Når sejlklubben skal forklare sin identitet

De fleste sejlklubber er opstået for at få mennesker på vandet. Gennem årene har mange klubber også udviklet sig til at have fokus på havnedrift, klubhusdrift, restauranter og sociale fællesskaber. Nye afgørelser fra Ankestyrelsen og en principiel sag om boldklubben B.93 rejser en række spørgsmål, som flere sejlklubber med fordel kan stille sig selv.

Er idræt klubbens vigtigste opgave?

Det er et spørgsmål, som er mere aktuelt i dag, end det har været i mange år, hvis nogensinde! For hvis kommunen skulle forklare, hvorfor netop jeres klub har adgang til et klubhus med lokaletilskud, har adgang til et havneareal eller har en lejeaftale langt under markedspris – hvad ville svaret så være?

Ville kommunen først pege på sejlerskolen/surfskolen, ungdomsafdelingen, de mange frivillige instruktører, træningen og kapsejladserne? Eller ville den først stille sig kritisk over for restauranten, havnepladserne, udlejningen af klubhuset, en sauna til vinterbadere eller parkeringspladsen med autocampere?

Det er både et juridisk spørgsmål og et spørgsmål om identitet. Og det sidste spørgsmål er måske det vigtigste, danske sejlklubber skal stille sig selv netop nu i disse år, hvor den kommunale praksis er under forandring og mulig revidering af folkeoplysningen er en del af det nye regeringsgrundlag.

En ny virkelighed

Dansk Sejlunion oplever i et markant stigende omfang, at både sejlklubber og surfklubber bliver kontaktet af deres kommune. Ikke fordi kommunen ønsker at begrænse sejlsporten, men fordi kommunerne er begyndt at se nærmere på, hvordan de kommunale faciliteter og arealer bliver anvendt i bred forstand.

Klubbernes bestyrelser bliver stillet spørgsmål, de aldrig tidligere har mødt. Må klubhuset lejes ud til private arrangementer? Kan en restaurant drives på samme vilkår som hidtil? Hvordan forholder kommunen sig til havnepladser, grejbokse, firmaarrangementer eller indtægter på autocampere?

For de fleste klubber kommer spørgsmålene bag på dem. Aktiviteterne har måske eksisteret i årtier. De er etableret for at skabe den nødvendige økonomi fordi rigtig mange af landets sejlklubber selv ejer og drifter sine faciliteter. Og det har ofte fungeret fint.

En udvikling, der rækker langt ud over sejlsporten

At der rettes fokus på de økonomiske vilkår, man har været vant til i foreningslivet, kommer til udtryk i en række principielle sager, som de seneste år har sat hele idræts- og kulturområdet under lup. For eksempel har det digitale, uafhængige medie, Idrætsmonitor, som sætter fokus på idrættens udvikling og samfundsbetydning, efterhånden mange gange påpeget problematikker, som rammer idrætsforeningers økonomiske vilkår.

Idrætsmonitor har bl.a. for nylig bragt en artikel om Ankestyrelsens afgørelser om Arena Næstved og kulturhuset Realen på Fanø som eksempler på kommunernes ansvar for at sikre, at offentlige midler ikke indirekte understøtter private eller erhvervsmæssige interesser. Kommunerne har nemlig et ansvar i deres forvaltningspraksis, som i mange år ikke har haft den store bevågenhed. I en nuværende debat har Kommunernes Landsforening henvist direkte til, at udviklingen kan få betydning for foreninger og lystbådehavne.

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder kommunalfuldmagten, herunder reglerne for kommunal støtte til foreninger og faciliteter. Hidtil har det været almindelig praksis, at foreninger kunne udleje ledige lokaler – eksempelvis til en konfirmation – for at udnytte overskudskapacitet, når det skete på markedsvilkår. I en række nyere afgørelser har Ankestyrelsen imidlertid anlagt en væsentligt mere restriktiv fortolkning. Det har fået Kommunernes Landsforening (KL) til at bede Indenrigs- og Sundhedsministeriet om en afklaring, fordi fortolkningen kan få vidtrækkende konsekvenser for driften af idrætsfaciliteter og andre kommunalt støttede aktiviteter. Dansk Sejlunion ser derfor ikke de aktuelle afgørelser som anledning til, at sejlklubberne allerede nu ændrer praksis. Men udviklingen bør tages alvorligt, for hvis Ankestyrelsens fortolkning fastholdes, kan den få betydelige konsekvenser for mange klubber.

Også en principiel sag om boldklubben B.93 viser, hvor omfattende konsekvenser sådanne problemstillinger kan få. En konflikt om kommunale lejevilkår udviklede sig til en flere år lang voldgiftssag, som kostede klubben millioner af kroner og satte udviklingsarbejdet i stå. Ingen af sagerne handler om sejlsport. Men de handler om noget, som vedrører hele den organiserede idræt – og naturligvis også sejlsporten.

