I fundraising dur ’copy paste’ ikke

’Skab et projekt, der appellerer til det, fondene efterspørger’, siger Lone Rubin, Ebeltoft Sejlklub, der succesfuldt har fundraiset til flere projekter.

Af: Julie Elver Stolberg - senest ajurført d. 23. februar 2021

Krabbefiskestænger, SUP-boards og feva-joller. I 2017 startede Ebeltoft Sejlklub et nyt koncept op, der skulle lokke børnefamilier ned på havnen. Gennem målrettet fundraising rejste klubben penge til både nyt grej, sikkerhedsudstyr, våddragter, en trailer og en jolle. Lone Rubin stod bag klubbens mange fondansøgninger og deler her nogle af de erfaringer, Ebeltoft Sejlklub har gjort sig i forbindelse med at søge ekstern finansiering til nye projekter.

 Hvordan tog I fat på arbejdet med at fundraise til udstyret?

– Gennem kommunen har vi adgang til en digital oversigt over fonde, man kan søge. Den gik vi ind på. Derudover snakkede jeg med nogle af de andre i klubben, som før havde søgt penge, og som måske kendte andre mere lokale fonde og puljer, vi kunne søge. Dernæst gik jeg ind og læste meget nøje, hvad formålet var for de enkelte fonde.

Lones fire gode råd

  1. Husk, at I ikke kan bruge pengene, før I har fået dem. Man kan ikke bestille udstyr og håbe på, at man får fondspenge bagefter. Det er der flere fonde, der ikke går med til.
  2. I skal have styr på bilag, regnskab og budget. Hvis I ikke selv har forstand på det, skal I finde en, der har.
  3. Værdien af det arbejde, I selv lægger i projektet til eksempelvis markedsføring, kan med fordel lægges ind i budgettet. Det øger budgettet, når I skal søge om penge, og viser, at sejlklubben selv ’medfinansierer’ projektet.
  4. Sørg for at fortælle hele klubben, hvad I søger penge til. Det er vigtigt med den brede opbakning, og der kunne jo også være nogen, der havde forbindelser til penge.

Hvorfor er det vigtigt?

– Der er mange forskellige krav og formål. Lokale fonde vil måske gerne bakke op om ungdomsarbejdet, mens det for andre fonde er vigtigere, at projektet har et socialt aspekt eller udgør et tilbud til familierne. Der er derfor forskel på, hvad de enkelte fonde vægter, og det skal man have styr på, inden man søger.

Hvordan pejler man sit projekt ind på fondenes formål?

­– Det handler i høj grad om at skabe et projekt, der appellerer til det, der efterspørges. Da vi lavede SUP-projektet, forsøgte vi at anskueliggøre, hvad det ville betyde for byen. Ikke for os i sejlklubben, men for folk i byen, der nu kunne prøve den aktivitet hos os med alt, hvad det indebar af vores kendskab til søvejsregler og sikkerhed til søs. Det var måske ikke hovedformålet for os, men det gav mening i en ansøgning. Da vi ansøgte Friluftsrådet, havde de et stort fokus på børn og undervisning. Derfor lagde vi vægt på, hvordan krabbefiskestængerne kunne bidrage til at lære børnene noget om livet under havoverfladen, og at vi qua vores sejlerbaggrund kunne tale med dem om vind og vejrforhold. Det påvirker selvfølgelig vores projekter, at vi skærer dem til efter fondene. Men det gør os ikke noget at have formidling med indover, for vi vil gerne være med til, at vores børn bliver klogere.

Hvad lærte I undervejs i fundraising-arbejdet?
– At
copy paste ikke virker! Jeg startede med at lave en meget forkromet og flot projektbeskrivelse. Men hos den ene fond måtte man højst skrive 500 tegn, og den næste lidt længere og med et andet fokus. Den forkromede beskrivelse er dog god til bestyrelsen, så det var ikke helt spildt arbejde.

Hvad er vigtigt at have styr på, når man ansøger?

– Man skal have lavet et godt budget, og så skal man kunne synliggøre over for de fonde, man søger penge hos, at man søger hos flere, og at der er en høj grad af frivilligt arbejde. Det kan også værdisættes i budgettet. De fleste fonde vil gerne have, at man demonstrerer, at man også skaffer penge på anden vis.

Hvad skal man vide, inden man går i gang?

– Det tager tid at definere formålet med projektet, men det er helt afgørende at komme godt i mål med den del. Hvis det er en ny aktivitet, er det meget nemmere at skaffe penge til, end bare ’nye både’. Mange fonde vil gerne være med til at starte noget nyt op og udvikle klubben. Vi har blandt andet fundraiset til en Fevajolle, og nu vil vi gerne have en mere. Her skal vi i gang med at beskrive, at vi ønsker at opbygge en mere professionel afdeling, hvor vi gerne vil sejle kapsejlads og deltage i stævner. For at kunne træne kapsejlads, er det nødvendigt at have to både. Det nytter ikke bare at skrive, at man gerne vil have nye både, fordi de gamle er lidt slidte. Det er nødt til at have et formål.

Kontakt Dansk Sejlunions klubkonsulenter

Vil du have gode råd, sparring eller andet input til dit fundraisingarbejde, er du altid velkommen til at tage fat på en af vores klubkonsulenter.

De ved, hvad der skal til for at få en ansøgning igennem nåleøjet, og hvilke fonde der er værd at se nærmere på.

Du finder kontaktoplysninger på vores klubkonsulenter her.

.
Rul til toppen