Aldersrelateret træning

Fra talent til topsejler

For en ung sejler er det umuligt at vide, hvor langt talentet i sidste ende rækker - og hvad kendetegner egentlig et talent?

Af: Henrik Tang Kristensen - senest ajourført d. 21. september 2020

Indhold

    Ekspandér

    Når sejlerne fylder 15 år, begynder den organiserede talentudvikling, hvis de unge sejlere ønsker at blive rigtig dygtige kapsejlere. Vejen mod toppen går via målrettet træning i talent- og elitecentrene og deltagelse på Dansk Sejlunions tre landshold.

    Dansk Sejlunions arbejde med aldersrelateret træning har to primære mål:

    • Det ene mål er at få flere børn og unge til at dyrke sejlsport med alle de glæder og oplevelser, der følger med.
    • Det andet mål er at styrke kvaliteten i træningen og derigennem bane vej for bedre talentudvikling, hvilket i sidste ende skal sikre Danmarks position som en af verdens stærkeste sejlsportsnationer.

    For de sejlere, der har store sportslige ambitioner, tæller resultaterne mere og mere, jo højere op ad rangstien, man kommer.

    At nå hele vejen fra talentfuld juniorsejler i den lokale klub til verdensklassesejler og deltager ved De Olympiske Lege svarer til at bestige et bjerg. I begyndelsen går det relativt let, selv mindre justeringer kan give store resutatforbedringer, men snart bliver opstigningen mere krævende.

    Udskilningsløb

    Der er kun plads til få sejlere helt i toppen, og de sidste skridt klarer man kun gennem maksimal indsats og dedikation. Sport på højeste niveau er et skarpt og til tider brutalt udskilningsløb, men det er samtidig er det et unikt privilegium at være med, og det rummer en masse fantastiske oplevelser for de få, der slipper gennem nåleøjet.

    Topsejlerens 10 kendetegn

    For en ung sejler er det umuligt at vide, hvor langt talentet i sidste ende rækker. Lige så umuligt er det at sammensætte en entydig opskrift på, hvad der skal til for at nå op blandt de allerbedste. Men selv om hver enkelt verdensklassesejler har fundet sin egen, individuelle vej til toppen, så er der nogle fællestræk, der kendetegner dem alle:

    1) Ansvar for egen udvikling:

    Du skal som noget af det allerførste lære at tage ansvar for din egen udvikling, herunder at sikre kvalitet i den daglige træning – især den selvorganiserede træning. Det er ikke alene forudsætningen for, at du selv kan nå dine mål, det er også forudsætningen for, at det fælles træningsmiljø med andre talenter kan fungere. Du skal turde bruge de ressourcer, som findes i miljøet, og du skal turde spørge de ældre og mere erfarne sejlere om råd og vejledning.

    2) At være målrettet:

    Du skal opstille klare og realistiske mål for din udvikling – og du skal forfølge målene med stor disciplin. Målene skal først og fremmest fokusere på udvikling af dine færdigheder, og du skal selv være i stand til at vurdere, hvorvidt du er på rette vej til at indfri målene. Når ét mål er indfriet, sætter du et nyt mål på et højere niveau. På den måde ved du hele tiden, hvilken vej du skal følge, og du kan overskue de krav og udfordringer, du møder undervejs.

    3) Professionel tilgang:

    At have en professionel tilgang indebærer, at du forholder dig realistisk til dine muligheder og accepterer, at det koster både hårdt arbejde og mange afsavn at skabe en elitekarriere. Du skal selv tage ansvar for at tilrettelægge din sæson og håndtere de udfordringer, du støder på undervejs. Det hører også med til en professionel indstilling at have gode kostvaner, at overholde aftaler og møde udhvilet og velforberedt op til både træning og kapsejlads.

    4) Engagement:

    Dit engagement er det brændstof, der skal bære dig igennem. Ikke mindst i de uundgåelige perioder, hvor du har modgang, eller hvor du føler, at din udvikling står i stampe. Det er dit engagement, der får dig til at bide tænderne sammen og arbejde endnu hårdere for at overkomme svagheder. Og det er dit engagement, der gør dig i stand til at give afkald på mange af de ting, som andre mennesker forsøder tilværelsen med.

    5) Tekniske færdigheder:

    Du skal være fokuseret på hele tiden at udvikle din tekniske kunnen. Ingen færdigheder bliver nogensinde fuldkomne, der vil altid være detaljer, hvor du kan løfte dit niveau endnu mere.

