49erFX

Kvindernes to-personers skiff

30. maj 2022

Specifikationer

Længde: 499 cm    
Bredde: 290 cm    
Totalvægt: 130 kg    
Storsejl: 13,8 m2
Forsejl: 5,8 m2
Gennaker: 25,1 m2
Besætning: To personer
Designet i år: 1995/2012
Designet af: Julian Bethwaite

For nogle år siden blev det besluttet at lancere en skiffjolle for kvinder på OL-programmet. Resultatet blev 49erFX - introduceret i 2013 og første gang med ved OL i Rio 2016.

Sammenlignet med 49eren har FX lidt mindre mast og sejl, mens skroget har samme størrelse. Det er let at se forskel på de to: 49eren har gule kanter på sejlene – FX’s kanter er blå. Klassen er dog på vej til at skifte fra de gennemsigtige sejl til helt sorte, dog stadig med blå markeringer, så det er nemt at kende forskel.

Helt fra begyndelsen har Danmark været en dominerede nation i 49erFX, hvor vi hele tiden har haft to-tre besætninger med blandt verdens bedste.

Ved OL i 2016 var det Jena Mai Seaton (tidl. Hansen, red.) og Katja Salskov-Iversen, der løb med OL-udtagelsen. En udtagelse de kvitterede med en flot bronzemedalje ved OL i Rio 2016.

Ved OL2020 (afholdt 2021) sluttede Ida Marie Baad og Marie Thusgaard på en samlet 8. plads.

Danske OL-deltagere

  • 2024 - Johanne Schmidt & Andrea Schmidt
  • 2020 - Ida Marie Baad Nielsen & Marie Thusgaard, 8. plads
  • 2016 - Jena Mai Seaton (tidligere Hansen, red.) og Katja Salskov-Iversen, BRONZE
Rul til toppen