Meld dig til DH-DM nu - Early bird pris udløber snart
Overvejer du at stille op til DH-DM i august? Så meld din båd til nu. Early bird-prisen udløber inden længe, og der er derfor kun få dage tilbage, hvor du fortsat får rabat på tilmeldingen.
Overvejer du at stille op til DH-DM i august? Så meld din båd til nu. Early bird-prisen udløber inden længe, og der er derfor kun få dage tilbage, hvor du fortsat får rabat på tilmeldingen.
Spar penge på tilmeldingen og deltag i konkurrencen om flotte lodtrækningspræmier.
Den 31. maj udløber early bird rabatten på tilmeldingen til årets DH-DM. Så overvejer du at sejle med i Danmarks største kapsejlads for kølbåde efter DH, er det nu, du skal melde dig til.
Som en ekstra bonus er der lodtrækningspræmier blandt de første 50, 75 og 100 deltagende både.
Danmarksmesterskabet er åbent for alle kapsejlende både med gyldigt DH-målerbrev og indmålt symmetrisk eller asymmetrisk spiler. Bådene vil efter tilmeldingsfristens udløb blive inddelt i grupper af Dansk Sejlunions DH-eksperter.
Der kåres en officiel Danmarksmester i hver gruppe.
DH-DM afholdes fra den 25.-27. august fra Svanemøllehavn Nord.
DH-DM afholdes i år i Svanemøllebugten i København over tre dage af områdets klubber. Programmet byder på distancesejlads fredag og banesejlads lørdag og søndag og giver dig således mulighed for at dyste mod de andre på forskellige banetyper.
DH-DM er ikke kun for de erfarne sejlere. Arrangørerne har et stort fokus på at inkludere alle på vandet uanset niveau og erfaring og skabe en sejlads, hvor alle føler sig velkomne og får en god oplevelse.
Men også det sociale aspekt er en vigtig del af stævnet, og der er mulighed for at nyde en moleøl efter sejladserne og købe forplejning til attraktive priser.
Så hvorfor tøve?
Tag udfordringen op og vær med til ’Sejlernes Smukfest’. Meld dig til nu og spar penge på tilmeldingen!