Hvilken redningsflåde skal du vælge?

Formålet med denne artikel er at hjælpe dig med at finde vej i den store jungle af redningsflåder. Du har forskellige behov alt efter hvilken båd du sejler i, hvor mange I er ombord og hvor turen går hen. I artiklen kan du derfor læse om hvilke fordele og ulemper der er ved forskellige typer, hvor du kan placere din redningsflåde og hvordan pris og service kan spille ind på dit valg. Alle emnerne kan hjælpe dig til at træffe det rigtige valg og i sidste ende skabe mere sikkerhed ombord.

Hvornår skal du have en redningsflåde

Først og fremmest er det relevant at se på, hvornår du skal have en redningsflåde ombord. Det er første spørgsmål, som du skal tage stilling til, hvis du overvejer at anskaffe dig en. Hvis du planlægger langtur og ved, at du skal have passager med oceankryds, hvor du er langt fra land, giver det sig selv, at det er nødvendigt at have en redningsflåde ombord. Det skal du have, fordi det kan blive relevant at gå fra borde, hvis der opstår brand ombord, hvis du skulle være så uheldig at kollidere med en hval eller en container på åbent hav eller hvis du af andre årsager pludseligt tager vand ind og båden er på vej til at synke.

Hvis du sejler kystnært og i de hjemlige farvande, er det ikke på samme måde nødvendigt at have en redningsflåde med. Mange sejlere vælger dog at have det alligevel, fordi de ikke vil tage chancer. Der er forskel på os alle, og vi har alle brug for forskellige grader af tryghed - også på havet. Derfor er det op til den enkelte, om de vil anskaffe sig en redningsflåde til sommerens mere nære sejladser.

Hvis du sejler om vinteren, kan der være flere argumenter for at have en redningsflåde med på båden, da det kolde vand spiller ind på, hvor længe du kan opholde dig i vandet. Hvis uheldet er ude og du er nødt til at forlade båden, vil en redningsflåde hjælpe dig.

Hvilke typer redningsflåder findes der?

Der findes mange forskellige typer af redningsflåder og der er helt sikkert også en til dit behov. Men du skal først og fremmest finde ud af, hvad dit behov er.

Størrelsen på din båd er med til at indsnævre dit valg. Det samme er antallet af besætningsmedlemmer. En anden afgørende faktor er, om du sejler offshore eller kystnært. Herunder vil vi gennemgå de to forskellige muligheder og kort beskrive forskellene på redningsflåder til enten offshore eller kystnær sejlads.

Offshore

Når du skal have en redningsflåde til offshore sejlads, er det vigtigt at du kigger efter, om den er beregnet til netop offshore sejlads. Din redningsflåde skal være fremstillet til at besætningen kan opholde sig i redningsflåden i længere tid, da hjælpen kan være mange dage/uger undervejs. Den skal være selvoprejsende og have en isoleret bund, der kan beskytte mod det kolde vand. Når du skal vælge en nødflåde til offshore sejlads, er det også relevant at du vælger en med en nødpakke, der indeholder mad, vand og medicinkasse der rækker til en længere periode på havet.

Når du skal vælge en redningsflåde til offshore sejlads, er det vigtigt, at du kigger efter én med en ISO standard der er passende i forhold til dine behov. Dem vil vi gennemgå længere nede i denne artikel. Husk at du også altid kan søge vejledning hos forhandlerne af din redningsflåde. Det er en større investering og en vigtig beslutning at vælge den rette redningsflåde. Den kan potentielt redde dit og resten af besætningens liv.

Coastal

Hvis du derimod skal vælge en redningsflåde til kystnær sejlads, er der færre krav til den. Du vil sjældent være nødt til at opholde dig i den i længere tid, da hjælpen er inden for en anden rækkevidde end når du sejler offshore. Hvis du sejler om vinteren, vil der være krav, der gør sig gældende i forhold til din redningsflåde. Du skal i det tilfælde vælge en med isoleret bund og mellemliggende luftlag. Du kan også tilvælge varmetæpper, som er en god idé, hvis du sejler i kulden.

Du skal også i dette tilfælde vælge en ISO standard, der matcher dine behov. Her er der penge at spare, da en redningsflåde til kystnær sejlads skal “kunne” mindre end på åbne oceaner.

Vi vil i det følgende afsnit gennemgå de forskellige ISO-standarder og give eksempler på hvad de dækker over.

Iso-standarder

I modsætning til når du køber enten en redningsvest eller et par sejlerhandsker, er der ved køb af redningsflåde ingen krav til CE-godkendelse. Det kan give usikkerhed når du skal købe en redningsflåde. Heldigvis er du ikke helt overladt til dig selv og din egen vurdering, da der er krav om standarder. Det drejer sig om ISO 9650-X standarder. Dem vil vi forklare her, så du ved, hvad du skal kigge efter. Udover ISO-standarder findes der også SOLAR-godkendelser, men de retter sig mod erhvervsfartøjer og vil derfor ikke blive gennemgået her.

En officiel forklaring på ISO-standarderne lyder således:

“ISO 9650 er den internationale standard, der blev implementeret i marts 2005 for at opstille formelle specifikationer for redningsflåder til brug om bord på fritidsbåde. Denne standard angiver klart ydeevne-niveauet og de tekniske specifikationer for redningsflåden og de materialer, der bruges i dens konstruktion. Den gælder for alle fritidsbåde under 24 meter (78 fod). Denne standard er dog endnu ikke obligatorisk i alle lande. ”

Med andre ord kan du bruge ISO-standarderne til at vælge hvilke krav, din nødflåde skal opfylde alt efter hvilke behov du har. Se mere i nedenstående skema, der beskriver de forskellige standarder.

