Sådan undgår du dieselpest - og motorstop

”Dieselpest”. Det lyder ikke særlig rart og er da heller ikke særligt lækkert at komme i kontakt med. Dieselpest viser sig som mørke budding-agtige plamager eller ”kager” i din dieseltank eller brændstoffiltre og kan føre til motorstop og i værste fald en ødelagt motor.

Dieselpest er mikroorganismer, der lever af stoffer i dieselbrændstoffet. Når mikroorganismerne dør, samler de sig i store klumper i tanken, som ses som ansamlinger af fast, blødt materiale i brune eller sorte nuancer. Når tankens indhold så bliver vippet rundt med båden under sejlads, river dele af de mørke klumper sig løs og sætter sig i filtrene på vejen fra dieseltank til motor. Når filtrene er tilpas stoppede, får motoren ikke nok diesel og går ud - ofte uden mulighed for at komme i gang igen, før du har renset eller skiftet det tilstoppede filter.

Sådan finder du af, om du har fået pest

Hvis du har en inspektionsluge i din dieseltank og kan kigge ind, vil dieselpest vise sig først som små gråhvide eller brune klumper i bunden af tanken, som siden finder sammen i større klumper af døde pest-organismer med en konsistens, der kan minde om en vandmand, en klump budding eller en skovsnegl.

De fleste sejlere vil opdage dieselpesten ved at finde mørke buddingeagtige klumper i de filtre, dieselbrændstoffet løber igennem på vej til motoren. Det kan eksempelvis ses, hvis du har en vandudskiller, hvor der kommer sorte klatter i opsamlingsbeholderen. Eller som mørke klumper, når du skruer dit oliefilter af.

Dieselpest kan føre til rust og tæring

Selvom mørke klumper budding i tanken og risiko for motorstop kan være slemt nok, er problemerne ikke ovre med det. De første mikroorganismers død skaber nemlig et iltfattigt miljø i dieselolien - lidt som man kender det, når døde alger skaber iltsvind i de danske fjorde. Og netop i dette iltfattige miljø liver en anden type mikroorganismer op, som har den uheldige egenskab, at de tærer på mange forskellige materialer - inklusive rustfrit stål, som mange dieseltanke er bygget af. Er du nået til dette andet stadie af dieselpest, vil det vise sig om som rust og tæring specielt i samlinger og hjørner på tanken. Har du en tank af aluminium, går tæringen endnu hurtigere, og der er risiko for, at bakterierne simpelthen tærer hul i tanken, inden du opdager, at noget er galt.

Der er med andre ord gode grunde til at gøre en indsats for at undgå dieselpest.

Derfor får du dieselpest i tanken

Dieselpest er en type mikroorganismer, som findes i overalt i luften og dermed ikke kan undgås at få ned i tanken. Pest-organismerne lever af at spise dieselolie og har altså fået serveret en kæmpe madpakke, når de kommer ned i din dieseltank. Der skal dog også være vand til stede, for at mikroorganismerne kan leve og formere sig. Da vi hverken kan fjerne selve pest-organismerne eller den diesel, de spiser, handler det med andre ord om at holde vand ude af din dieseltank for at undgå dieselpesten.

Vand har den egenskab, at det er tungere end dieselolie. Derfor vil vand i en dieseltank altid lægge sig på bunden med dieselolien ovenpå. Det er også derfor, at det rør, der suger diesel fra tanken hen til motoren, altid suger fra et stykke over bunden, så det ikke suger eventuelt vand fra bunden af tanken og ind i motoren.

Vand i din dieseltank kommer typisk fra kondens. Altså varmere luft i tanken, der rammer den koldere inderside af tanken og danner dråber, der løber ned i dieselolien og lægger sig på bunden - du genkender sikkert billedet af et glas koldt fadøl, hvor den varme sommerluft rammer det kolde glas og får vanddråber til at løbe ned ad ydersiden af glasset.

Du kan selvfølgelig også få vand i din dieseltank direkte fra påfyldningshullet, hvis du tanker i regnvejr, eller hvis dækslet er utæt og dækket bliver vådt.