    6) Fysisk styrke:

    Udholdenhed, muskelkraft, core-stabilitet og koordination er de fire hovedbestandele i den fysiske træning. Med en god fysisk styrke har du overskud til at fokusere på de tekniske manøvrer og taktiske beslutninger, der skal foretages under sejladsen. En god fysik giver samtidig et mentalt overskud og medvirker til at forebygge skader.

    7) Mentale færdigheder:

    Dine mentale færdigheder hjælper dig med at fokusere din energi og koncentration på den opgave, du har foran dig. Du skal være i stand til at regulere dit spændingsniveau og koncentrere dine mentale ressourcer omkring de ting, du selv har kontrol over (fx din præstation) frem for de ting, du ikke kan kontrollere (fx dine konkurrenter).

    8) Strategi og taktik:

    Din evne til at træffe skarpe og rigtige beslutninger under pres er noget af det, der afgør kapsejladser. Du skal have en klar strategi med nogle få prioriterede fokuspunkter før sejladsen, og du skal opbygge evnen til at sejle med kalkuleret risiko i de tætte situationer på banen.

    9) Organisation:

    Når rammerne omkring båden fungerer, kan du koncentrere dig om dine sportslige målsætninger. Du frigør tid og kræfter ved at planlægge dine ting i god tid og indpasse hensyn til job, studier, eksaminer mv. Det er vigtigt at have styr på økonomien og sikre sig det nødvendige setup med trænere og hjælpere i forskellige funktioner.

    10) At have det sjovt:

    Uanset hvor seriøst du træner og jagter dine mål, så er det vigtigt også at være i stand til at nyde sejlsporten og glæde dig over de mange oplevelser, der følger med. Sejlsport skal først og fremmest være sjovt – ellers nytter det ingenting. Dit liv i sejlsporten skal være tilrettelagt i en balance, hvor der også er plads til familie og venner.

    Hvad betyder begrebet talent?

    ”Talent” er en vanskelig størrelse, fordi det udfolder sig i utallige forklædninger og sammenhænge. Talent i sejlsport kræver andre egenskaber end talent for fodbold, skak eller skydning – ligesom forskellige egenskaber kendetegner den talentfulde rorsmand, forgast eller windsurfer.

    At beskrive ”talent” som begreb må derfor nødvendigvis baseres på nogle generelle hovedtræk.

    Talent er et sæt karakteristika, kompetencer og evner, der er udviklet på basis af medfødt potentiale og mange års træning, konkurrence og interaktion med det omkringliggende miljø.

    Kristoffer Henriksen, sportspsykolog i Team Danmark

    Talent er således en gunstig kombination af arv og miljø, og det er i den kombination, at talentet kan udfolde sit potentiale.

    Sejlsport har fordel af at være en kompleks idrætsgren, hvor mange forskellige egenskaber er i spil, og det er kun en fordel, når et kuld talentfulde sejlere har deres styrker og svagheder på forskellige områder.

    Forskellige faktorer omkring talentet

    Antropometriske faktorer vedrører kroppens dimensioner, fx højde og kropsbygning. I nogle bådtyper er det en fordel at være relativt tung og muskuløs, mens det i andre bådtyper er en fordel at være en lille og mere vævre sejler.

    Fysiologiske faktorer handler om blandt andet iltoptagelse, muskelfibersammensætning og restitutionshastighed.

    Motoriske og koordinatoriske faktorer omfatter blandt andet balancen og evnen til at lære nye bevægelser. En teknisk vanskelig båd som fx 49eren kræver, at sejleren hurtigt og smidigt kan flytte vægten rundt, så her er sejlerens koordination virkelig udfordret.

    Sociologiske faktorer handler om personerne rundt om talentet. I sejlsport har forældrenes støtte – både praktisk og økonomisk – stor betydning i de tidlige år. Også venner i sejladsmiljøet og trænerrelationer spiller en stor rolle.

    Psykologiske faktorer er væsentlige i forhold til både præstationen i konkurrence og motivationen i den daglige træning. De psykologiske faktorer omfatter også sejlerens analytiske egenskaber og evne til at træffe de rigtige, taktiske beslutninger under kapsejladsen.

    Kulturelle/miljøfaktorer handler om værdier, normer og traditioner i træningsmiljøet. I sejlsport og andre idrætsgrene er der nogle klubber, der i særlig grad formår at udvikle det ene talent efter det andet.

    Rammer for talent og elite

    Sejlsport har i årtier været en af de idrætsgrene, hvor Danmark står allerstærkest internationalt. Vi har en formidabel sejlsportskultur og et finmasket netværk af klubber, der altid har formået at udvikle talenter af højeste klasse. Vores medaljehøst ved Olympiske Lege, VM, EM og World Cup taler for sig selv.

