Tandemankring - Brug af to ankre

Tandemankring er meget populær blandt langturssejlere. Kigger vi på diverse debatsider, vrimler det med tråde om lige netop dette emne.  Faktisk bliver der talt om dette, næsten lige så meget som on selve ankrene. Dette kapitel forsøger at give en oversigt over tandemankring og svare på nogle af de mest almindlige spørgsmål.

Brug af mere end et anker er ret sædvanligt og der findes forskellige variationer til brug under forskellige forhold. Eksempeler er et for- og hækarrangement, tit brugt til at holde en båd i store bølger for at minimisere rulning, eller et Bahamas-arrangement, som er brugt i områder med store tidevandsstrømninger.

Et tandemankerarrangements formål er ganske enkelt at forøge holdekraften. Det afhjælper ikke meget komplekse situationer, hvor et andet system sandsynligvis ville gøre mere gavn og der som regel har størst virkningsgrad nå vinden kommer fra kun en retning. Et punkt som vi skal være opmærksom på, er at et tandemarrangement introducerer et uønsket kompleksitet i ankringen. Dit hovedanker bør være af en sådan beskaffenhed, at det vil holde i alle, undtagen de meste ekstreme, situationer. Hvis ankret ikke er godt nok - så skaf dig et andet anker. 

Man skal ikke forsøge sig med tandemankring under normale forhold. Her skal du blot have et hovedanker der har den rigtige størrelse og beskaffenhed for din båd.

En formodning
Gennem hele dette kapitel, formodes det at et enkelt anker, uanset grund, ikke kan klare opgaven. Det er vigtigt at holde fast i denne tanke, da det så bliver implicit, at et hvilken som helst anker i et tandem arrangement, vil slippe hvis hele bådens belastning lægges på det ene anker.

Oversigt og terminologi
Et tandemsystem er, hvor to ankre bliver forbundet på linje med hinanden, på en enkelt kæde (reb eller lig.), som starter ved båden.  "System" omfatter hele systemet som er i vandet, ankre, kæde, sjækler, osv.

I dette kapitel bruges terminologien som følger: det primær anker er ankret tættest på båden, tandemanker er det længst væk fra båden.  Ankerkæden dels i to begreber: den primære kæde er den mellem det primære anker og båden, tandemkæden er den mellem det primære anker og tandemankret.

Alternativet

Et Bahamas-system, hvor to ankre er udlagt i en Y- eller V-form, hvilket tillader, at båden hænger på begge ankre samtidigt, er ofte brugt i stedet for en tandemsystem. Bahamas-systemet har den fordel, at det kan afhjælpe svingninger og "sejlads" for anker, da begge ankre udøver en del lateral begrænsninger på bådens bevægelse.

Hvis vi taler om holdekraft, giver systemet en fornemmelse af falsk sikkerhed. Det er næsten umuligt at få belastningen ligeligt fordelt på begge ankre, selv når vinden er i nøjagtigt den retning ankrene var sat til. Belastningen kan derfor flytte sig fra det ene anker til det andet, hvilket medføre at det kan ende med at ankrene "går" med vinden indtil de støder sammen.

Dettee arrangement er også ubrugeligt ved skiftene vinde. Hvis opsætningen overhoved overlever en drastisk vindretningsskift, vil luv anker nu få hele belastningen, typisk løsne sig (der er jo sat to ankre fordi et ikke kan klare opgaven alene), og ende i en lige linje med det andet anker. Denne proces vil fortsætte indtil de to anker løber ind i hinanden, hvorved ingen af dem holder.

Yderligere en ulempe er, at der skal bruges to identiske ankre, ellers er vi nød til at acceptere at systemet kun holder så godt som det mindste anker. Hvis vi, eksempelvis, bruger et 20kg og et 30kg anker i sådan et system, vil den maksimale kapacitet blive defineret af 20kg ankret og den formodet ekstra holdekraft af et 30 kg anker vil være spildt.

Bahamas-systemet kan dog bruges der, hvor vi ankrer op i stærk strøm der skifter 180 grader. Her sættes de to ankre diametral modsat og i en lige linjen med båden (båden ligger nu midt imellem de to ankre).  Som strømmen skifter belaster vi først det ene, henholdsvis det andet anker.  Dette er dog ikke et tandemsystem - da vi aldrig belaster mere end et anker af gangen.

Teoretiske betragtninger
Har vi først besluttet os for at bruge et tandemsystem er der nogle rigtige måder at gøre det på - og nogle forkerte. Desværre eksisterer der meget lidt videnskabeligt materiale desangående. Nedenstående er de basale regler, samt denne teori de er opbygget på.

Forbind aldrig tandemkæden til forenden af dit primære anker. Med mindre, naturligvis dit primære anker er designet til lige netop dette. Dvs. den har et dedikeret punkt som er beregnet til dette brug.

De fleste anker har et hul i eller nær ved "knækket" i deres skaft. Dette er ikke et hul til brug for at forbinde et tandemanker! Det er til brug for at sætte en bøje så du ved hvor dit anker er. Bruger du dette til et tandemanker, vil du sandsynligvis ødelægge balancen i det primære anker. Desuden har dette punkt sjældent den fornødne styrke til at holde til et tandemanker.

Ankre som ikke har et umiddelbar forbindelsespunkt for et tandemanker er: CQR, BRUCE, Delta, Spade og Danforth. Det eneste anker der har et tandem-forbindelsespunkt er Rocna.

Har ankeret ikke et sådan dedikeret forbindelsespunkt skal tandemkæden forbindes til primærkæden nøjagtigt som det primære anker. I praksis betyder dette, at man flytter primær ankret op ad den primære kæde og forbinder så tandemankret for enden. Ulempen ved dette er, at kæden der nu føres fra det primære ankers forbindelsespunkt skal passere ved siden af det primære ankers skaft, hvor de kan vikle sig ind i hinanden.

Udover at bruge identiske (eller næsten identiske) ankre, skal man aldrig bruge et anker som ikke er pålideligt i at sætte sig. Der er ingen gavn i at bruge 10 meter i bakgear for at sætte dit primære anker, og så håbe at dit tandemanker gør det samme. Det kan være det skal bruge 100 meter før den sætter sig.

Traditionelle ankertyper er ikke særlige pålidelige til at sætte sig. Plov-typer som CQR skal tit bruge flere forsøg før de "bider". Delta, med sin faste skaft er bedre. Klo-anker såsom Bruce er endnu bedre end plov, men kan i hårdt sand, ende med at ligge på ryggen, og derved ikke "bide". Danforth- og Fortress-typer bør aldrig bruges i tandemsystemer.

Den nye generation af ankre; Spade, Bulwagga, Rocna og lignende, har vist at de "bider" pålideligt. 

Brug altid det største anker som det primære
Hvis der er en forskel i dine ankres størrelse, brug da det største tættest på båden. Begrundelsen her er, at mens det primære anker kun skal døje med dens andel af det horisontale træk, så skal det håndtere 100 % af det lodrette træk (tandemankeret har kun et vandret træk). Det tungeste af de to vil håndtere dette bedre.

Brug altid kæde mellem de to ankre
Mens intet er totalt rigid, set rent videnskabeligt, så skal forbindelsen mellem de to ankre være så rigid som muligt. Dette, fordi det skal gerne være sådan, at når det primære anker bliver udsat for en belastning, vil belastningen bliver fordelt på begge ankre så hurtigt som muligt.

Den bedste metode til at sikre dette, er at bruge kæde mellem de to ankre, aldrig reb. Kæde er desuden mere resistent mod slitage fra havbunden. Der er ingen fordele ved en "catenary" (kædelinje) mellem de to ankre. Derfor kan kæden mellem de to være så let som muligt (hvor den stadig overholder styrke behovet). 

Brug den rigtige længde kæde fra primær til tandemankeret
En god tommefingerregel er, at kædelængden mellem de to ankre skal være lige så lang som din båd. Et par meter er ikke nok, da der skal være noget slæk som vil tillade din primære anker at sætte sig først før tandemenankret. En længere kæde vil også lade systemet klare sig bedre, hvis der kommer en pludselige retningsændring i trækket pga. vindskifte. En hurtig træk i den forkerte retning kan betyde at det primære anker bliver slæbt forbi tandemankret og de to vil da blive viklet ind i hinanden.

Sæt altid det primære først
Dette omtales igen længere nede, men der er et teoretiske element også.  For at et anker skal sætte korrekt, skal trækket være lineart og så tæt på horisontalt som muligt. Det primære anker vil ikke sætte sig, hvis tandemankret allerede er sat, uanset hvordan systemet er sat sammen.

Sætter man tandemankret først, vil det yde en "holdekraft" som vil betyde, at det primære anker skal have et endnu større træk for at sætte sig. Dette vil betyde, at der introduceres et lodret træk, hvilket ellers ikke vil ske. Sådan lodret kraft kan betyde, at det primære anker slet ikke vil "bide".

Det er teoretisk mulig,t at sætte begge ankre samtidigt, men lader sig næppe gøres fra en gyngende båd i praksis.

Den dobbelte holdekraft betyder en længere kæde
Dette betyder ikke, at kædelængden skal fordobles, men den skal maksimeres. Teoretisk, hvis den ikke fordobles, vil du ikke opnå det fulde potentiale af at have to ankre.

