Ren sejlerglæde i Snekkersten Skotterup Sejlklub
Snekkersten Skotterup Sejlklub er en del af Dansk Sejlunions sportsklubkoncept. Mød nogle af de unge sejlere her og bliv klogere på, hvad sportsklubkonceptet kan.
Snekkersten Skotterup Sejlklub er en del af Dansk Sejlunions sportsklubkoncept. Mød nogle af de unge sejlere her og bliv klogere på, hvad sportsklubkonceptet kan.
Vi har været på besøg hos Snekkersten Skotterup Sejlklub for at blive klogere på, hvordan klubben er lykkedes med at skabe et inspirerende miljø for deres unge sejlere.
Med udgangspunkt i Dansk Sejlunions sportsklubkoncept har Ungdomsafdelingen lanceret en strategi om, at det skal være muligt at gå hele vejen op til de olympiske klasser lokalt uden at gå på kompromis med ungdomslivet uden for klubben.
Den målsætning har i løbet af seks år betydet, at klubben er vokset fra 5-6 aktive til sejlere til i dag at have 150, hvor 50 af dem træner flere gange om ugen.
Sportsklubkonceptets overordnede mål er at skabe en idrætskultur i de danske sejlklubber lokalt, hvor de unge bor. Sportsklubberne tager de unges drømme og ambitioner alvorligt og skaber et rum, hvor der er plads til at folde sig ud i et stærkt fællesskab med masser af 'fis og ballade', som Thomas Jacobsen, sportschef i Dansk Sejlunion, formulerer i videoen her.
Den balance har Snekkersten Skotterup Sejlklub fundet - se selv i videoen her. Vi lover, man bliver i godt humør.