    Men vi ser også, at konkurrencen i international sejlsport bliver skærpet hele tiden. En række lande, der førhen lå bagerst i felterne – hvis de overhovedet stillede op – er i dag at finde blandt medaljeaspiranterne ved alle de store mesterskabsstævner. Læg dertil, at mange store nationer ofrer penge på sejlsporten i et omfang, der tillader alle deres bedste sejlere at fokusere 100 procent på at træne, konkurrere – og vinde medaljer.

    I Danmark har vi ikke ressourcer i samme målestok, ligesom der er grænser for, hvor mange internationale profiler vi kan skabe med afsæt i et elitemiljø, der blot tæller nogle få hundrede sejlere. Så meget desto vigtigere er det, at vi i Danmark værner om de talenter, vi har. At vi ikke mister nogen i utide, men formår at motivere og engagere dem på både kort og lang sigt – og formår at skabe og udvikle nogle rammer, der giver dem mulighed for at stræbe lige så højt, som vilje og talent tillader. Forudsætningerne er blandt andet:

    At vi udvikler det aldersrelaterede træningskoncept (ATK). ATK udlægger de overordnede linjer for, hvordan klubber, trænere, forældre og sejlere ved fælles indsats kan tilrettelægge træning og karriereforløb, således at talentfulde sejlere både er motiverede og har det sjovt med deres sport og samtidig formår at udvikle deres potentiale til det maksimale.

    At vi tilknytter de bedste talent- og elitesejlere til geografisk placerede talent- og elitecentre. Centrenes kombination af gode faciliteter, erfarne, uddannede trænere og dedikerede sejlere sikrer en træningskultur på et højt udviklingsniveau. Det er samtidig et mål, at talent- og elitesejlerne bevarer deres tilknytning til deres hjemklubber og fra tid til anden deltager i træningen af børn og unge.

    At vi baserer træningen for talent- og elitesejlere på ”Den Danske Model”. Det vil sige med åbne træningsmiljøer, hvor videndeling, sparring og samarbejde mellem sejlerne er et grundvilkår. Det sker ud fra en filosofi om, at 2+2 kan give 5. Sejlerne kan ved fælles hjælp løfte hinanden op på et højere niveau, end de kan opnå på samme tid gennem ren individuel træning.

    At vi skaber dynamik, kvalitet og videndeling ved at arbejde med overlap blandt sejlere og trænere. Overlap betyder, at alle sejlere både træner sammen med nogle på eget niveau, nogle på et lavere niveau og nogle på et højere niveau (25-50-25-reglen). Også trænerne arbejder med videndeling og erfaringsudveksling på tværs af klubber og bådklasser og vertikalt via landshold, kraftcentre, talentcentre og klubber.

    Talentudvikling

    Hvis rammerne i form af trænere, faciliteter, talentprogrammer med videre udgør det ene ben, så udgør sejlerne det andet. For hvem er de sejlere, der bliver tilknyttet talent- og elitecentrene, og hvad skal der til for at nå så langt?

    I mange sportsgrene er den målrettede talentpleje sat på skinner allerede, når børnene er 10-12 år og befinder sig i den motoriske guldalder. I sejlsport har vi ikke travlt på samme måde. Det er en bevidst strategi, at Dansk Sejlunion ikke arbejder med udtagelser og organiseret talentudvikling, før sejlerne er mindst 15 år. På det tidspunkt er de fleste ambitiøse sejlere forlængst sporet ind på en kurs med målrettet træning og masser af kapsejladser, men det foregår primært i klubregi, og uden at Dansk Sejlunion har forventninger til sejlernes præstationer.

    Talentfulde sejlere, der er fyldt 15 år, har mulighed at træne i et talent- og elitecenter. Typisk er det den enkelte sejler, der tager kontakt med et ønske om at blive en del af centrets træningsmiljø. Det sker også, at talent- og elitecentertrænerne rekrutterer sejlere, når de møder dem ved stævner rundt om i landet. At træne i et talent- og elitecenter betyder ikke nødvendigvis, at sejlerens træningsmængde stiger – i hvert fald ikke i første omgang – men træningen bliver med sikkerhed mere fokuseret og konkurrencepræget alene i kraft af centrets høje koncentration af dygtige og dedikerede sejlere.