Skal du vælge en i taske eller i hård kasse?

Nødflåder findes både i tasker og i hårde kasser. Hvilken du skal vælge vil hænge sammen med hvilke båd du sejler og hvor meget plads du har. Derudover er der også et økonomisk spørgsmål, som du skal tage stilling til.

Vi gennemgår herunder fordele og ulemper ved at vælge en redningsflåde i enten en taske eller en hård kasse.

Fordele og ulemper ved taske

Fordele

• Vægt og opbevaringsplads - Tasken vejer mindre og er mere fleksibel. Det kan være en fordel på mindre både, hvor både vægt og opbevaringsplads spiller ind.

• Let at transportere - En taske er lettere at transportere, hvis du skal bære den over afstand.

• Nem og hurtig at søsætte - Det er hurtigt og nemt at få redningsflåden op og lanceret i vandet. Det kan være afgørende i en nødsituation, hvor tiden tæller.

• Billigere end en hård kasse - En redningsflåde i taske er ofte billigere at anskaffe end en i hård kasse. Der vil derfor umiddelbart være penge at spare, hvis du vælger en redningsflåde i taske.

Ulemper

• Beskyttelse og holdbarhed - En redningsflåde i taske er mere udsat end hvis du vælger en i hård kasse. En nødflåde kan både være mere udsat i forhold til barske vejrforhold og under opbevaring, hvor den kan tage skade af slag eller stød. Det kan være med til at påvirke holdbarheden over tid og kan derfor kræve, at du får den serviceret oftere.

Fordele og ulemper ved hård kasse

Fordele

• Bedre beskyttelse - En redningsflåde i hård kasse er bedre beskyttet mod både elementer og eventuelle stød og slag. Det har afgørende betydning for indholdet i din redningsflåde og medvirker til større sikkerhed og behov for færre serviceringer.

• Enkel opbevaring og montering - Den hårde kasse kan nemt monteres, så den sidder et sted hvor den er nem at gå til og håndtere i nødsituationer.

Ulemper

• Vægt og opbevaringsplads - en redningsflåde i hård kasse vejer mere og der er behov for mere plads til opbevaring. Det kan være afgørende i forhold til dit valg, hvis du sejler på en mindre båd med begrænset plads.

• Dyrere end en taske - En redningsflåde i hård kasse koster oftest mere end hvis du vælger en i en taske.

Hvor på båden skal du placere din redningsflåde?

Placeringen af din redningsflåde er afgørende i forhold til at få hurtig adgang til den, hvis der opstår en nødsituation, hvor det skal gå hurtigt. Derfor skal din redningsflåde placeres på et lettilgængeligt sted og du skal samtidig sikre dig at den er spændt forsvarligt fast, så den ikke ryger af under voldsom sejlads. Sørg for at alle ombord ved hvor redningsflåden er placeret, så ingen skal bruge tid på at lede efter den i en presset situation.

Du kan få justerbare beslag med stropper og en lukning, der hurtigt frakobles, så redningsflåden hurtigt kan søsættes. Hvilket beslag du skal bruge, afhænger af hvor på båden du ønsker eller har mulighed for at have din redningsflåde placeret.

Der er ingen rigtige eller forkerte steder at placere din redningsflåde. Det afhænger udelukkende af, hvor der er plads og hvor den ikke er i vejen. Du kan fx have din redningsflåde placeret på for- eller agterdæk, i kistebænken eller montere den på søgelænderet.

Service

Din redningsflåde skal serviceres for at sikre at den er intakt og kan bruges, hvis uheldet pludselig er ude. Et service laves ved at puste flåden op og den bliver efterfølgende efterset for utætheder. Hvis der er dele, der enten er meget slidte eller gået i stykker, skiftes de. Et service indeholder også gennemgang af nødrationer, batteri, nødblus og alle andre dele, der er ombord på netop din nødflåde. Når alt er tjekket, udskiftet og klargjort, bliver redningsflåden vakuumpakket og det sikres, at den er helt fugtfri.

Hvor ofte skal din redningsflåde serviceres? Og hvad koster det?

På lystbåde er tommelfingerreglen, at redningsflåder skal serviceres hvert tredje år de første 12 år og derefter skal den serviceres hvert år. Men mange producenter anbefaler allerede fra indkøb et årligt servicetjek. Orienter dig i forhold til krav og anbefalinger til din redningsflåde.

Et servicetjek koster fra 3000 kroner og op. Prisen afhænger af hvilken type du har, hvor lang tid der er gået siden sidste tjek og hvor mange dele der skal udskiftes. Undersøg den konkrete pris på et servicetjek af netop din type ved at kontakte enten forhandleren eller producenten.

Hvis du vælger at købe en brugt redningsflåde vil du umiddelbart spare penge, men det kan vise sig at det bliver dyrt i service, da det kan kræve udskiftning af mange dele for at få redningsflåden til at fungere optimalt. Hvis du køber en ny redningsflåde er den allerede serviceret og der vil gå op til tre år før den skal til service igen.

Priseksempler

Her bliver du præsenteret for forskellige typer af redningsflåder, så du kan få et overblik over prisniveauet. Prisen på service er en cirka-pris og vil variere alt efter hvilken type redningsflåde du har, redningsflåden størrelse, mærke og stand.

Købe brugt eller ny - hvad kan betale sig?

Alle priser her er baseret på at du køber en ny redningsflåde, som derfor udelukkende skal serviceres hvert tredje år. Køber du en brugt, hvor der er krav om service hvert år, kan du selv regne prisen ud ved at bruge vores servicepriser i dette eksempel. Det er ikke sikkert at det kan betale sig at spare penge i indkøbspris, hvis du efterfølgende skal bruge cirka 4.800 på service hvert eneste år.