Valg af anker

Valg af anker

senest ajurført d. 23. marts 2020

Der er mange forskellige typer ankre på markedet. Her ser vi på et udvalg.

Over de seneste par årtier er der kommet forskellige ankertyper på markedet. Hvis vi glemmer diverse kopivarer, er Delta-ankeret (1980erne), det sidste fra den gamle generation. Det er godt nok et moderne anker, men stadig en plov, og derfor kun en forbedret CQR.

Bügel (1986), var det første anker af den nye generation, dog er det kun indenfor de seneste 20 år, at disse ankre har begyndt af opleve en kommercielle succes.

En effektiv ankre skal, som minimum, opfylde følgende krav:

  • Ankeret skal altid positionere sig selv korrekt.  Hvis det lander med bunden i vejret skal det rette sig af sig selv.
  • Den skal dreje med vinden og tidevandet uden at rive sig fri
  • Den skal have en høj relativ holde koefficient og må ikke "rulle" ud, selv hvis den bliver trukken gennem havbunden.
  • Den skal kunne holde i de fleste typer havbund.  Alt fra mudder og sand til meget blødt mudder, meget hårdt sand, søgræs osv.

Som eksempler på nye typer ankre der har fundet indpas er: Bügel, Spade, SARCA, Bulwagga og Rocna.

Forskellige tilgange
Ankre til små både er bedst hvis de er asymmetriske. Asymmetrisk design gør at ankeret vil vend sig selv til den korrekte position, uanset hvordan det rammer havbunden.

Bügel-ankret, som blev udviklet i Tyskland af Rolf Kaczirek, var det første af den nye generation. Det har en halv-cirkel rullestang. Vægten af ankerfliget tvinger ankeret til at rulle på rullestangen, indtil ankerfliget kan bide.

Bügel har elementer af moderne ankerdesign:

  • En lige ankerstok.
  • En rullestang som vender ankeret.
  • En flad ankerflig med en spids ende som sikre et hurtigt bid.

Bügel-ankeret var et stort fremskridt over den gamle generation af ankre, men er lidt for enkelt og ikke optimal.

Spadeankret blev udviklet af franskmanden Alain Poiraud, og er næsten det modsatte af Büglen når vi taler om kompleksitet af design. Det har ikke en rullestang og gør brug af den gamle generations teknik for at rette sig selv. Spidsen er gjort tilstrækkeligt tung og der er derefter ingen måde ankeret kan "ligge på ryggen". Spadeankret har derfor bly indsat i spidsen. Stokken er hul og ankerfliget er konkav, så det bedre vil grave sig ned i en blød havbund. Ankret består derfor af:

  • Et hulrum i spidsen der blyfyldt for at give ekstra vægt.
  • En hul stok for at sikre at hovedparten af ankerets vægt er i spidsen.
  • "Ører" som sikre at ankeret ikke "bider" med siderne.
  • Konkave trekants ankerflig som skal give optimal holdekraft.

Spadeankret er et meget effektiv anker pga. faconen af dens ankerflig, som er et stort designskridt og forbedring over de gamle plov-designs, samt ankre med flade ankerflig. 

Set ud fra et kilo-til-kilo sammenligning, så er ankerfliget mindre end det kunne være, pga. blyindlægget, som faktisk mindsker dens holdekraft.  Dens meget kompliceret produktionsproces hæver omkostninger og det er tvivlsomt om den hule stok er kraftige nok til at modstå ekstreme påvirkninger. I aluminiumudgaver af dette anker bøjer stokken tidligt i forløbet.

Den store forskel mellem Bügel og Spade er, at Bügel-ankeret kræver at det bliver trukket, for at få den rigtige vinkel til havbunden, hvor Spadeankret bruger den tunge spids til at få den rigtige vinkel, uden at der skal træk til. I realiteten, gør den tunge spids ikke meget forskel her, dens primære funktion er, at sikre at ankret forbliver med spidsen nedad og ikke ruller over på ryggen.

SARCA (Sand and Rock Combination Anchor) er et australsk design som har en tynd rullestang. 

Ankerfliget her er konveks ligesom et gammel plovanker, og det er et spørgsmål om vi overhoved skal kalde det et nyt generationsanker.  Slisken, hvori kæden monteres, løber hele længden af stokken, så det er muligt at hale ankeret ud baglæns, hvis det sidder fast. Dette gør, at ankerstokken ikke har særligt høj styrke.

Bulwaggaer et amerikansk design som blev udviklet til brug i søgræs og lignende. Ankret holder også godt i sand og mudder. Det har tre ankerflig, to af hvilke altid bider samt en drejlig stok som justere sig selv til trækvinklen. På mange måder er det en ny generation af Danforth-ankret, da det har flere ankerflig, en lige stok og ingen ballast. Men det er et væsentligt bedre anker end et Danforth.

Det har dog sine ulemper, blandt andet, at med tre ankerflig er det meget besværlige at have på en båds ankerrulle. Derudover er det forholdsvis let at bøje de flade ankerflige.

Rocna er et newzealandsk anker designet af Peter Smith (hovedkilden til alt data i denne artikel). Det er et kryds mellem Spadeankret og Bügel-ankret, hvor det har Bügels rullestang og Spades konkave ankerflig. Det har også "ører" som sikre at det ikke "bider" med siderne. Stokken er solid for ekstra styrke.

Rocna bider  godt i mudder, sand og søgræs. Det har dog nogle begrænsninger i sten. Desuden kan dets store rullestang give problemer på nogle både mht. at ligge godt på ankerrullen.

Hvilken type anker du bør vælge, er afhængigt af hvor og hvor meget du ligger for anker. Samt naturligvis hvilken vind/sø forhold du ankrer op i.