Alle kender til det, at man laver en ting, men samtidig tænker på noget andet. Og så laver man fejl – stiller tekoppen på kanten af bordet, hælder salt i kaffen – eller mærker ikke det næste vindskift i tide….
Er man fuldt og helt koncentreret om en opgave hele tiden, så kan man tale om at være i flowtilstand. I en sådan tilstand forsvinder tid og sted næsten og man er blot i nuet, lige der med sin båd og vandet og vinden – intet andet. En fantastisk fornemmelse.
Man kan øve sin koncentration ved at anvende koncentrationscirklen og blive opmærksom på hvor man er på denne. Bedst er det når man i en træningssituation eller kapsejlads er helt i midten – og værst er det hvis man tankemæssigt befinder sig helt ude yderst i cirklen.