Konkurrencerutiner
Fra 14-15år. Selvom rutiner kan være svært i sejlsport, så kan de give mental ro og overskud. Rutiner kan samtidig hjælpe til, at man ikke glemmer ting.
Fra 14-15år. Selvom rutiner kan være svært i sejlsport, så kan de give mental ro og overskud. Rutiner kan samtidig hjælpe til, at man ikke glemmer ting.
Hvilken aldersgruppe egner dette redskab sig til?
Det anbefales at du er 14-15år før du begynder at arbejde med dette redskab.
Det kan være utrolig brugbart at have rutiner for hvad man skal gøre og hvornår man har tænkt sig at gøre det. Rutinerne kan være med til at give ro og mentalt overskud da du ikke skal bekymre sig om hvorvidt du har glemt noget eller om du kan nå alt.
Det kan dog være svært at have en god rutine som passer til alle forhold, da du I sejlads i høj grad er påvirket af vejrforhold, længde ud til banen m.v. Derfor kan det være du skal have 2-4 konkurrenceplaner, så du f.eks. har én rutine til når det er koldt hvor du skal bruge ekstra tid til opvarmning på land, én rutine til en sommerdag hvor du kan bruge lidt ekstra tid ude på vandet osv.
Du har sikkert hørt det fra din træner før, men rutiner kan være super gode når man kommer ud til banen. Her kan det være guld værd, at have en tjekliste på rygraden, så man ikke misser nogle vigtige observationer før starten går, eller kommer til at bruge for lang tid på én ting, så man ikke når det hele.
Rutiner kan også bruges i mange andre sammenhænge end til konkurrencer og kan være godt til at skabe struktur. Rutiner er dog ikke udelukkende positivt, da det kan hæmme udvikling og nytænkning. Derfor bør du også af og til udfordre dine rutiner. Det kan du f.eks. gøre ved at spare med andre om deres rutiner og være åben for at afprøve nye ting.
Er du ny i at arbejde med rutiner, så start med nogle få rutiner. Det kan være at du starter med kun at fokusere på rutinerne fra du kommer på vandet til træning, til at træningen starter. Hvad skal du altid gøre? F.eks. bruge 5min på at tjekke trim og tage en bestemt række manøvre for at mærke båden og få varmen. Så simpelt kan en rutine når man kommer på vandet være. Du kan derefter udvide til at have en rutine fra du kommer ned i klubben til at du skal på vandet. Derefter også rutine for før du tager på havnen, f.eks. tjekke vejr, have lidt snacks med og en drikkedunk. Til sidst kan du udvide til at have rutiner for hele konkurrencedage og for hele stævner. Rutinerne gør, at du skal tænke mindre, hvilket sparer energi som kan blive brugt på andre ting og minimerer risici for at glemme ting.
Værktøjet til dette redskab skal hjælpe dig til at skabe nogle rutiner under konkurrence, fra du vågner om morgenen til du går i seng om aftenen. Forsøg at lave 2-3 versioner alt efter vejret samt hvad der ellers kan påvirke dine rutiner. Brug dem i dit næste stævne og se hvordan de passer. Rutiner kræver nogle forsøg og noget erfaring før man bliver skarp i dem, så arbejd gerne på det tidligt i sæsonen og altså ikke lige op til sæsonens store stævne. Efter at have benyttet dem igennem en sæson vil du sikkert opleve at rutinerne sidder ret meget på rygraden.