Målsætning

Hvornår bør man begynde at arbejde med dette redskab?

Det anbefales at dine sejlere er 10-11 år før de begynder at arbejde med dette redskab.

Målsætninger kan rigtig meget, herunder motivere, prioritere, skabe fokus samt skabe glæde på trods af udeblivende præstationer til stævner. Men målsætninger er mange ting. Man snakker typisk om tre former for mål; procesmål, præstationsmål og resultatmål. Procesmål fokuserer på udvikling og kan handle om enkelte elementer af ens sejlads. Præstationsmål handler om hvordan man selv vil præstere til konkurrencer mens resultatmål fokuserer på ens endelige placering typisk til større konkurrencer.

Procesmål

Procesmål er ikke i relation til andre, så man vil ikke formulere det som ”jeg vil være den bedste til …”. Procesmål handler i stedet om, at man bliver bedre til noget end man var før. Procesmål kan være lidt svære at lave i sejlads ift. andre sportsgrene. I 100m løb kan det f.eks. være; ”Jeg vil forbedre mig med 0,5 sekunder på de første 10m”. I sejlads kan det være ”jeg vil blive så god til at bomme i +10m/s, at jeg aldrig er bange for at kæntre”.

Procesmål kan være super gode, da de kan give dig fokus i træningen og du kan føle en fremgang på trods af at du måske ikke vinder stævner endnu. Procesmål handler om læring og læring skaber fremgang og fremgang skaber motivation.

Præstationsmål

Præstationsmål har i højere grad et konkurrencefokus end procesmål har, men de er stadig koblet op på din egen præstation. Det kunne f.eks. være; ”jeg vil løbe under 11 sekunder” i 100m løb. I sejlads kunne det være; ”Jeg vil lave gode starter og sørge for at holde hovedet koldt i pressede situationer”. I sejlads kan det af og til være svært at adskille procesmål og præstationsmål, men se det som, at procesmål handler om noget du vil forbedre over tid mens præstationsmål er hvordan du vil præstere uden at det er i relation til konkurrenter.

Resultatmål

Når du spørger folk ind til deres mål, så nævner de oftest deres resultatmål, f.eks. ”Jeg vil vinde OL” eller ”Jeg satser på at komme i top 3 til det her stævne”. Resultatmål har dog de svære forudsætninger, at konkurrenternes præstation også medregnes, hvilket kan være svært at spå om på forhånd. Nogle konkurrenter kan være ekstremt gode i nogle vejrforhold og nogle kan bare være virkelig heldige. Så man skal være påpasselig med at ligge for meget vægt på resultatmålene når man kommer til stævnet og skal præstere. Det kan skabe unødigt pres og stress. Resultatmål er dog ikke kun skidt. De kan give motivation til at træne ekstra hårdt op mod store stævner og de kan give et langsigtet formål med ens sejlads. De kan sørge for, at man også kommer på vandet de dage hvor man ikke rigtig gider.

Før puberteten

I denne fase er det vigtigt ikke at lave en masse teoretisk snak om de forskellige former for mål og hvad de hver især kan. Begynd i det simple med at snakke om hvad målet/fokusset for træningen er og evaluér på det når I evaluerer træningen. Spørg dem, om de kan huske hvad de skulle fokusere på og spørg dem igen til næste træning om de kan huske hvad de trænede sidste gang. Du kan så småt også begynde at introducere at fokusere på noget i perioder. Forklar dem hvorfor man vælger at fokusere på én ting i en periode og du kan evt. tage film før og efter perioden som du kan vise dem, så de kan se at de er blevet bedre.

Fokus i denne fase er, at sejladsen skal være lærerig og sjov.

Under puberteten

Du kan begynde at introducere de forskellige former for mål og hvad de hver især kan, men lad være med at få dem til at bruge en masse timer på det. Tidligt i puberteten behøver de stadig ikke lægge store planer for sæsonen osv. Det er fint de er bevidste om de forskellige former for mål, men fokus skal stadig være på sejlglæden og at de får skabt et fokus i hver træning.

