TORM Uge 42-lejr 2021
Som vanligt afholder Dansk Sejlunion TORM uge 42-lejren i efterårsferien for talent- og elitesejlere. I år fra den 20.-24. oktober 2021.
Alle sejlere i klasserne 49er, 49erFX, Laser Radial, Laser Standard, 29er, E-jolle og Waszp, inviteres til 2021-udgaven af TORM Uge 42-lejren.
Udenlandske sejlere er også velkomne.
Start: onsdag den 20/10 kl. 13.00 i Aarhus Internationale Sejlsportscenter sejlklar til klasseskippermøder.
Slut søndag den 24/10 kl. 14.00 Aarhus Internationale Sejlsportscenter.
Er du i tvivl om du kan deltage? - det er vi ret sikre på, at du kan!
Der er dog den forventning til dig som sejler, at du kan klare dig selv. Det vil sige at du/I selv kan rigge til, håndtere jeres jolle på vandet og selv vurdere, hvornår det blæser for meget til, at du/I skal ud og sejle.
SENESTE tilmelding mandag den 4. oktober 2021 kl. 12.00
Lejren er sponsoreret af TORM, Team Danmark og Dansk Sejlunion.
Egenbetaling 1000 kr./pers.
Det er vigtigt for logistikken fungerer på havnen.
(Dette punkt gælder kun for de sejlere, der ønsker at blive tilknyttet et af vores Elite- og talentcentre og evt. Dansk Sejlunion hold 2022)
Ønsker du at komme i betragtning til enten Elite- og Talentcentrene (i Hellerup og Århus) eller Dansk Sejlunions landsholdhold i 2022 er det vigtigt, at du deltager i lejren. Trænergruppen vil anvende landsholdssamlingen, sammen med indtrykkene igennem sæsonen, til at diskutere hvilke sejlere, vi kan tilbyde plads på holdene og centrene. Læs mere her.
Har du nogen spørgsmål angående træningslejren kontakt Marie Louise B. Svendsen marielouise@sejlsport.dk / 5352 8603.