Ny undersøgelse skal bane vej for flere kvinder i sejlsport

I marts gennemførte DS en undersøgelse af kvinder i sejlsport. Nu udgives rapporten, der præsenterer resultater og en række anbefalinger til det videre arbejde.

Af: Foto: Per Heegaard - senest ajurført d. 15. november 2021

Hver fjerde kvinde i dansk sejlsport har selv oplevet og/eller været vidne til kønsdiskriminerende adfærd rettet mod andre kvinder.

Samtidig oplever en væsentlig andel af kvinderne ikke at have samme muligheder i sejlsport som mænd, mens et markant flertal af mændene derimod mener, at vilkår og muligheder er helt lige.

Det er nogle af konklusionerne i den netop udgivne rapport ’Kvinder i sejlsport’, som Dansk Sejlunion står bag. Rapporten, der så vidt vides er den første af sin art i den organiserede idræt, er baseret på en større spørgeskemaundersøgelse blandt sejlklubbernes medlemmer, som Dansk Sejlunion gennemførte i marts.

Om undersøgelsen

Rapporten blev lanceret under Dansk Sejlunions Klubkonference i weekenden. Her debatterede klubfrivillige fra hele landet, hvordan Sejlerdanmark og sejlunionen bedst muligt kan udnytte rapportens nye viden til at skabe stærke og inkluderende fællesskaber. Knap 3000 sejlere over 15 år har medvirket i undersøgelsen, heraf 49 procent kvinder og 51 procent mænd. I de danske sejlklubber er ca. 25 procent af medlemmerne kvinder.

Download rapporten her.

Bag initiativet lå et ønske om lade viden erstatte formodninger og at følge op på en tilsvarende international undersøgelse fra World Sailing.

Mod til at tale om det svære

Line Markert, formand for Dansk Sejlunion, glæder sig over, at faktabaseret viden om køn og sejlsport nu kommer ud at leve i de danske sejlklubber. For undersøgelsen viser, at der er noget at arbejde med, fastslår hun.

– At 25 procent af kvinderne i undersøgelsen selv har oplevet og/eller været vidne til kønsdiskriminerende adfærd, er alt, alt for mange. Vi vil ikke acceptere diskrimination, og det er os magtpåliggende, at kvinder og mænd oplever lige vilkår og muligheder i vores sport. Derfor skal vi også turde tale højt om de udfordringer, vores fællesskaber står overfor, siger hun.

Det er særligt yngre kvinder, som i undersøgelsen rapporterer om diskrimination på baggrund af køn. Herunder er nedladende kommentarer og latterliggørelse på baggrund af køn blandt de hyppigste eksempler på diskrimination, men også verbal eller fysisk sexistisk adfærd forekommer i sejlerfællesskaberne. 

Virkeligheden opfattes forskelligt

At kønnene oplever klubfællesskabet og mulighederne i sporten så forskellig er næst efter kønsdiskrimination et af de mest markante fund, påpeger Markert. For det understreger med al tydelighed, hvor forskelligt man kan opfatte virkeligheden.

– På det punkt viser undersøgelsen, at der virkelig er noget at arbejde med for begge køn. Netop derfor er det så interessant. Vi opfatter og tolker samtaler og handlinger ud fra hvert vores ståsted, og med den erfaring vi har med i baggagen på godt og ondt. Det bør vi blive bedre til at have et blik for i vores fællesskaber, siger hun.

Mænd skal måske i højere grad acceptere, at den åbenhed de føler, de har, ikke altid når hele vejen over til kvinderne. På samme vis skal kvinderne øve sig i at stole på, at mændene faktisk gerne vil have dem med på lige fod i båden og i det frivillige arbejde, siger hun.

– I undersøgelsen er kvinder og mænd enige om, at kvinder er dygtige sejlere og frivillige, og at kvinders evner ikke er ringere end mænds. Derfor handler det mere om kommunikation, og måden vi omgås og taler med hinanden på.

Ingen kønskamp

En af anbefalingerne i rapporten er netop også at undgå en dogmatisk kønskamp. En anbefaling, der ligger helt i tråd med Dansk Sejlunions bestyrelse, der heller ikke ønsker at anspore til en kamp mellem kønnene.

Mænd skal således ikke engagere sig mindre, og alt skal heller ikke fordeles 50/50 mellem kønnene, påpeger hun. I stedet skal vi sikre, at sejlklubben er et rart sted for alle at være.

– Hver et medlem – uanset køn – skal føle sig velkommen i alle grene af sporten og opleve, at der er brug for ens kompetencer i det frivillige arbejde. Det er det, der er målet, fastslår hun.

Syv anbefalinger til DS’ fortsatte arbejde for at få flere kvinder i sejlsport

  1. Fortsæt det kommunikative arbejde
  2. Inddrag klubber og medlemmer
  3. Vær rollemodel som klub og sejlunion
  4. Understøt klubberne med gode eksempler
  5. Skab aktivitet i klubberne, der matcher kvinders ønsker
  6. Gør det nemmere og mere attraktivt at være frivillig som kvinde
  7. Undgå en dogmatisk kønskulturel kamp

Kvinder i det frivillige liv

Rapporten kigger også på vilkårene for frivillige hjælpere og ledere i klubberne.

Dansk Sejlunions opgørelser over frivillige har gennem mange år vist, at langt flere mænd end kvinder udfylder pladserne i bestyrelserne, som kapsejladsansvarlige og som sejlerskoleledere.

Set i det lys er det glædeligt, at blandt de ’ikke-frivillige’ medlemmer tilkendegiver lige så mange kvinder som mænd, at de har kompetencer, der kan bidrage positivt i klubbens arbejde og udvikling.

Et yderst interessant fund, siger Line Markert, da klubbernes mangel på frivillige ressourcer ofte er den største barriere for vækst og udvikling.

– Det er særdeles postitivt, at undersøgelsen afdækker et uudnyttet potentiale, idet mange kvinder faktisk peger på frivillige opgaver i klubben, de kunne være i spil til at varetage. Det giver klubberne gode muligheder for at komme videre, hvis de rækker ud efter kvinderne, når opgaver skal løses, siger hun.

Måske skal kvinder i højere grad end mænd opfordres til at træde til, mens mænd oftere melder sig selv. Det kan også være, man skal se på, om opgaverne i klubben kan tilrettelægges anderledes, så flere kvinder får lyst og mulighed for at deltage.

.
Rul til toppen