PRØV NOGET NYT

PRØV NOGET NYT er et koncept, som understøtter børn og unges behov for fx at skifte jolle på relevante tidspunkter - eller måske at prøve nogle helt andre former for sejlads ...

Af: Henrik Tang Kristensen - senest ajurført d. 28. maj 2020

Hvad er PRØV NOGET NYT?

Formålet med PRØV NOGET NYT

  • At flest muligt allerede aktive ungdomssejlere får mulighed for at prøve at sejle et andet fartøj, end det de sejler i til daglig med henblik på at vise sejlsportens alsidighed og dermed fremtidige muligheder for den enkelte sejler.
  • At nysgerrige børn og unge kan prøve en ny idrætsaktivitet.

PRØV NOGET NYT er et aktivitetskoncept, som giver den arrangerende klub mulighed for enten at fokusere på fastholdelse af egne sejlere eller at kombinere dette med rekruttering af nye medlemmer ved at invitere nysgerrige børn og unge med.

Hvis man vælger at bruge konceptet som et arrangement i kombination, skal man være opmærksom på, at nysgerrige børn og unge, der endnu ikke sejler, trækker store instruktørressourcer ud af det samlede setup. Dansk Sejlunion anbefaler derfor som udgangspunkt at et PRØV NOGET NYT arrangement primært er for aktive sejlere.

Afvikling og markedsføring:

Arrangørklubben giver sejlerne mulighed for at prøve andre bådtyper end de, som deltagerne sejler i til daglig.

En afgørende faktor for arrangementets succes er, at der er rigeligt med kompetente instruktører og hjælpere til rådighed på havnen og på vandet.

”PRØV NOGET NYT” arrangementet kan laves som en del af et andet arrangement, hvor der i forvejen er samlet mange sejlere. Det kan fx være til et lokalt stævne eller en træningslejr.

Alternativt kan arrangementet afvikles på et tidspunkt, hvor regionens sejlere ikke har et lokalt tilbud om at sejle kredsstævne, sommerlejr, træningslejr eller lignende.

Markedsføring:

Så snart datoen for arrangementet er kendt, gør arrangørklubben opmærksom på arrangementet via det lokale netværk.

Download eksempel på invitation:

Dansk Sejlunion anbefaler:

  • At klubben minimum tilbyder prøvesejlads i 4 forskellige fartøjer (og gerne flere). Det er ideelt, hvis klubben herunder tilbyder at prøve windsurfing og kølbåde.
  • At der tilbydes ca. 4 timers aktivitet på vandet - og herudover socialt samvær på land.
  • At det er gratis at deltage (alternativt at et tilmeldingsgebyr holdes lavt).
  • At arrangementet er åbent for alle (alternativt kun for klubbens medlemmer).

Inspiration:

Aktivitetstrailer:

Dansk Sejlunion stiller en aktivitetstrailer til rådighed til et PRØV NOGET NYT arrangement. Det muliggør, at sejlere kan stifte bekendtskab med windsurfing og SUP. Desuden kan en aktivitetstrailer i sig selv gøre dagen sjov med leg ved siden af afprøvningen af forskellige bådtyper.

Private både:

Udover hovedaktiviteten, som er at klubbens udlånsudstyr stiller udstyr til rådighed, eventuelt suppleret med private der stiller udstyr til rådighed, kan Dansk Sejlunion anbefale Vild med Vand koncepterne ’Åben Båd’ og ’Venskabsbåd’.

For yderligere information kontakt:

Dansk Sejlunions Klubkonsulenter.

Se andre koncepter til klubber: