nu er et benhårdt træningsprogram lagt på skinner frem mod OL, hvor de blandt andet er teamet op med Argentina og Sverige som træningspartnere, der ligger henholdsvis 8’er og 7’er på verdensranglisten.
De mange træningstimer på vandet har allerede givet bonus. Farten er bedre end nogensinde og motivationen helt i top.
De er med andre ord klar til at give den fuld gas på vandet ud for Marseille.