Når de begynder at være sidst i puberteten kan man begynde at bruge målene mere aktivt og lægger planer for træningsperioder igennem sæsonen.

Efter puberteten

Man bygger videre på de sidste år i puberteten, hvor mål bliver brugt til at lægge planer for sæsonen og til at evaluere sig selv. Mange sejlere har et skema over alle de parametre de kan arbejde på og rangerer sig selv ift. verdenstoppen på hver parameter. Ud fra disse kan der laves procesmål som kan være med til at danne baggrund for sæsonplanlægningen.

Der er tilknyttet tre værktøjer til dette redskab. Det anbefales at dine sejlere er 15-16år før I begynder at arbejde med disse redskaber.

Første værktøj er en kompetencecirkel. Kompetencecirklen skal hjælpe dine sejlere til at vurdere deres generelle kompetencer. Cirklen er en holistisk model, som fokuserer både på sejlerkompetencer, mentale færdigheder, fysisk kapacitet, samt tilværelsen udenfor sejladsen. Cirklen printes og udfyldes på en 1-10 skala hvor 1 betyder at der er stor plads til forbedring, mens 10 betyder at man er blandt de bedste nationalt/internationalt. Cirklen kan være brugbar til at spore dine sejlere i retning af, hvor der er størst potentiale for udvikling. Det er vigtigt at få skrevet ned eller i det mindste gjort sig nogle overvejelser omkring alle 8 områder, da det er med til at skabe refleksion som kan give fokus og retning i træningen.

Andet værktøj er en kapacitetsanalyse. Kapacitetsanalysen kan udfyldes på computeren og giver dine sejlere mulighed for at evaluere deres nuværende niveau mere specifikt end i kompetencecirklen, samt gå i dybden med de områder hvor de identificerede de største udviklingspotentialer. Skemaet udfyldes ved, at der er en fane for hvert område (nogle områder er dog slået sammen). I kolonne ”A” er der givet bud på specifikke områder man kan arbejde med. Sejleren kan dog selv tilpasse, så det passer mere præcist til hans/hendes foksuområder. I kolonne ”B” rangerer sejlere sit nuværende niveau op med hvad sejleren gerne vil måle sig op mod (f.eks. højeste nationale eller internationale niveau). Et eksempel kan være at en sejler føler, at hans fart på kryds i mellemluft er 3 ud af 10, hvor 10 er landets hurtigste på kryds i mellemluft i hans klasse. I kolonne C øverst indsætter sejleren det (eller evt. de to) mest vigtige peak-begivenheder der er i sæsonen. Ud for hvert udviklingsområde skal sejleren rangere hvor han/hun vil være ift. dem som der måles mod, når han/hun rammer sin peak-begivenhed. Her er det vigtigt at være realistisk og ikke bare ville være den bedste til alt. Dette er sjældent muligt. I kolonne ”D” skal sejleren vurdere vigtigheden af hver parameter. Dette gøres for at få sejleren til at reflektere over prioritering af fokusområder. Man ser nemlig tit, at der ønskes alt for mange fokusområder og dette ender som regel ud i, at hver ting får alt for lidt fokus.

Efter at have evalueret deres nuværende niveau bliver sejlerne bedt om at sætte et mål for hvor de ønsker at deres niveau er henne i slutningen af sæsonen. Til sidst skal sejlerne rangere vigtigheden af hver parameter. Dette gøres, da der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem de områder med størst udviklingspotentiale og det som er vigtigst at udvikle (lavest hængende frugter).

Tredje og sidste værktøj er en udviklingsplan. Planen er lavet til, at sejlerne tager deres vigtigste udviklingspunkter fra kapacitetsanalysen og laver en plan for hvordan de forbedrer disse. Dette inkluderer at tage stilling til hvad der skal gøres, hvem der skal involveres og hvor lang tid de forventer at skulle bruge på det.