Skriv et essay. Forestil dig, at du lige har afsluttet en glorværdig karriere, og kigger tilbage på den. En journalist spørger dig: ”Hvordan kan det være, at det netop blev dig, som det lykkedes for?”.
Om aftenen reflekterer du videre, og nu skriver du disse tanker ned. Skriv i 15-20 minutter.

Følgende spørgsmål kan hjælpe dig på vej:
• Hvad var det for særlige karakteristika i mig, der gjorde at jeg udviklede mig på lang sigt?
• Hvad var det for særlige karakteristika i mig, der gjorde at jeg præsterede hver gang?
• Hvad kendetegnede min indstilling i det daglige, både på og udenfor træningsbanen?
• Hvordan var min hverdag skruet sammen? – Hvordan fandt jeg tid og energi til at være 100% på i træningen.
• Hvordan oplevede jeg overgangen fra talent til elite?
• Hvem hjalp mig undervejs?
• Hvilke kriser oplevede jeg undervejs – og hvordan kom jeg over dem?

Anvendelse til sejlere:
• fra ca 14 år
Trænerens anvendelse:
• træneren kan foreslå øvelsen til en klubaften i vinterperioden. Sejlerne kan have lave deres essay forinden man mødes. Om aftenen kan man diskutere hvad det er som gør at man opnår succes – både de personlige egenskaber, men også de handlinger man skal foretage undervejs og betydningen af de relationer man har omkring sig.
Sejlerens anvendelse:
• som sejler kan du selv for sjov lave dette essay. Diskuter eventuelt efterfølgende med din træner, en sejlerkammerat, dine forældre eller andre hvad det var for ting du gjorde, der gav dig succes.