    Første udtagelse
    Hvert år i efterårsferien (uge 42) samler Dansk Sejlunion alle landets mest lovende, unge sejlere til et ugelangt trænings- og udtagelsesstævne. Uge 42-samlingen er som udgangspunkt åben for alle 15-19-årige sejlere, der har vist et vist potentiale. De fleste deltagere er i forvejen tilknyttet talent- og elitecentrene, men det er ikke et krav.

    Dansk Sejlunions talenttrænere bruger uge 42-samlingen til at tage nøje bestik af sejlernes potentiale. Nogle af dem bliver udtaget til Udviklingslandsholdet eller Ungdomslandsholdet, mens andre får tilbagemeldinger på, hvad de skal hjem og arbejde med, før de næste gang kan tage det sidste skridt ind på et af holdene. 

    Udtagelserne er kun en del af formålet med uge 42-samlingen. I lige så høj grad handler det om at samle en masse engagerede sejlere for at give dem en fælles oplevelse og en forsmag på den tilværelse, de går ind til, hvis de vil satse ekstraordinært på deres sport. Sejlerne skal være bevidste om, at tilværelsen på landsholdene indebærer en række forventninger til deres løbende udvikling, træningsindsats, kostvaner, livsstil og så videre. Også deres resultater bliver fulgt nøje.

    Dansk Sejlunions tre landshold

    Dansk Sejlunion opererer med tre landshold, hvor balancen mellem leg, målrettet træning/konkurrence og præstation (elite) kan skitseres som i nedenstående model.

    Talentudviklingen er først og fremmest forankret på Udviklingslandsholdet, der dækker hele forløbet fra ”leg” til ”præstation”, svarende til overgangen mellem talentsejler i klubregi og til en karriere på eliteniveau.

    Udviklingslandsholdet

    Udviklingslandsholdet er en bred trup, der består af sejlere fra 15 år og op – alle med tilknytning til talent- og elitecentrene. Udviklingslandsholdet er bindeleddet i forhold til ungdomslandsholdet og sejlerlandsholdet. Sejlerne stiller op i enten aktuelle og kommende olympiske klasser eller i konkurrenceprægede ’ungdomsklasser’ som 29er, Zoom8, Europajolle eller windsurfing.

    De fleste af sejlerne har et perspektiv på fire til otte år – det er således ikke det første, men det efterfølgende OL, de arbejder hen imod. Udviklingslandsholdet giver sejlerne mulighed for allerede tidligt i karrieren at deltage i mange af de store mesterskabsstævner, fx Europa Cup- og World Cup-sejladser, på lige fod med landsholdssejlerne. På den måde opbygger de dyrebar erfaring til brug den dag, de står foran en OL-kvalifikation.

    Ungdomslandsholdet

    Ungdomslandsholdet består af sejlere i alderen fra omkring 17 til 23 år (afhængig af klasse). Sejlerne er rekrutteret fra Udviklingslandsholdet, de deltager i træningslejre i ind- og udland, og de repræsenterer Danmark ved internationale stævner, primært World Youth Sailing Championchip (WYSC). Ungdoms-landsholdet er et umiddelbart springbræt til sejlerlandsholdet.

    Sejlerlandsholdet

    Sejlerlandsholdet tæller Danmarks bedste sejlere i hver af de olympiske klasser. Alle i truppen har potentiale til at gøre sig gældende i verdenseliten. For flere af sejlerne er sporten deres fuldtidsbeskæftigelse, eventuelt suppleret af studier, deltids-trænerjob eller lignende. Landsholdsejlerne lever et liv med næsten konstante træningslejre og stævner over hele verden. Det er ikke ualmindeligt, at sejlerne er væk fra Danmark mere end 200 dage om året. Sejlerne får økonomisk støtte af Dansk Sejlunion og for de flestes vedkommende også fra Team Danmark.

    Pyramiden på rejsen mod elite

    Når talentsejlerne bliver tilknyttet et talent- og elitecenter, tager de samtidig hul på en ny fase, der over de næste fem-ti år vil vise, om de har potentialet til at nå verdenseliten. Men reelt begynder den lange rejse mod verdenstoppen allerede med de første træningstimer hjemme i den lokale sejlklub.

    Udviklingspyramiden herunder viser et aldersrelateret forløb på hele turen fra juniorsejler til olympisk klasse. Pyramiden giver et generelt overblik over de træningsmængder og resultatmål, som sejleren skal præstere på forskellige trin undervejs

    Udviklingspyramiden illustrerer sejlernes indsats på den lange rejse mod potentielt at blande sig blandt verdens bedste sejlere.

    .
    Rul til toppen

    Andre relevante emner: