Sejlerlandsholdet

Dansk Sejlunion udtager Sejlerlandshold og Udviklingsgruppe for 2026

Med tolv sejlere i landsholdstruppen og nye unge profiler på vej frem går Danmark ind i 2026 med stærke perspektiver for fremtiden.

Foto: Peter Brøgger
Senest ajourført d. 5. december 2025

Dansk Sejlunions sportschef og landstrænere har sat navne på de sejlere, der udgør Sejlerlandsholdet og Udviklingsgruppen i 2026.

Med 12 sejlere i landsholdstruppen er det den største udtagelse i nyere tid. Et tydeligt tegn på, at dansk elitesejlads står stærkt på tværs af flere discipliner.

Sejlere på landsholdet

ILCA 6

  • Anna Munch, Aarhus Sejlklub

49erFX

  • Johanne Schmidt, Aarhus Sejlklub
  • Andrea Schmidt, Aarhus Sejlklub
  • Jena Mai Seaton, Hellerup Sejlklub
  • Christina Andersen, Hellerup Sejlklub
  • Rebekka Johannsen, Sletten Bådeklub
  • Silje Cerup-Simonsen, Sletten Bådeklub

49er

  • Jonas Warrer, KDY
  • Mathias Sletten, KDY
  • Frederik Rask, Skovshoved Sejlklub
  • Jakob Precht, Skovshoved Sejlklub

IQ Foil

  • Johan Søe, ÅWK/Surf Horsens

Peter Hansen, sportschef i Dansk Sejlunion, glæder sig over bredden og niveauet i truppen, som han ser som et resultat af den senere tids målrettede arbejde i klubmiljøerne og i træningscentrene.

– Den sportslige udvikling går den rigtige vej. Vi ser flere sejlere, der kan konkurrere i verdenseliten, og vi ser klubmiljøer i Danmark, der bidrager til den gode udvikling. Udtagelsen af 2026 truppen afspejler at dansk elitesejlads står på et solidt fundament, og at vi går ind i sæsonen med stærke perspektiver, siger Peter Hansen, sportschef i Dansk Sejlunion.

Unge FX sejlere sejler sig på landsholdet

Den største nyhed i årets trup er udtagelsen af Rebekka Johannesen og Silje Cerup-Simonsen, Sletten Bådeklub, i 49er FX. Med en imponerende ottende plads ved VM klarede de cuttet til landsholdet, hvor kravet netop er en placering blandt de otte bedste.

– Vi er meget glade og stolte over at være udtaget til Sejlerlandsholdet. Det betyder meget at nå en milepæl, vi har kæmpet for i utallige timer på vandet, siger Rebekka Johannesen.

De to sejlere, der internationalt er kendt som ’the young danish girls’, er trods en ung alder allerede rutinerede i skiff-klassen og med bemærkelsesværdige resultater med sig. Sammen har de vundet både EM-guld og VM-sølv i 29er, mens styrmand Rebekka Johannesen desuden har vundet U23 Open VM i 49er FX.

Men selv med store resultater på CV’et er det noget langt mere jordnært, der driver dem videre.

– Noget af det, der har fungeret rigtig godt for os, er den stærke træningsbase, vi har i Danmark. Først i Rungsted, da vi sejlede 29er, og nu i Hellerup, hvor vi har vores Elite- og Talentcenter Øst. Vi har haft gode træningsmakkere og haft det rigtig sjovt, mens vi har sejlet, og det har været det vigtigt, siger Silje Cerup-Simonsen.

Kontinuitet i resten af truppen

Ud over den nye FX-besætning er resten af landsholdet fra 2025 genudtaget i 2026. Det giver kontinuitet og ro om forberedelserne frem mod de internationale opgaver i det kommende år.

Peter Hansen ser derfor frem mod 2026 med stor optimisme.

– Vi har et stærkt udgangspunkt med en rekordstor trup, et solidt udviklingsmiljø og unge sejlere, der bryder igennem på højt niveau. Udtagelsen til Sejlerlandsholdet og Udviklingsgruppen afspejler den sportslige kvalitet og den indsats, der hver dag lægges i klubber og træningsmiljøer i hele landet. Det tegner godt for fremtiden, siger han.

Udviklingsgruppen

49er        

  • Daniel Nyborg, Aarhus Sejlklub
  • Mads Fuglbjerg, Aarhus Sejlklub
  • Clement Aasholm-Bradley, Hellerup Sejlklub
  • Gustav Aasholm-Bradley, Hellerup Sejlklub
  • Loke Idriss Kise, Aarhus Sejlklub
  • Alfred Dixen, Aarhus Sejlklub
  • Carl Emil Sloth, Sletten Bådeklub
  • Nikolaj Hoffmann Buhl, Sletten Bådeklub
  • Simon Christoffersen, Hellerup Sejlklub
  • Carl Laurits Schouw Nielsen, Marselisborg Sejlklub                               

49erFX    

  • Josefine Nøjgaard, Marselisborg Sejlklub
  • Sara Nielsen, Marselisborg Sejlklub                       

ILCA 6            

  • Mads Wegener Larsen, Egå Sejlklub
  • Helena Wolff, Hellerup Sejlklub
  • John Wolff, Hellerup Sejlklub     
  • Maria Bøggild, Vallensbæk Sejlklub               

ILCA 7                

  • Andreas Bjerre Pedersen, Egå Sejlklub
  • Andreas Krabbe-Christensen, KDY
  • Johan Lundgaard Schubert, Horsens Sejlklub
  • Mark Alexander Hestbæk, Hellerup Sejlklub
  • Nikolaj Rørholm Borch, Roskilde Sejlklub
  • Marius Hedegaard, Fredericia Sejlklub             

iQFOiL                             

  • Rasmus Staehelin Blakskjær, ÅWK
  • Malthe Lillelund, ÅWK
  • Oscar Hedelund Buch, ÅWK
  • Magne Sejer Iversen, ÅWK
Rul til toppen

Læs mere