TORM DS uge 42 lejr 2022

Alle sejlere i de store ungdoms- og OL-klasser inviteres til TORM DS uge 42 lejr i efterårsferien.

Foto: Peter Brøgger
Senest ajourført d. 20. september 2022

Sejler du Europe, ILCA 6 eller 7, Waszp, 29er, IQ olympic eller youth, Nacra 17, 49er, 49erFX eller Kite Foil?

Så er du hermed inviteret med til 2022 udgaven af TORM DS uge 42 lejren. Udenlandske sejlere og træningspartnere er velkomne.

Træningslejren har, ud over god sejltræning og forskellige teoretiske og praktiske input, også til formål at skabe gode relationer og miljø imellem sejlere i de store ungdomsklasser og de olympiske klasser.

Lejren er sponsoreret af TORM, Team Danmark og Dansk Sejlunion.

Er du i tvivl om du er målgruppen?

Det er vi ret sikre på, at du er!

Vi har den ene forventning til dig som sejler, at du kan klare dig selv. Det vil sige, at du selv kan vurdere, om sejladsforholdene er de rigtige for dig at træne i, eller om du i stedet skulle hoppe i en trænerbåd. Du er velkommen til at tage en træner med på den beslutning.

På land skal du føle dig tryg og tilpas sammen med dine kammerater fra egen bådtype, men også med sejlere fra andre discipliner, som endda kan være en del ældre end dig selv.

Hvor og hvornår?

Start: kort opstartsmøde onsdag den 19/10 kl. 12.00 i Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Du skal her være tæt på sejlklar.

Der er et afsluttende fællesmøde søndag den 23/10 kl. 12:00 Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Herefter er der frokost i hold, og vi pakker sammen. Alle er klar til at køre hjem kl 15:00.

Deltagergebyr: 1.000 kr./pers.

Tilmeld dig her

SENESTE frist for tilmelding er søndag den 9. oktober 2021 kl. 23:59.

Eftertilmeldinger kan evt. accepteres og kun ved direkte kontakt til Jan Christiansen og mod et administrationsgebyr på 25% af deltagergebyret.

Logistik på havnen

  • Parkering af trailere skal foregå i de anviste områder (ved ankomst)
  • Parkering af biler skal foregå på P-pladserne
  • Vi skal hjælpes ad med at holde faciliteterne rene og tilgængelige

Pakkeliste

  • Sejlklar båd og masser af sejltøj
  • Dyne/sovepose, pude og lagen
  • Tandbørste
  • Transportmiddel imellem efterskole og center (cykel er rigtigt fin)
  • Træningstøj til indendørs og udendørs brug
  • Frokostmadpakke til onsdag

Praktisk

  • Alle sejlere tilbydes indkvartering på to-mandsværelser på Risskov Efterskole
  • Sejlerne sørger selv for transport imellem Risskov Efterskole og Sejlsportscenteret.
  • Almindelig god opførsel er forventet, særligt i forhold til at være gæst på Risskov Efterskole og Sejlsportscenteret.

Bespisning

  • Første måltid er aftensmad onsdag. Du skal således selv medbringe madpakke med til onsdag.
  • Morgenmad og aftensmad spises på efterskolen.
  • Aftensmad og en kulhydratrig snack efter sejlads indtages på sejlsportscenteret.

Spørgsmål til træningslejren

  • Har du nogen spørgsmål angående træningslejren, kontakt Marcus Bay på telefon 23628592 eller på mail marcus@sejlsport.dk

Udtagelser til DS-hold og Talent og Elitecentre

  • Ønsker du at blive tilknyttet et af vores Elite- og talentcentre i hhv. Hellerup eller Aarhus, og har du evt også sportsligt niveau til et DS hold 2023, er det vigtigt, at du deltager i lejren.
  • Lejren anvendes af DS trænergruppe til at vurdere, hvilke sejlere vi kan tilbyde plads på centrene. Læs mere her.
  • Oplysninger om dig til centertilknytning og DS hold indsendes her
  • Har du spørgsmål angående tilknytning til centre eller hold, så kontakt gerne Jan Christiansen på telefon 21270071
Rul til toppen