Eksempelvis; hvis du sætter et 20 kg anker med en kædelængde af 7:1, vil systemet opnå en given holdekapacitet. Sætter du anker nummer to i tandem vil den dobbelte holdekapacitet opnås - ikke sandt?

Nej. Som bemærket ovenstående, skal det primære anker håndtere hele det lodrette træk. Det er ikke muligt at fordele dette træk mellem de to ankre, og med mindre de to ankre er sat på stranden i samme plan som båden, vil der altid være et lodret træk. 

Den eneste måde at håndtere dette, er ved at forlænge kæden. Den maksimale trækvinkel på det primære ankre skal minimeres. Jo længere kæde jo bedre, dog i praksis vil en kædelængde længere end 8:1 bidrage mindre og mindre. Endvidere, tro ikke at tungere kæde hjælper.  Catenary (kædelinjen) i systemet vil, for det meste, være ikke eksisterende, da kæden vil tilbringe det meste af sin tid fuldkommen tot (ellers var der jo ikke brug for et tandemsystem). Det er vigtigt, at den primere kæde (og reb) er kraftig og lang nok. For mere om Catenary og længde, læs kapitlet "Om ankring".

Glem brugen af ankervægte
Ankervægte formodes at forøge holdekraften af et ankersystem, ved at holde kæden lavt og derved få trækvinklen tæt på idealen ved at holde kæden parallel til havbunden. I praksis er deres effekt, selv når de er sat på det optimale punkt tæt på ankeret, minimal. Desuden vil den høje belastning, som kan forventes der hvor der tandemankers, hurtigt negligere en hvilken som helst virkning de ellers måtte have, da kæden forventes at være tot. For flere detaljer omkring ankervægte læs kapitlet "Ankervægte - gør de gavn?".

I effektivitetssammenhæng er en ankervægt en tvivlsom investering. At bruge vægtens masse som investering i et større anker er en meget bedre ide. Ovenstående graf viser et ankringssystem med 35 meter 10mm kæde, en 10 kg ankervægt (firkantet symbol) og en belastning på 500 daN(lig med 510 kg) på kæden. Et anker for dette system burde være på 15 kg og et sådan anker, selv alene, vil kunne modstå denne belastning, og mere. Ved en tandem, væsentligt mere. Ved at undlade brugen af en ankervægt og samtidigt øge ankerets størrelse til 25 kg vil hele systemet bevare den samme vægt, mens der vil være en massivt forøgelse af holdekraften.

Din tandem kan muligvis holde bedre end et stort anker af samme vægt
Her er en interessant punkt i teorien. Et ankers "holdekraft" er proportionalt med den mængde jordbund det fortrænger og dermed dets masse. Dette forhold, er dog ikke helt linear. Når der laves beregninger over holdekraften af større ankre som baseres på vægt og dens virkningsgrad, bliver faktoren tættere på 0,9 end 1. Dette betyder, teoretisk, at to små ankre kan holde mere end et stort med samme vægt. Dog er forskellen minimal.

Realiteten: denne teori er ikke helt konsistent med mindre ankre, hvilke jo er dem der interessere os her. Et kontra-argument til denne faktor er, at et større anker tit vil kunne "grave" sig længere ned i bunden og få fat i et hårde lag end to mindre.

Fejlopfattelse
En almindlige fejlopfattelse er, at tandemankre skal undgås, da tandemankret ikke vil holde så godt i den fuge som det primære anker har lavet. Dette argument byder på, at det primære har pløjet havbunden og efterladt en samling løse sten, sand, mudder eller ler, hvilket ikke kan holde så godt.

Dette er en logisk fejlopfattelse. Hvis begge ankre har flyttet sig så langt at tandemankeret er kommet ind i fugen det primære har lavet - så er hele ankringen mislykket under alle omstændigheder. Er tandemkæden den korrekte længde vil ovenstående ikke blive et problem.

Endvidere er det ikke nødvendigvis sikkert, at en "pløjet" havbund udgør en mindre sikre sætning. Hvis havbunden er meget hård, kan det være at tandemankeret "bider" dybere.

Praksis
I forhold til teorien, er det praktiske afsnit en del kortere, men kun fordi så meget af teorien er direkte til brug i praksis. Følgende er listet nogle punkter som er til brug i den virkelige verden, og som ikke kan simuleres matematisk eller på en computer.

Husk, at det at udsætte, eller hjemtage en tandemsystem er væsentligt sværere end et solosystem, især hvis dit fordæk og ankerspil ikke er egnet til dette.

Udsættelsen
Her er nogle metoder til at udsætte et tandemsystem. Du vil blive nødt til at tilpasse dem din båd og din situation. To ankerruller er en nødvendighed. Klamper på både styrbord og bagbordsside er også nødvendigt, samt et ankerspil der kan håndtere både reb og kæde.