Det er tid til at genopfinde den moderne sejlklub

Det er ikke svært at finde sejlklubber, hvor hjemmesiden møder nye besøgende med information om havnepladser, vinterpladser, restaurant, klubhus og praktiske forhold. Omvendt findes der også klubber, hvor det første, man møder, er en invitation til sejlerskolen, ungdomsarbejdet, træningen og i det hele taget invitationen til at blive en del af fællesskabet omkring sejlsporten. Den forskel er værd at lægge mærke til.

Mange sejlklubber blev etableret i en tid, hvor det vigtigste var at skabe adgang til en havn, et klubhus og et fællesskab omkring bådene.

I dag forventer kommunerne i stigende grad noget mere – faktisk en hel del mere. De forventer, at de fordelagtige vilkår matcher kommunernes økonomiske engagement, så klublivet reelt skaber værdi for borgerne. For sejlsportens vedkommende kan det være: at flere børn lærer at sejle og trives på vandet; at voksne får adgang til at udvikle sig inden for godt sømandskab; at der uddannes frivillige - grundlæggende at klubberne udvikler mennesker. Og dermed også at klubberne ikke blot administrerer faciliteter. Det er egentlig ikke en ny tanke. Det er selve idéen bag den folkeoplysende idrætsforening.

Den bedste reaktion er ikke forsigtighed

Der er ingen tvivl om, at der rundt om i kommunerne blæser nye vinde. I en række kommuner sættes sejlklubberne under pres, hvis ikke sejlads som idræt er foreningens primære formål.

Det er nærliggende at opfatte det som en advarsel, når kommunen spørger ind til klubbens formål og aktiviteter. Hvis man ikke har en skarp, folkeoplysende idrætsprofil, er det også nærliggende at opfatte kommunens kritiske spørgsmål som advarsler. Men den bedste reaktion er ikke at afvikle restauranten, lukke autocamperpladserne eller stoppe udlejningen af klubhuset. Den bedste reaktion er selv at stille spørgsmål ved klubbens profil og identitet:

”Er det tydeligt – både for kommunen, medlemmerne og omverdenen – at alle disse aktiviteter som fx restauration, udlejning af havnepladser, indtægter på autocampere o.l. eksisterer for at understøtte sejlsporten”? Hvis svaret er ja, står klubben stærkt. Hvis svaret er nej, er det måske ikke først og fremmest et juridisk problem. Så er det en anledning til at udvikle klubben.

Mere end en risiko

Dansk Sejlunion oplever ikke en udvikling, hvor kommunerne ønsker at gøre livet vanskeligere for sejlklubberne. Tværtimod ønsker kommunerne sikkerhed for, at offentlige midler fortsat understøtter det, de er givet til.

Derfor bør den aktuelle udvikling heller ikke først og fremmest ses som en risiko. Den bør ses som en anledning til at udvikle klubben. Den bedste måde at samarbejde med kommunen på er ikke at afvikle de aktiviteter, der skaber økonomi. I stedet er det relevant at gøre det endnu tydeligere, at disse aktiviteter eksisterer for at understøtte klubbens primære formål som for eksempel.

• Flere børn og unge på vandet.

• Flere voksne, der får mod på at lære at sejle – med fokus på godt sømandskab.

• Flere frivillige, instruktører og trænere, der gør det lettere og sjovere at være sejlklub og sejler.

• Flere fællesskaber med udgangspunkt i aktiv sejlads.

Det er netop sådanne aktiviteter, der gør en forskel – ikke kun for den enkelte klub, men også for den værdi, klubben skaber for kommunen og lokalsamfundet.

Måske er den vigtigste lære af den udvikling, der sker i kommunernes tolkning og forvaltning af folkeoplysningsloven derfor, at det ikke kun handler om jura – og heller ikke alene om de tilskud, man får som folkeoplysende forening. For sejlklubber handler det om den uoverskueligt store økonomiske konsekvens, hvis man skal drive sejlklub på markedsvilkår som en modsætning til de gunstige lejebetingelser eller lokaletilskud, man har været vant til.

I en kontekst af sejlklubbers identiteter handler det derfor om at lykkes med at sætte sejlsporten som en folkeoplysende opgave i centrum. Det er her man opnår en status, som kan give kommunale økonomiske fordele. Så selvom efterhånden mange sejlklubber oplever større bevågenhed fra kommunerne, er det i virkeligheden en udvikling, som hele dansk sejlsport kan se som en mulighed – nemlig at fokusere på at skabe mere moderne klubber.  

Heldigvis står klubberne ikke alene med den opgave. Dansk Sejlunion arbejder hver dag for at styrke klubbernes folkeoplysende idrætsprofil. Det sker blandt andet gennem uddannelse af instruktører og trænere, udvikling og implementering af diplomsejlerskole, sparring til sejlerskoler, ungdoms- og kapsejladsmiljøer samt en række klubudviklingsværktøjer, der gør det lettere at skabe attraktive aktivitetstilbud til både nye og erfarne sejlere.

Hvis jeres klub ønsker rådgivning fra Dansk Sejlunion til at skabe folkeoplysende aktiviteter med særligt fokus på sejlsport som idræt og modernisering af klubben, så tøv ikke med at kontakt os.

Find relevante medarbejdere her.