Diplomsejlerskolen - sejlerens overblik
Diplomsejlerskolen giver dig et overblik over færdigheder og din fremadrettede udvikling, uanset om du sejler jolle, windsurfer, kølbåd eller kitesurfer.
Diplomsejlerskolen giver dig et overblik over færdigheder og din fremadrettede udvikling, uanset om du sejler jolle, windsurfer, kølbåd eller kitesurfer.
Diplomsejlerskolen er dansk sejlsports store og bredt funderede sejleruddannelse for dig, som enten vil i gang eller er i gang med at dyrke sejlsport.
Uanset om du er bidt af jollesejlads, kølbådssejlads, windsurfing eller kitesurfing, lærer du via Diplomsejlerskolen alle de færdigheder, som skal til for at blive en dygtig sejler fra de basale niveauer til et højt niveau.
Tekniske færdigheder, sikkerhed, tryghed og personlig udvikling er nøglebegreber i Diplomsejlerskolen. Mange af de forskellige færdigheder går på tværs af de fire serier af diplomer inden for jollesejlads, kølbådssejlads, windsurfing og kitesurfing. Så hvis du beslutter dig for at skifte spor i sejlsporten, har du helt sikkert lært noget, du kan videreføre i dit sejlerliv.