Dieselpest lever lige mellem olie og vand

Får du vand i din dieseltank, opstår et perfekt sted for dieselpest-organismer netop i skillelinjen mellem vandlaget og dieselolien. Derfor er det også her, du vil se de første stadier til dieselpest som gråhvide eller mere brunlige pletter, der senere samler sig til en mørk klump.

En anden kilde til pest-organismerne er selvfølgelig selve den diesel, du fylder på. Hvis havnen har et gammelt, halvfyldt dieseltank-anlæg stående, der sjældent bliver brugt, er der her de samme betingelser for dieselpest til stede. Hvis først tanken på havnen har fået dieselpest, risikerer du altså at fylde dieselpest direkte ned i din båd, når du tanker. For det meste, er der dog så stor gennemstrømning i havnenes dieselanlæg, at dieselpesten ikke når at etablere sig i tankene.

En sidste årsag til dieselpest er biodiesel, der ofte er produceret på døde dyr og derfor indeholder en række stoffer, som fremmer væksten af dieselpestorganismerne i højere grad end marinediesel og GTL (syntetisk diesel).

Sådan slipper du af med dieselpesten

Når først du har fundet de sorte buddingeagtige-plamager i tank eller filtre, skal tanken renses for at slippe af med dieselpesten. Det er altså ikke nok at suge de sorte klumper og vand op fra tanken, da organismerne stadig findes i dieselolien og kan vokse videre bagefter. Efter rensning skal du så forebygge, at pesten ikke vender tilbage, som vi fortæller om i næste afsnit.

Processen med at rense tanken handler i bund og grund om at få al dieselolie ud af tanken og så rengøre tank og slanger samt skifte eller rense alle brændstoffiltre. Udpumpning af dieselolie kan klares med en simpel brændstofpumpe, men kræver selvfølgelig mange opbevaringsdunke, hvis du har mange liter diesel i tanken.

I mange ældre sejlbåde uden tankmåler er eneste adgang til tanken via påfyldningshullet, som ofte er forbundet til selve tanken via en slange. Derfor kan det være meget vanskeligt at rense tanken ordentligt.

Her vil bedste løsning være at etablere en inspektionsluge i tanken, som gør det muligt både at rense tanken for pestorganismer og løbende suge eventuelt vand op fra bunden af tanken for at forebygge dieselpesten fremover. Skal du i gang med sådan en større operation, anbefaler vi også at etablere en aftapningshane eller et 'sugerør' det dybeste sted i tanken. Fra hanen eller sugerøret kan vand og forstadier til dieselpest tappes af eller pumpes ud løbende.

Rens tanken, filtre og slanger grundigt

Når tanken er tømt, skal den gøres grundigt ren. Der er stor forskel på, hvor nemt det er at komme til. Har tanken ikke en stor inspektionsluge, kan det være nødvendigt at spænde en børste på en pind eller finde på noget andet for at komme ud i krogene. Det er også en mulighed at bruge en højtryksrenser og spule tanken ren. Ofte er en kombination af forskellige børster og værktøj vejen frem. En vådstøvsuger er også en stor hjælp til at suge fra bunden af tanken.

Du kan bruge enten ren diesel eller vand til at rense tanken. Bruger du vand, er det afgørende vigtigt, at tanken udtørres 100 procent, inden du fylder ny diesel på, da vand i tanken jo netop er det, vi gerne vil undgå.

Efter rensning af tanken, skal du rense eller skifte alle filtre. Gennemgå den vej diesel løber i slangerne på vejen fra tank til motor og skift eller rens alle filtre på vejen. Husk også selve brændstoffiltret, der sidder skruet fast på motoren. Rens eller skift også slanger, så hele brændstoflinjen fra tank til motor er ren. Rens også tilbageløbet, hvor diesel løber tilbage til tanken fra motoren.

Til sidst sejler du en lang tur for motor, så du er sikker på, at de rester af dieselpestorganismer, der måtte sidde tilbage i motor, slanger eller filtre bliver brændt af.

Sådan forebygger du, at dieselpesten opstår

Da dieselpestorganismerne findes i luften, kan vi ikke slippe for at få dem ind i tanken. Og da de spiser selve dieselolien, er det heller ikke muligt at fjerne det, de lever af. Men vandet, som også skal være til stede for at organismerne kan leve og formere sig, kan vi til gengæld sørge for at minimere, så pest-organismerne ikke får mulighed for at udvikle sig.

Direkte vandindtag i tanken sker heldigvis sjældent, men det er selvfølgelig vigtigt at sørge for at tjekke og skifte pakninger på dit tankdæksel som del af din løbende vedligeholdelse. Skal du tanke i regnvejr, så brug en paraply, så du ikke får regndråber ned i tanken sammen med dieselolien.

Kondensvand i tanken er lidt sværere at hamle op med.

Så snart vi bruger diesel, opstår der et tomt rum med luft nede i tanken, og hvis den luft er varmere end tankens indersider, kan kondensvanddråberne dannes i tanken og løbe ned i dieselolien.
Her er derfor nogle gode råd til at undgå eller mindske problemet med kondensvand og forebygge dieselpest i din dieseltank.

Gode råd til at forebygge dieselpesten:

1. Bundsug tanken minimum hvert tredje år ved at stikke et ”sugerør” ned på bunden af tanken koblet på en brændstofpumpe til formålet. Sug lidt op ad gangen og læg mærke til, om der er vand i bunden, når det opsugede har stået nogle minutter. Når der ikke er mere vand, er du færdig. Finder du mørke klumper dieselpest, skal tanken renses. Metoden kræver selvfølgelig, at du har adgang til at få et sugerør ned til bunden af tanken - eksempelvis via en inspektionslem eller hullet til brændstofmåler.
2. Tilsæt additiver til dieselolie hver gang, du tanker. Additiverne sørger for, at mindre mængder kondensvand optages i dieselolien og brændes af, når du sejler for motor. Husk at tjekke med din motorproducent, om motoren er godkendt til at bruge additiver. Husk også, at additiver ikke kan fjerne dieselpest, hvis du allerede har det i tank eller filtre. Additiverne er blot med til at forebygge, at pesten opstår.
3. Fyld tanken helt op, når den står stille længe og ved skiftende temperaturer - eksempelvis ved vinterkonservering af motor. Når tanken er fyldt helt op, er der ikke så god mulighed for at luften rammer tankens inderside og danner kondensvand med fare for dieselpest.
4. Undgå biodiesel og diesel fra de almindelige tankstationer til biler, som også kan indeholde biodiesel - brug i stedet marinediesel eller GTL (syntetisk diesel), som findes på mange havne.
5. Sejl længere stræk for motor, så dieselolien ikke ligger for længe i din tank. Jo længere tid, dieselolie ligger stille i din tank, jo længere tid, har pest-organismerne til at udvikle sig.
6. Etabler evt. en mindre tank, hvor dieselolie ikke kommer til at stå så længe, inden den bliver brugt.
7. Tjek tanken løbende. Har du en aftapningshane i bunden af din tank, kan du løbende tappe lidt af og holde øje med, om det, der kommer ud, skiller sig i vand og olie - eller indeholder dieselpest. Finder du vand, kan du ud over ovenstående tips, gøre det til fast procedure at tappe vand af bunden af tanken eksempelvis en gang om måneden, eller hver gang du tanker. Processen er også noget lettere end at bundsuge tanken med et ”sugerør” fra toppen.

Gode råd til at opdage dieselpesten:

1. Tjek, rens og udskift dine brændstoffiltre ofte - ser du mørke buddingeagtige klumper i dine filtre, har du sandsynligvis dieselpest i tanken, som bør renses.
2. Kig ofte ned i din tank, hvis har en inspektionslem - ser du grå, brune eller sorte pletter eller klumper lidt over bunden, er det et tegn på dieselpest.
3. Vær opmærksom hvis motoren er ustabil. Har du motorproblemer, hvor motoren går ud, ned i omdrejninger eller ikke vil starte, kan det være tegn på, at dine filtre er stoppet med dieselpest et sted i din brændstoflinje. Tjek filtre og dieselslanger for propper og tilstopning.