Hvad er en folkeoplysende forening?

At være en folkeoplysende forening inden for sejlsport handler grundlæggende om at udvikle færdigheder på vandet og at udvide medlemmernes horisont inden for sejlads. At være en folkeoplysende forening er dermed også at tilbyde et   åbent og inkluderende foreningsliv – det vil sige aktiviteter på land eller vand, som tager sigte på at udvikle mennesker gennem sejlads.

Eksempler på aktiviteter

Folkeoplysning i sejlklubber foregår først og fremmest i praksis. Eksempler på folkeoplysende aktiviteter er:

• Klubben lærer børn, unge og voksne at sejle.
• Klubben lærer medlemmerne at færdes sikkert på vandet.
• Klubben tilbyder undervisning og træning i kapsejlads.
• Klubben tilbyder og arrangerer koordineret aktiviteter med “idrætslige” momenter.
• Klubben tilbyder foredrag med henblik på at udvide medlemmernes horisont.

Ovenstående punkter er ikke udtømmende, og en klub behøver ikke at udbyde alle former for aktiviteter for at leve op til folkeoplysningslovens krav. Dog er det vigtigt, at der en balance og proportionalitet i forholdet mellem folkeoplysende og ikke-folkeoplysende aktivteter forstået sådan, at det ikke er afgørende, at alle klubbens aktiviteter er af folkeoplysende karakter.

Folkeoplysningslovens krav

Folkeoplysningsloven skelner mellem aktiviteter for børn og unge (under 25 år) samt aktiviteter for voksne. Det er især aktiviteter for børn og unge, som tillægges stor værdi.

Som folkeoplysende forening skal klubben desuden være åben, demokratisk og almennyttig. I forenings- og folkeoplysningssammenhæng betyder det at være en almennyttig forening at:

• Formålet kommer medlemmerne og lokalsamfundet til gode.
• Aktiviteterne er åbne og inkluderende, ikke eksklusive.
• Foreningen drives ikke med profit for øje.
• Et eventuelt økonomisk overskud geninvesteres i foreningens folkeoplysende aktiviteter.
• Indsatsen bygger på medlemsdemokrati, fællesskab og engagement.

Klubbens kerneaktiviteter skal sigte mod at udvikle mennesker, fællesskaber og sejlads som idræt og/eller fritidsaktivitet. Hvis en klub parallelt med klubbens kerneaktiviteter har kommercielle aktiviteter (fx restaurantdrift, arrangementer for virksomheder o.l.), skal det kunne godtgøres, at overskuddet fra de kommercielle aktiviteter geninvesteres i folkeoplysende formål. Det er derfor vigtigt, at der ikke indirekte er en overførsel af kommunal støtte til at drive kommercielle aktiviteter. Et eksempel på indirekte overførsel af kommunale midler kan fx være at udleje klublokaler under niveauet af markedsleje, hvis klubben modtager lokaletilskud, er henvist til kommunalt ejede faciliteter  eller har leje af kommunalt ejet grund til en favorabel pris under markedsniveau.   

Vejledning i folkeoplysningsloven

Folkeoplysningsloven er en rammelovgivning, som administreres kommunalt via kommunens folkeoplysningsudvalg. Det er derfor foreningens hjemkommune, der fastlægger de konkrete retningslinjer og vilkår lokalt, og derfor kan praksis variere fra kommune til kommune.

Hvis din klub vil sikre sig at have folkeoplysende aktiviteter, kan Dansk Sejlunion vejlede i relevante aktiviteter og initiativer.