Før du sætter tandemsystemet ud, læg da ankrene i deres respektive ankerruller. Kan de ikke være der, så lad tandemankeret just hænge ud over kanten. Tandemkæden skal være på plads, enten sjæklet til det primære anker eller som forlængelse af den primære kæde. Denne kædelængde skal være udenfor pulpitten, parat til at blive sat i vandet.

En flydende line sjækles på tandemankeret (dette for at kunne hive tandemankeret ud af vandet senere). Den anden ende af denne line sættes på det primær anker eller endda nogle meter tættere på båden på den primære kæde. Du er nu klar til at sætte begge ankre. 

Lad nu tandemkæden hænge frit og derefter lad tandemankret gå i vandet, imens du lader båden drive langsomt baglæns. Den vil nu hænge fra det primære anker (i praksis vil det nok have ramt bund, med mindre du er på dybt vand).

Lad nu det primære anker gå over siden. Du skal sikre at båden har drevet langt nok tilbage til, at det primære anker ikke vil ramme tandemankeret, men samtidigt må tandemkæden ikke blive for stramt.  Der må gerne være lidt slæk mellem de to. Gør nu arbejdet færdigt ved, at lægge den fulde længde kæde ud som du har i sinde at ankre ved.

Få dem til at bide
Prøv aldrig at sætte et tandemanker med mindre end hele kædelængden.  At gøre dette vil næsten altid resultere i et dårligt sat system.

Efter at have gjort ovenstående, brug bakgearet og sæt dit primære anker som normalt. Gør det hårdt og være sikker på at det har bidt sig ordentligt fast. Hvis bunden er hård, vil du nok ikke kunne trække det primære anker over bunden i bakgear med mindre du har en meget kraftige motor. Det er vigtigt at vide, at tandemankret vil sætte sig når det er nødvendigt - dit primære ankers opførelse vil vise dette.

Er bunden blød vil du kunne trække det primære anker gennem bunden, og dette burde du gøre indtil tandemankret har bidt. Så er dit system udlagt.

Vindskift
I en del af de omstændigheder hvor du kunne ønske at tandemanker, såsom orkaner, vil vindretningsskift være uundgåelige. Større ændringer i trækretningen vil gøre hele ankringen meget mere vanskeligt. En fejl vil uundgåeligt føre til ulykke.

Forudsætter vi, at et enkelt anker ikke er nok, er det nødvendigt at det primære anker er direkte mellem tandemankret og båden. Dette betyder, at hvis trækretningen ændres, er det vigtigt at det primære anker trækker sig selv ind i den nye linje. Ankeret skal være rulle-stabil, dvs. det kan slæbes uden at give slip på havbunden. Og et som vil forblive sat mens det vrides, er afgørende. Disse typer ankre er ikke almindlige, og de fleste ældre typer ankre, såsom plov- eller klo-ankre opfylder ikke kravene.

Det skal tillige noteres, at mens kædelængden skal kalkuleres på længden af den primære kæde skal bådens maksimale svingradius kalkuleres på den totale kædelængde.

Optage
Nu kommer den optageline vi satte tidligere i brug. Træk det primære anker op indtil du kan få fat i optagelinen. Brug dette til at trække dit tandemanker op. Den maksimale vægt du trækker her, er tandemankrets vægt samt halvdelen af tandemkæden. Når tandemankret er oppe, bindes det fast og nu optages det primære anker.

Styrke for kæde og udstyr
Tandemankring betyder, at hele systemet udsættes for mere stress.  Teoretisk kan den primære kæde være udsat for det dobbelte belastning, som den ville hvis der kun var et anker. Dette betyder at hele systemets sikkerhedsfaktor skal betragtes. Fx er kædens sikkerhedsfaktor stadig højere end den maksimale belastning? Sjækler osv., som typisk er de svageste led, skal kigges efter. Støddæmper, i form af nylonreb bør altid bruges, men når der tandemankres er det en god ide at forlænge dem.

Drejeled bruges nogle gang på ankre. Det er ikke en god ide ved tandemankring. Dels er et tandemankringssystem ikke i stand til at klare 360 graders svingninger og dels indsættes der yderligere et svagt led i systemet.

Konklusion
Før du forsøger at bruge et tandemanker, er det vigtigt, at du forstår teorien. Hvis man vil bruge et sådan system, er overliggeren sat højt.  Formentligt højere end de fleste sejlere nogensinde vil opleve. Opstår der en fejl, vil det sandsynligvis være for sent, når fejlen opdages. Ud over at forstå teorien, er det bedst at øve en del gange, hvis du tror du kommer i situationer hvor et tandemsystem vil være nødvendigt.

Kilde: Peter Smith, petersmith.net.nz